Mareridtet fortsaetter i Polen

Situationen for LGBT-personer i Polen er bekymrende. De udsaettes for omfattende diskrimination, og den politiske situation efter valget befaester blot forholdene, selv om EU varsler sanktioner mod den polske regerings menneskefjendske holdning.

Det nylige praesidentvalg i Polen endte med, at Andrzej Duda bliver siddende som praesident, og PiS (Lov og Retfaerdighed), det nationalkonservative parti han repraesenterer, fortsaetter med at styre Polen. Menneskerettigheder som kvinders muligheder for at få abort, statslig beskyttelse mod vold i familien og seksuelle mindretals levevilkår vil fortsat vaere sat på alvorlige prøver.

Kan du forestille dig, at du siden teenageårene har båret på en hemmelighed, som du ikke tør at komme ud med på grund af de mulige konsekvenser, såsom trusler og vold, afvisning fra familien og endda fyring fra arbejdet?

Kan du forestille dig, at du har det svaert i skolen og er usaedvanlig traet for din alder, fordi din hjerne hele tiden er på overarbejde for at sikre, at du ikke traeder forkert og bliver afsløret?

Måske isolerer du dig og prøver så trovaerdigt som muligt at forklare omgivelserne, hvorfor du ikke har en kaereste. Du kaemper med ensomhed og tvivler på det realistiske i dine drømme om engang at komme til at leve i et parforhold.

Folk omkring dig bekymrer sig for dig, da de ikke ved, hvorfor du er deprimeret, og de beder dig om at søge hjaelp.

Du smiler bare og siger, at alt er i orden. For inderst inde oplever du , at der ingen hjaelp er at hente, for dine problemer har dybe rødder i samfundet.

Det er historien om min opvaekst, om mig, der er tiltrukket af mennesker af samme køn, og som har det blide vaesen, der stereotypisk forbindes med homoseksuelle. Jeg konstaterer, at det har vaeret og fortsat er et mareridt at leve som homoseksuel i Polen.

Nedgørende information om homoseksuelle i medierne, i skolen og kirken hørte dengang til dagligdagen, og det ser ikke ud til, at situationen i dag har aendret sig markant. Som teenager fik jeg at vide af overordnede, at flertallet af homoseksuelle har aids, og at man bliver homoseksuel af at have set porno eller at vaere blevet seksuelt misbrugt.

Jeg er alvorligt bekymret for LGBT-personer i Polen, som stadig kaemper en kamp magen til den, jeg selv har kaempet. Over 100 kommuner, der svarer til 30 pct. af Polen, har erklaeret sig som LGBTfrie zoner. Den polske praesident Andrzej Duda har tydeligt meddelt, at »LGBT ikke er mennesker, men en ideologi, som er en større trussel mod samfundet end kommunismen«.

Jeg går ud fra, at manges karrierer og privatliv er blevet ødelagt på grund af det polske styres politik. For nogle måneder siden talte jeg med en polsk laerer, som sagde, at hvis arbejdspladsen opdagede hans homoseksualitet, ville han miste jobbet. Af frygt for at blive afsløret slettede han sine konti på sociale medier og datingsider.

Selv om den polske arbejdslov beskytter folk mod diskriminering, vil det vaere naesten umuligt at bevise, at fyringen er sket på grund af hans seksualitet og ikke andet.

LGBT-personer bliver tit alvorligt diskrimineret i familierne, i skolerne og i arbejdslivet. Mange har forladt landet, fordi de føler sig utrygge. Der er blevet spyttet på dem på åben gade, man har råbt efter dem eller fysisk angrebet dem. Selv en laege eller psykolog kan finde på at fortaelle dig, at du ikke må vaere den, du er, blot fordi du ser “forkert” ud.

Det vil kraeve meget mod at benytte retssystemet, da det vil forudsaette, at offeret fortaeller, hvad han har vaeret udsat for, og dermed at han er homoseksuel. Det kan selvsagt vaere svaert i et samfund, hvor man ikke kan regne med at nyde den fulde retssikkerhed i disse situationer.

