Coronakrise har sendt Trump ud i tovene
Krav om at åbne skoler har ikke hjulpet Trump i meningsmålingerne. Tre måneder er lang tid i amerikansk politik, men lige nu ser det sort ud for praesidenten.
Med en enkelt udtalelse gik Deborah Birx fra at vaere elsket til hadet. Den 64-årige laege, der tjente som USA’s globale aids-koordinator under Barack Obama, blev hurtigt en af Donald Trumps yndlingseksperter, da hun bakkede op om praesidentens tiltag for at bekaempe corona-svøben.
Hun malede et så rosenrødt billede af krisen, at formanden for Repraesentanternes Hus, topdemokraten Nancy Pelosi, privat kaldte hende for den vaerste og forleden offentligt udtalte, at hun ikke mere har tillid til hende.
Forleden mistede eksperten så også støtten fra sin vigtigste fan, praesidenten selv, da hun i et interview sagde, at virussen er ude af kontrol, og at dødstallet risikerer at fordobles til 300.000 inden årets udgang.
»Så skøre Nancy Pelosi sagde frygtelige ting om dr. Deborah Birx, fordi hun var for positiv over for alt det gode, vi gør for at bekaempe Kina-virussen, heriblandt vaccine og behandling. For at gå op imod Nancy bed Deborah på krogen og angreb os. Patetisk,« bed Trump tilbage i en tweet.
Med kun godt tre måneder til valget har coronaen bragt praesidenten så meget i defensiven, at han angriber sine egne allierede. Midt i en ophedet debat om genåbning af skoler advarer Birx om, at virussen er spredt ud over hele USA, og at den nu har infiltreret både storbyer og småbyer ude på landet.
Udtalelsen går stik imod Trumps krav om at få skolerne genåbnet hurtigt. Til gengaeld kan den ses som en indirekte støtte til demokraten Joe Bidens anbefaling af at overlade beslutningen til de lokale myndigheder. Forleden advarede Trumps rival ved praesidentvalget i november om, at det er direkte farligt at tvinge laerere og elever tilbage i klassevaerelset i områder med høj smitte.
Biden er svaer at hade
Intet af det, Trump har forsøgt for at vende krisen til egen fordel, har foreløbig virket. Hverken hans afledningsmanøvre med at opfordre til en hård lov og orden-kurs mod demonstranter eller hans forsøg på at indtage rollen som øverstbefalende i kampen mod virussen – først uden og siden med mundbind – har givet pote i meningsmålingerne.
Foreløbig synes vaelgerne mere optaget af, at sundhedskrisen har ført til en dyb økonomisk krise med virksomhedslukninger og millioner af fyringer, og at der tilsyneladende ikke er meget lys at skimte for enden af tunnelen.
Ved at holde lav profil har Biden i nogle målinger bragt sig foran med 10 pct. Indtil videre er det ikke lykkedes for Trumps kampagne at overbevise vaelgerne om, at Biden er et uacceptabelt alternativ som ny amerikansk praesident. Det har vist sig at vaere lettere at fyre op under basen ved at slå på folk som Barack Obama eller Hillary Clinton.
Joe Biden er svaerere at hade. Han er en moderat demokrat, der selv i mange republikanske øjne naeppe vil gøre megen skade, men måske vaere i stand til at samle den splittede nation.
På baggrund af de nuvaerende målinger har CNN forsøgt at vise vejene til sejr for de to rivaler. Trumps vej til at vinde det nødvendige antal på 270 valgmaend i de 50 stater er klart den laengste og mest indviklede.
Flere af de stater som Pennsylvania og Michigan, som Trump vandt i 2016, haelder nu igen klart demokratisk. En måling viste forleden et forspring til Biden i Pennsylvania på 6 procentpoint Mange aeldre vaelgere har skiftet holdning, fordi de ikke føler, at Trump har gjort nok for at beskytte de mest udsatte grupper, heriblandt de aeldre, under pandemien.
I CNN’s regnestykke kan Trump regne med at vinde 170 valgmaend fra godt en snes stater. Det betyder, at han mangler 100.
En samlet sejr kraever sejre også i seks svingstater, Arizona, Florida, Georgia, Maine, North Carolina, Ohio og Wisconsin. Og i hovedstaden Washington DC.