Hvad har AGF behov for, når bronzen skal forsvares?
Truppen er bred og har kvalitet, men der skal formentlig hentes spillere ind i toppen af hierarkiet for at fortsaette den fine udvikling.
Hvis fodboldspillerne i Superligaen følte sig pressede over et hektisk program efter coronapausen og tror, at det bliver roligere i den kommende saeson, så skal de nok lige studere den plan, som dansk fodbold har lavet.
Sidst i august begynder kvalifikationen til de europaeiske turneringer, midt i september indledes en ny superligasaeson, der – afbrudt af tre landskampspauser – fortsaetter til fire dage før juleaften. I bedste fald kan Superligaens aktører holde fri i et par uger, inden traeningen frem mod endnu et presset halvår indledes i begyndelsen af januar og slutter efter planen den 24. maj.
Ambitiøse klubber med håb om topseks, der regner vi AGF for at vaere, får i den grad behov for at have mange spillere af nogenlunde samme kvalitet for at sikre et tilfredsstillende udbytte. Og på den led er AGF godt i stand, hvilket den forgangne saeson har bevist.
Tidligt blev talentfulde Zach Duncan korsbåndsskadet, og han var så meget ude af fansenes tanker, at de naermest havde glemt ham, da han dukkede op til medaljeoverraekkelsen på Ceres Park. Her var hans landsmand Mustafa Amini også, ikke omklaedt, da australieren har haft et forår plaget af skader. På storskaermen sad Mustapha Bundu og vinkede i sin ufrivillige coronakarantaene, og heller ikke efterårets største offensive aktiv har bidraget med meget i det slutspil, som AGF slap virkelig flot fra.
Ingen er uundvaerlige
Det samme gaelder anfører Niklas Backman, og det faktum, at traener David Nielsens hold kunne skabe så mange flotte resultater uden flere af de allerbedste, har vaeret imponerende. Og altså et tegn på, at bredden i truppen er god.
Samtidig har foråret og sommeren vist, at ingen er uundvaerlige, og desuden har de mange stamspilleres fravaer betydet, at spillere som Sebastian Hausner, Benjamin Hvidt og Albert Grønbaek er nogle, som man kan regne med i klubben.
AGF’s sportschef, Peter Christiansen, har allerede hentet nye spillere ind. I AaB fandt han Søren Tengstedt, ung angriber, og i Røde Stjerne i Beograd lokkede han den serbiske fløjspiller Milan Jevtović til Aarhus.
Sidstnaevnte erstatter Jakob Ankersen, som paradoksalt nok stopper i klubben efter at have spillet sit bedste halvår i AGF. Ankersen fandt
Hver uge, mens bolden ruller, kan lytterne blive opdateret på, hvad der sker i og omkring AGF. Find den på jp.dk/ksdh, eller hvor du normalt henter dine podcasts. ikke AGF’s tilbud om et års forlaengelse på aendrede økonomiske vilkår for attraktivt nok, og det er jo helt legitimt fra begge parter. Desuden har AGF fået Magnus Kaastrup tilbage fra et lejemål i Borussia Dortmund, i slutspillet begyndte Gift Links for alvor at vise sit potentiale, og AGF har stadig en dygtig kant i Jón Thorsteinsson.
To-tre topspillere
Og når Mustapha Bundu flyver videre til en større klub, bliver der formentlig råd til at supplere truppen med en eller to topspillere, det kunne taenkes at blive en målmand, for selv om William Eskelinen gør fremskridt, virker det ikke til, at han er en, som forsvaret foran ham stoler ubetinget på, når han skal tages med i spillet langs graesset.
Det er ret sandsynligt, at AGF er nødt til at slippe Casper Højer Nielsen, for holdets venstre back har siden sin ankomst fra Lyngby vokset sig til en af ligaens profiler med nogle skarpe kompetencer. I truppen har man stadig australieren Alex Gersbach, som endnu ikke har haft mulighed for at vise sit vaerd. Skulle Casper Højer Nielsen mod al fornuft og logik stadig vaere AGF’er den kommende saeson, er det plausibelt, at Alex Gersbach gerne vil finde et sted at spille førsteholdsfodbold.
Hvis AGF skal holde sig i det leje, som klubben har bevaeget sig op på, så kraever det nye folk, for klubber som Brøndby, OB, AaB og de andre, som AGF skal måle sig med, har også taenkt sig at forstaerke deres trupper i en saeson, som byder på endnu en ny struktur i dansk fodbold.
De høje krav
Superligaen er reduceret fra 14 til 12 hold, nedrykningsslutspillet er droppet, og i stedet er der to direkte nedrykkere blandt de seks nederste i tabellen. Når de 12 klubber har mødt hinanden ude og hjemme, deles ligaen op i to bidder, hvor der spilles yderligere 10 kampe i top og bund, i alt 32 kampe, inden nummer tre og nummer syv mødes i den djaevelske playoff-finale om en plads i europaeisk fodbold.
På baggrund af bronzesaesonen og den udvikling, som AGF-staben har gennemgået, er kravet til AGF fra omgivelserne og fra klubben selv deltagelse i topseks. Mindst.