Både grundloven og straffeloven undlader at naevne seksuel orientering eller kønsidentitet, hvilket betyder, at vold mod LGBT-personer ikke anses som en hadforbrydelse, og ofre derfor ingen ret har til beskyttelse. Det er nok forklaringen på, hvorfor kun 4 pct. af dem, der i 2016 oplevede vold eller chikane, anmeldte disse.

Jeg betragter PiS-politikernes angreb og hetz mod LGBT-personer som decideret ondskab, fordi det opfordrer befolkningen til at angribe uskyldige mennesker. Et af kristendommens kernebudskaber er naestekaerligheden, og set fra et nationalistisk perspektiv vil de få procent af befolkningen, som LGBT-personer udgør, naeppe bevirke, at deres eksistens eller samliv kan påvirke landets fødselsrate.

Derfor ser jeg simpelthen ikke nogen logisk grund til at forfølge mennesker på baggrund af noget, som de ikke selv er herre over.

Praesidenten vil forbyde par af samme køn at adoptere, fordi han mener, det vil skade børnene og ødelaegge familiestrukturen. Hvordan vil han så forklare sin benådning af en mand, som i 2006-2011 havde forgrebet sig seksuelt på sin mindreårige datter? De gerninger blev manden trods alt dømt for, og i forbindelse med benådningen fik han tilladelse til at se sin datter.

Denne sag har mødt hård kritik, og lederen af oppositionspartiet, Barbara Nowacka, mener, at seksuelle overgreb mod børn er utilgivelige. Jeg er helt enig. I mit virke som laege har jeg selv set, hvor meget seksuelle overgreb i barndommen ødelaegger menneskers tilvaerelse.

Forholdene i Polen skal minde os om, at menneskerettigheder og demokrati ikke er en selvfølge. Vi skal derfor vaerne om det system, vi har, selv om der herhjemme også findes plads til forbedringer på LGBT-området.

I Polen har der i de større byer vaeret fredelige “ligestillingsmarcher” hvert år, og hver eneste gang har der vaeret mod-demonstrationer. Sidstnaevnte består mest af nogle machomaend, som råber skaeldsord, kaster flasker og eksplosiver ind blandt de marcherende og sågar slår deltagere ned.

Politiet har normalt grebet ind og standset voldelige moddemonstranter, men i forbindelse med den seneste march i Warszawa blev nogle af de fredelige LGBTrettighedsforkaempere ligeledes arresteret.

En opgørelse fra KPH (Kampagnen mod Homofobi) fra 2016 viser, at ca. 70 pct. af LGBT-ungdommen (under 25 år) plages af selvmordstanker, og at omkring 50 pct. har depressive symptomer.

En ny opgørelse fra 2020 viser, at 84 pct. af LGBT-unge har selvmordstanker. 45 pct. har allerede prøvet at tage deres liv, men det er uvist, hvor mange der har gennemført det. Omkring 70 pct. af LGBT-personerne har oplevet verbal eller fysisk vold. Disse tal er enorme, ikke mindst taget i betragtning af, at mindre end halvdelen rent faktisk er åbne om deres seksualitet over for omgangskredsen, og derfor er også antallet af mennesker, som “kender til dem”, begraenset.

Vi skal på denne baggrund huske at passe godt på de rettigheder, vi har her i Danmark – et land, jeg er meget glad for at bo i. Forholdene i Polen skal minde os om, at menneskerettigheder og demokrati ikke er en selvfølge. Vi skal derfor vaerne om det system, vi har, selv om der herhjemme også findes plads til forbedringer på LGBT-området.

Selv om jeg er bekymret for Polens politiske udvikling, har jeg har et håb om, at situationen vil bedre sig. Politikeren Rafal Trzaskowski, en EU-venlig mand, fik trods alt 49 pct. af stemmerne til praesidentvalget. Meget tyder også på, at EU vil indføre sanktioner mod den polske regerings politik.