Corona-flygtninge søger mod New Zealand
Et rekordstort antal amerikanere og briter drømmer om at laegge corona og protester bag sig ved at flytte til New Zealand.
Der er hverken corona eller voldelige demonstrationer i gaderne. Her er frisk luft og en miljøpolitik, der for mange virker attraktiv.
New Zealand er blevet et hotspot for briter og amerikanere, der søger nye horisonter langt fra hjemlandets fortraedeligheder.
Der er kun et eneste problem: Lige nu er de slet ikke velkomne i Jacinda Arderns mønstersamfund.
En af måderne, regeringen under den unge premierminister har formået at holde virussen i skak på, er en systematisk lukning af graenserne.
Ingen adgang for udlaendinge. Kun mennesker, der i forvejen er udstyret med et newzealandsk pas, slipper igennem nåleøjet.
New Zealand har ikke haft et eneste lokalt smittetilfaelde i mere end tre måneder. For tiden sidder blot 24 smittede i karantaene under kontrollerede forhold. Alle er tilrejsende udefra.
Befolkningen indendørs
De newzealandske myndigheder oplyser, at interessen for at flytte adresse til den sydlige halvkugle begyndte at stige i april, samtidig med at de internationale medier berettede om New Zealands stramme og effektive kamp mod coronaens udbredelse.
Erhvervslivet blev lukket ned og befolkningen generelt tvunget til at holde sig indendørs i fem uger fra slutningen af marts til den 28. april. Det betød, at smittespredningen ikke skete lokalt og derfor kunne begraenses.
Interessen for at flytte til landet er siden skudt i vejret med 160 pct. fra USA og 40 pct. fra Storbritannien.
New Zealand er traditionelt et land, der modtager migranter. Til tider annoncerer man ligefrem efter dem.
Ligesom i Australien sluses de ind i samfundet under kontrollerede forhold og i forhold til, hvad de siddende regeringer definerer som nationale behov. Der er for eksempel brug for håndvaerkere og sygeplejersker.
Regeringen har en hjemmeside, hvor man kan se, hvad kriterierne er, og hvordan man kan ansøge. Det er via den, at man har kunnet konstatere, at antallet af henvendelser er eksploderet. 112.000 flere amerikanere end året før besøgte websiden i juni.
Det samme gjorde 46.800 briter mod 27.100 i samme måned året før. Siden epidemien tog fart i USA, har en kvart million amerikanere vaeret på en tur rundt om den hjemmeside, hvor man kan tjekke, om man opfylder kvalifikationerne for at kunne få en arbejds- og opholdstilladelse.
Pointbaseret system
New Zealand opererer med et pointbaseret system, der rangerer ansøgerne i forhold til, hvor godt de matcher samfundets fundamentale behov. Uddannelser, der passer ind i sundhedssektoren og byggesektoren, giver for eksempel ekstra point. Det samme gør faerdighederne i at tale engelsk.
Faerdige ansøgninger bliver evalueret og gradueret, og de heldige får sendt en invitation til at tage ophold i landet. I juni blev der afsendt 7.085 godkendte invitationer – årets højeste månedlige antal og mere end dobbelt så mange som i tilsvarende måned sidste år.
Den største stigning i interessen kom i juni, efter at
USA’s smittekurve var begyndte at stige igen i de fleste stater, samtidig med at tåregassen bølgede gennem gaderne i en raekke større amerikanske byer.
Middelklassefaglaerte i Amerika spørger: Hvor skal vi tage hen af hensyn til vores egen og familiens sikkerhed? DR. PAUL SPOONLEY, MASSEY UNIVERSITY, NEW ZEALAND
Det handler om sikkerhed
»Den afgørende faktor er den amerikanske regeringens manglende evne til at imødegå en offentlig sundhedsudfordring som covid-19 kombineret med civil uro. New Zealand ses som et roligt, velordnet, miljømaessigt attraktivt land, der har behandlet covid-19-situationen helt fantastisk godt,« vurderer dr. Paul Spoonley fra Massey University i New Zealand i en samtale med den britiske avis The Times og tilføjer:
»Middelklassefaglaerte i Amerika spørger: Hvor skal vi tage hen af hensyn til vores egen og familiens sikkerhed?«
Svaret er altså i høj grad New Zealand – men foreløbig bliver det ved drømmen, indtil regeringen igen beslutter sig for at åbne graenserne for andre end newzealandske statsborgere.