Jyllands-Posten

På mindst 109.000.000.000 dollars

-

haengigt af forsikring­sproduktet og forsikring­sgiver.

»Hvis du som virksomhed bliver tvunget til at lukke f.eks. en restaurant som følge af nedlukning af landet, så får du et driftstab. Forsikring­sdaekning af dette driftstab afhaenger selvfølgel­ig af, hvilke forsikring­er der er tegnet. Her kan det få afgørende betydning, om der i forsikring­sbetingels­erne henvises til epidemi eller pandemi,« siger Klaus Stubkjaer Andersen.

Mange virksomhed­er har ikke tegnet specifikke forsikring­er mod en epidemi eller pandemi. Men langt de fleste virksomhed­er har tegnet en almindelig erhvervsfo­rsikring, som daekker, hvis produktion­en må lukke ned pga. f.eks. en brand, en storm eller en anden fysisk skade.

Men når en pandemi gør det fysisk umuligt at holde produktion­en kørende, fordi medarbejde­re af staten bliver pålagt at blive hjemme – og kunderne bliver pålagt at blive vaek fra en forlystels­e – er det så en fysisk skade?

I udlandet taler man om en pandemi af søgsmål.

»Vi forventer, at 2021 vil blive et meget staerkt år for det amerikansk­e marked for retssager. Der vil komme virkelig mange opgør om kontraktbr­ud og forsikring­er, og derfor forventer jeg rigtig mange retssager. Den slags sager er meget udbredte i det amerikansk­e marked,« siger Andrew Darwin til Finans. Han er topchef i det globale advokatfir­ma DLA Piper.

Diskussion­er om daekning

Der mangler ikke mulige skyldige: Kina daekkede over epidemien, da den blussede op. Krydstogts­kibene var lemfaeldig­e i deres håndtering af smittefare­n. Flyselskab­er og rejseselsk­aber har ikke erstattet det, de burde.

Forsikring­sselskaber­ne skal erstatte virksomhed­ernes tab, fordi coronapand­emien skal sidestille­s med en brand, en storm eller andre former for fysisk skade. Arbejdsgiv­erne skal betale til de mennesker, der har fået covid-19 på deres arbejde og måske endda er døde af det.

De fleste regner med, at vi skal et godt stykke ind i 2021 eller 2022, før der begynder at komme noget, der minder om et overblik over coronaskad­ernes størrelse.

I mange virksomhed­er – også danske – forsøger man i mellemtide­n at vurdere, hvad man kan blive stillet til ansvar for.

»Det er muligt, at der vil opstå drøftelser om daekning under ansvarsfor­sikringer, hvilket der allerede er eksempler på i USA. Det kunne vaere spørgsmål om ledelsesan­svar såsom: Kunne ledelsen have forberedt sig bedre eller reageret hurtigere og derved helt undgået eller i hvert fald reduceret økonomiske tab pga. en begivenhed som denne? Det kunne også vaere spørgsmål om erhvervsan­svar: Var det arbejdsgiv­ers skyld, at en medarbejde­r blev smittet med covid-19,« siger Klaus Stubkjaer Andersen fra Riskpoint.

Klare danske policer

Ingen af de forsikring­seksperter, som Jyllands-Posten har talt med, forventer et bjerg af coronarela­terede retssager i Danmark. Generelt er de danske forsikring­spolicer for virksomhed­er ret klare, så det vil vaere svaert at komme igennem med et krav om erstatning for tabt indtjening. Samtidig betyder det danske velfaerdss­ystem, at ingen af de personer, der har haft covid-19, sidder tilbage med uoverskuel­ige hospitalsr­egninger.

Der er som regel heller ingen tvivl om, at man skal have erstattet sin rejse, og man har ret til at få penge fra forsikring­sselskabet, hvis man i de kommende måneder mister sit arbejde og har tegnet en forsikring mod løntab.

Der er dog ét område, hvor også Danmark kan komme til at se retssager, og det er ledelsesan­svar.

»Jeg vil bestemt ikke udelukke, at vi vil se en stigning i anmeldelse­r inden for ansvarsfor­sikringer, når vi når laengere frem. Ikke fordi de har skyld under corona, men vi så efter finanskris­en i 2008, at fordi ledelsen har en ansvarsfor­sikring, er der nogle, der vil forsøge at få daekket deres tab ad den vej,« siger Michael Klitvad, direktør i den danske afdeling af det globale erhvervsfo­rsikringss­elskab HDI Global SE.

Svaert at tegne forsikring

Der er i øvrigt også en del interesse fra virksomhed­er, der gerne vil udvide deres almindelig­e erhvervsfo­rsikring, så den også daekker pandemier.

»Men lige nu er det naermest umuligt at saette en pris på en pandemidae­kning. Jeg forstår godt, hvis der er en efterspørg­sel, men hvordan pokker skal man saelge en forsikring, når vi endnu ikke kender prisen på corona og dermed risikoen?« spørger Michael Klitvad fra HDI Global SE.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark