På mindst 109.000.000.000 dollars
haengigt af forsikringsproduktet og forsikringsgiver.
»Hvis du som virksomhed bliver tvunget til at lukke f.eks. en restaurant som følge af nedlukning af landet, så får du et driftstab. Forsikringsdaekning af dette driftstab afhaenger selvfølgelig af, hvilke forsikringer der er tegnet. Her kan det få afgørende betydning, om der i forsikringsbetingelserne henvises til epidemi eller pandemi,« siger Klaus Stubkjaer Andersen.
Mange virksomheder har ikke tegnet specifikke forsikringer mod en epidemi eller pandemi. Men langt de fleste virksomheder har tegnet en almindelig erhvervsforsikring, som daekker, hvis produktionen må lukke ned pga. f.eks. en brand, en storm eller en anden fysisk skade.
Men når en pandemi gør det fysisk umuligt at holde produktionen kørende, fordi medarbejdere af staten bliver pålagt at blive hjemme – og kunderne bliver pålagt at blive vaek fra en forlystelse – er det så en fysisk skade?
I udlandet taler man om en pandemi af søgsmål.
»Vi forventer, at 2021 vil blive et meget staerkt år for det amerikanske marked for retssager. Der vil komme virkelig mange opgør om kontraktbrud og forsikringer, og derfor forventer jeg rigtig mange retssager. Den slags sager er meget udbredte i det amerikanske marked,« siger Andrew Darwin til Finans. Han er topchef i det globale advokatfirma DLA Piper.
Diskussioner om daekning
Der mangler ikke mulige skyldige: Kina daekkede over epidemien, da den blussede op. Krydstogtskibene var lemfaeldige i deres håndtering af smittefaren. Flyselskaber og rejseselskaber har ikke erstattet det, de burde.
Forsikringsselskaberne skal erstatte virksomhedernes tab, fordi coronapandemien skal sidestilles med en brand, en storm eller andre former for fysisk skade. Arbejdsgiverne skal betale til de mennesker, der har fået covid-19 på deres arbejde og måske endda er døde af det.
De fleste regner med, at vi skal et godt stykke ind i 2021 eller 2022, før der begynder at komme noget, der minder om et overblik over coronaskadernes størrelse.
I mange virksomheder – også danske – forsøger man i mellemtiden at vurdere, hvad man kan blive stillet til ansvar for.
»Det er muligt, at der vil opstå drøftelser om daekning under ansvarsforsikringer, hvilket der allerede er eksempler på i USA. Det kunne vaere spørgsmål om ledelsesansvar såsom: Kunne ledelsen have forberedt sig bedre eller reageret hurtigere og derved helt undgået eller i hvert fald reduceret økonomiske tab pga. en begivenhed som denne? Det kunne også vaere spørgsmål om erhvervsansvar: Var det arbejdsgivers skyld, at en medarbejder blev smittet med covid-19,« siger Klaus Stubkjaer Andersen fra Riskpoint.
Klare danske policer
Ingen af de forsikringseksperter, som Jyllands-Posten har talt med, forventer et bjerg af coronarelaterede retssager i Danmark. Generelt er de danske forsikringspolicer for virksomheder ret klare, så det vil vaere svaert at komme igennem med et krav om erstatning for tabt indtjening. Samtidig betyder det danske velfaerdssystem, at ingen af de personer, der har haft covid-19, sidder tilbage med uoverskuelige hospitalsregninger.
Der er som regel heller ingen tvivl om, at man skal have erstattet sin rejse, og man har ret til at få penge fra forsikringsselskabet, hvis man i de kommende måneder mister sit arbejde og har tegnet en forsikring mod løntab.
Der er dog ét område, hvor også Danmark kan komme til at se retssager, og det er ledelsesansvar.
»Jeg vil bestemt ikke udelukke, at vi vil se en stigning i anmeldelser inden for ansvarsforsikringer, når vi når laengere frem. Ikke fordi de har skyld under corona, men vi så efter finanskrisen i 2008, at fordi ledelsen har en ansvarsforsikring, er der nogle, der vil forsøge at få daekket deres tab ad den vej,« siger Michael Klitvad, direktør i den danske afdeling af det globale erhvervsforsikringsselskab HDI Global SE.
Svaert at tegne forsikring
Der er i øvrigt også en del interesse fra virksomheder, der gerne vil udvide deres almindelige erhvervsforsikring, så den også daekker pandemier.
»Men lige nu er det naermest umuligt at saette en pris på en pandemidaekning. Jeg forstår godt, hvis der er en efterspørgsel, men hvordan pokker skal man saelge en forsikring, når vi endnu ikke kender prisen på corona og dermed risikoen?« spørger Michael Klitvad fra HDI Global SE.