UDDRAG

Den dag, Danmark ikke rummer et lille mindretal med en mellemøstlig baggrund, men et stort mindretal, kan vi ikke forvente, at Danmark vil blive ved med at vaere Danmark.

og teokrater for brystet, den frihed, som der skaenkes et menneske i kraft af troen på Jesus Kristus, som vores kristne kirkes reformator Luther taler om i ”Om et kristentmenneskes frihed”. En frihed, som ikke ses eller findes i andre religioner eller andre måder at leve på. Et kristent menneskes frihed skaenkes ufortjent, ikke efter indsats, ikke som en belønning, ikke efter personlige bedrifter eller nedarvede privilegier.

Måske er man i mange andre lande i verden bange for, hvilken betydning den kristne frihed vil få for landets borgere? Måske er man bange for, at den frihed, som saetter det kristne menneske fri, også vil skabe en forventning om et samfund med nye standarder for personlige frihedsgrader, frihed, fordi man er elsket, som den man er, og frihed til at kunne vaere den, man er.

Min påstand er, at samfund er bedst tjent med borgere, som er fredselskende, oplyste, demokratisk sindede, men som også er optaget af den kristne tro, som skaenker dem en ny frihed ved at saette dem fri – fri, fordi de er elsket, som de er, og fri til at elske andre – som sig selv.

Samtidig er det også min påstand, at netop kristne altid vil vaere optaget af at handle kaerligt imod deres naeste og omgivelser, ikke for at få belønning, eller for at det skal ses eller bemaerkes, men netop fordi kristne tror på, at deres naeste er skabt i Guds billede – ligesom de selv er.