Ekspert: Der er brug for et kompetenceløft

Udfordringen med flere aeldre kan delvist løses ved at øge kompetencenivauet i sektoren, mener ekspert.

Der er store gevinster at hente, hvis medarbejderne i den kommunale aeldrepleje får flere faerdigheder til brug i deres daglige arbejde.

Det mener Karen Andersen-Ranberg, som er professor i geriatri på Syddansk Universitet og overlaege på Geriatrisk Afdeling på Odense Universitetshospital. Hun kender ikke den generelle økonomiske situation på aeldreområdet i Aarhus, men ifølge Karen Andersen-Ranberg er der meget at hente, hvis kompetenceniveauet i sektoren haeves.

»Det handler om kompetenceløft, som bl.a. har potentiale til at kunne medføre faerre indlaeggelser på sygehusene og dermed besparelser. Derfor skal medarbejderne på plejehjemmene vaere dygtigere til deres arbejde. De skal eksempelvis kunne videregive praecise skriftlige informationer i en journal, så den naeste medarbejder på vagt eller en laege kan forstå dem. Det nytter ikke at nøjes med at skrive ”Fru Jensen er dårlig”. Man skal skrive praecist, hvordan hun er dårlig, og hvad man har gjort for at afhjaelpe. Det kan virke banalt, men det er den form for kompetenceløft, som bl.a. skal til, hvis den pressede økonomi på aeldreområdet skal haenge bedre sammen,« siger Karen Andersen-Ranberg, der samtidig påpeger, at de kommende aeldreårgange sammenlignet med tidligere vil vaere meget større end i dag. Samtidig vil fremtidens aeldre få mere komplekse sygdomsforløb på grund af multisygdom, påpeger hun.

Også fagforeningen FOA Århus kraever, at medarbejderne på plejehjemmene får flere kompetencer.

»Hvis kravet til alle ansatte fremover bliver, at de skal handle fagligt professionelt, så må vi forvente, at ledelsen sørger for, at de ansatte så også får den nødvendige kompetenceudvikling i forhold til de øgede krav i plejen og til dokumentation, og at der er det nødvendige antal uddannede i den daglige pleje. Det vil øge sandsynligheden for, at respekten om borgernes behov og kontakten til de pårørende tilsvarende bliver på et højt fagligt niveau,« siger

Inge Jensen Pedersen, formand for FOA Århus.

Sund aldring finder ikke sted. De gamle får flere sygdomme, og de bliver godt nok aeldre, men er ikke sunde aeldre. JAN RADZEWICZ, FORMAND FOR AELDRERÅDET I AARHUS KOMMUNE

Brug for penge

Jan Radzewicz, formand for AEldrerådet i Aarhus Kommune, haefter sig ved, at serviceniveauet på aeldreområdet hele tiden falder, fordi kommunen ikke afsaetter nok penge til aeldreområdet, men opererer med, at der kan effektiviseres, og at aeldre er sundere, end de reelt set er.

»Sund aldring finder ikke sted. De gamle får flere sygdomme, og de bliver godt nok aeldre, men er ikke sunde aeldre,« anfører formanden, der også mener, at der kun er »peanuts« at hente ved at indføre velfaerdsteknologi i aeldreplejen.

Jan Radzewicz har regnet sig frem til, at hvis servicen skal tilbage på 2017-niveau, skal der tilføres 90-100 mio. kr. om året fra 2021 og yderligere 30-40 mio. kr. samt et tocifret millionbeløb for flere aeldre handicappede om året de efterfølgende år.