GODHAVNSDRENGENE
Drenge, der blev anbragt på Godhavn Drenge- og Skolehjem i i 1946-1976, har ifølge forskning vaeret udsat for vold, seksuelle overgreb og medicinske forsøg. De betegnes som Godhavnsdrengene. Tidligere regeringer har afvist at give Godhavnsdrengene en undskyldning for de svigt og overgreb, som de oplevede i statens varetaegt.
Men den 13. august 2019 valgte statsminister Mette Frederiksen at give Godhavnsdrengene en officiel undskyldning. Nu vil 15 Godhavnsdrenge staevne staten for også at få en økonomisk erstatning. Kravet er mindst 4,5 mio. kr., svarende til 300.000 kr. til hver.
Tidligere er erstatningssager til Godhavnsdrenge blevet afvist i retten pga. foraeldelsesfristen. Men et flertal i Folketinget har siden afskaffet foraeldelsesfristen i denne type sager. på Godhavn er dog blevet belyst i 2011 i en forskningsrapport på over 200 sider, der hedder Godhavnsrapporten. Her fremgår det, at anbragte drenge på Godhavn i perioden fra 1945-1976 blev udsat for så grov vold, at nogle braekkede armen eller kaeben, og andre mistede hørelsen. Der blev også begået seksuelle overgreb, psykiske ydmygelser og medicinske forsøg med vanedannende stoffer i form af bl.a. valium og amfetamin.
»Et udmaerket bevis«
Advokaten Mads Pramming fortaeller, at det, der skal baere sagen igennem, er Godhavnsrapporten, samt at statsministeren har givet en undskyldning.
»Når vi i retten skal bevise, at staten har gjort noget galt, synes jeg da, at det er et udmaerket bevis, at staten har sagt undskyld. Det siger man jo ikke, hvis man har gjort alting rigtigt,« siger han.
Michael Gøtze, juraprofessor ved Københavns Universitet, vurderer, at spørgsmålet om, hvor meget man juridisk kan laegge i undskyldningen, kommer til at vaere et af de afgørende elementer i retssagen. Statsministeren er ifølge ham »gået laengere end nogen anden statsminister«.
Han understreger, at domstolene »uden tvivl vil have sympati for Godhavnsdrenge
ne og deres tragedie«. Men det er ikke det samme som, at det bliver nemt, siger han.
»Det juridiske udgangspunkt er nok, at Mette Frederiksens undskyldning er en politisk undskyldning. Spørgsmålet er, om den også har juridisk gyldighed. Advokatens argument vil vaere, at undskyldningen er en slags tilståelse. Men det er ikke nogen given sag,« siger Michael Gøtze og tilføjer, at det også spiller ind, hvor »hårdt« staten vil forsvare sig.
Professoren peger på, at tidligere regeringer har vaeret tilbageholdende med at give en undskyldning. Både ud fra argumentet om, at nutidens politikere ikke kan stå på mål for fortidens synder. Men også fordi det juridisk kunne bane vejen for flere erstatningssager.
»Altså, at man ville undgå den situation, som nu er opstået,« siger Michael Gøtze.
Kan åbne ladeport
Hvis Godhavnsdrengene vinder sagen, kan det da også åbne for »en ladeport« af retssager, mener professoren.
Omvendt er der ifølge ham også meget på spil for Godhavnsdrengene, hvis de taber sagen.
»Så får de åbnet et sår, samtidig med at kritiske røster måske vil mene, at det også kan virke lidt grådigt, at de ville have penge, når nu de havde fået en historisk undskyldning,« siger Michael Gøtze.
Han vurderer, at 300.000 kr. til hver er i kategorien for »helt symbolske beløb«.
Mette Frederiksen har tidligere vaeret åben over for at give Godhavndsdrengene en erstatning. I 2016 sagde hun eksempelvis: