50 år senere har Asger Melbye stadig mareridt om Godhavn

Sidste år gav statsminister Mette Frederiksen en officiel undskyldning for de svigt og overgreb, som anbragte drenge var udsat for på børnehjemmet Godhavn i 19451976. Nu kraever 15 Godhavnsdrenge – heriblandt den 63-årige Asger Melbye – en økonomisk ersta

Man kan ikke se det, men mine taender er stort set alle af plastic,« siger den 63-årige

Asger Melbye og smiler, selv om emnet er trist.

Han er en af de såkaldte Godhavnsdrenge, der var anbragt på Godhavn Drenge- og Skolehjem i Tisvildeleje for 50 år siden i en periode, som statsminister Mette Frederiksen har kaldt »et af de mørkeste kapitler i danmarkshistorien«.

Han blev sendt til Godhavn som 13-årig i september 1969 og boede der i halvandet år. At han siden har måttet frekventere tandlaegen for at råde bod på forsømte taender og manglende tandpleje på Godhavn, er kun en af de måder, som børnehjemmet ifølge ham har trukket spor langt ind i hans voksenliv.

»Man er simpelthen blevet møget ned til ingenting som barn. Og man er ingenting stadigvaek,« siger Asger Melbye.

Han vil nu sammen med 14 andre Godhavnsdrenge staevne staten for mindst 4,5 mio. kr. i erstatning for de svigt og overgreb, som de oplevede for 50-70 år siden i statens varetaegt. Det svarer til 300.000 kr. til hver.

Maendenes advokat, Mads Pramming, forklarer, at staevningen handler om, at staten har brudt drengenes menneskerettigheder.

»Børnene var ikke hjemme hos deres foraeldre. De var placeret hos myndighederne. Og så har myndighederne ansvaret for, at sådan noget ikke sker, altså medicinske forsøg, seksuelle overgreb, vold. Den forpligtelse har staten brudt,« siger Mads Pramming.

Der er episoder fra Godhavn, som Asger Melbye aldrig glemmer. F.eks. da han af en ledende medarbejder blev opdaget i at have to hovedpinepiller i lommen, og han blev skubbet ned på en trappe, hvor han fik et hav af slag. Eller da han af en medarbejder blev bedt om at tage alt tøjet af og saette sig, hvorefter manden onanerede med hånden på hans lår, fortaeller han.

Oplevelserne gjorde, at han laerte at blive »et spøgelse« for at undgå konflikter. »Jeg må sige, at jeg har mareridt engang imellem over det,« siger han.

En officiel undskyldning

Staevningen er i gang med at blive udarbejdet, og idéen er, at den skal vaere klar omtrent samtidig med årsdagen for, at Mette Frederiksen den 13. august sidste år gav en officiel undskyldning til Godhavnsdrengene. Her sagde hun bl.a.:

»I stedet for støtte og undervisning blev I sat til arbejde, som ingen spinkel barnekrop kan klare. I stedet for omsorg fik I taesk. I stedet for varme blev I mødt med ydmygelser og overgreb.«

»På vegne af hele Danmark – undskyld.« Der var tårer og kram efter statsministerens ord. Og Poul-Erik Rasmussen, der var formand for den davaerende Landsforening Godhavnsdrengene, forklarede, at det, der betød noget, var at få en undskyldning – ikke en økonomisk godtgørelse.

»Pengene betyder ikke fem flade øre, for vi har aldrig gået efter pengene,« sagde han til DR.

Han er ikke blandt de 15 Godhavnsdrenge i alderen 59 år til 79 år, der nu kraever en erstatning. De 15 maend har alle henvendt sig til Børns Vilkår, der driver en bisidderordning for mennesker, der har vaeret udsat for offentligt omsorgssvigt.

Faellestraek for de 15 Godhavnsdrenge er ifølge Børns Vilkår, at de fortaeller om bl.a. seksuelle overgreb, og at traumerne fra Godhavn har praeget dem på invaliderende vis som voksne.

For dem er undskyldningen ikke nok, forklarer advokat Mads Pramming.

»I andre lande har der fulgt penge med, når staten har sagt undskyld. I Danmark har man bare sagt undskyld. Det, synes vi, er lidt underligt. Det virker, som om man bare har taenkt, at det var nemt og hurtigt,« siger han.

Advokaten understreger, at der ikke er nogle af maendene, der tror, at pengene »kommer til at gøre deres ulykkelige barndom god igen«.

»Men der er noget symbolsk i, at når man anerkender, at man har gjort noget galt, at man så også betaler en godtgørelse. At man i det mindste forsøger at gøre skaden god igen.«

I så gammel en sag er der få papirer at finde fra de sociale myndigheder. Forholdene

»Jeg synes sådan set, at det på mange måder ville vaere utrolig rimeligt.«

Statsministeren har ikke ønsket at udtale sig til denne artikel, men henviser til socialminister Astrid Krag, som oplyser, at regeringen tager staevningen »til efterretning« og vil afvente rettens gang.

Svaer sag som minister

Som socialminister i den tidligere V-regering tilfaldt det Karen Ellemann (V) at afvise at give en officiel undskyldning på statens vegne. I dag siger hun, at hun forstår ønsket om erstatning.

»Jeg er ikke overrasket, og jeg røber ikke for meget ved at sige, at det var en utrolig svaer sag at skulle håndtere som minister,« siger hun.

En af fortalerne for undskyldningen, Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper, kalder det »fuldstaendig legitimt« at gå rettens vej for også at kraeve erstatning.

»Reglerne er, som de er, fordi vi synes, det er ret og rimeligt, at man kan få en erstatning, når man har vaeret udsat for noget forfaerdeligt. Hvis ikke man mener, at overgreb af den kaliber, som Godhavnsdrengene har oplevet, skal kunne berettige en erstatning, må man jo lave reglerne om,« siger hun.

De Konservatives socialordfører, Brigitte Klintskov Jerkel, forstår også godt ønsket.

»Jeg har den største medfølelse og sympati for Godhavnsdrengene, som har gennemgået nogle forfaerdelige oplevelser, der utvivlsomt har praeget deres opvaekst og liv. Jeg er taknemmelig for, at der er kommet fokus på uhyrlighederne, som forhåbentlig aldrig gentager sig takket vaere Godhavnsdrengenes vedholdenhed,« skriver hun i en kommentar og tilføjer:

»Resten er op til de danske domstole, og det skal vi politikere ikke blande os i.«

I dag arbejder Asger Melbye som chauffør. Men han har opbygget en stor gaeld, og erstatningen ville derfor vaere »en håndsraekning til at komme ud af det«, siger han.

Ikke mindst, fordi han også skal forsørge sin familie, som består af hans filippinske kone, Jenifer, og parrets toårige datter.

»Beløbet er mindre, end hvad jeg har brugt på tandlaegeregninger. Jeg mener, at det er en kompensation for, hvad jeg ville have haft i livet, hvis jeg ikke havde haft alle de lig haengende efter mig,« siger han.