Uddannelse skal nytaenkes, hvis vi skal have flere og dygtigere sygeplejersker

Sygeplejerskeuddannelsen er en af landets største og mest populaere uddannelser, og en bred politisk aftale på Christiansborg gjorde det tidligere i år muligt at øge dimensioneringen yderligere, så vi nu har tilbudt 4.259 ansøgere en studieplads i studieåret 2020/2021.

Men faktum er, at der skal langt, langt flere uddannede sygeplejersker til for at sikre et staerkt sundhedsvaesen i årene fremover. Både pga. demografien med flere aeldre borgere i Danmark, men så sandelig også på grund af den virkelighed, som vi står overfor efter covid-19.

Landets professionshøjskoler kan dog ikke bare skrue på knappen og lukke flere dygtige ansøgere ind, da vi er dybt afhaengige af et taet samarbejde med kommuner og regioner. På sygeplejerskeuddannelsen fylder praktikken nemlig naesten halvdelen af uddannelsen, og derfor skal vi sikre os, at der er praktikpladser og kliniske vejledere (praktikvejledere) nok til at tage godt imod vores studerende.

En løsning kan vaere at taenke praktikforløbene lidt bredere, end vi ser i dag, hvor vores sygeplejerskestuderende typisk er i kliniske forløb på sygehuse og i kommuner. Det er en lidt foraeldet tilgang til praktikken, da sygeplejersker i dag får ansaettelse flere forskellige steder efter endt uddannelse. Vi mener derfor, at der også bør oprettes praktikpladser i f.eks. almen praksis, på hospicer og på private hospitaler.

Der er også brug for at uddanne flere vejledere på praktikstederne, som kan stå klar med åbne, afsprittede arme, når vores sygeplejerskestuderende rammer praktikken. For vi ved fra flere undersøgelser, herunder den undersøgelse Rambøll har gennemført for Uddannelsesog Forskningsministeriet samt Undervisningsministeriet i 2018, at der er en saerlig udfordring, når det drejer sig om overgangen mellem teori og praksis på sygeplejerskeuddannelsen.

Endelig mener vi, at alle professionshøjskolerne bør have såkaldte faerdighedslaboratorier, hvor sygeplejerskestuderende kan traene konkrete faerdigheder, inden de møder patienter i klinikken. Det kunne vaere at laegge et kateter eller tage en blodprøve. Undervisningen er dyr, fordi den foregår på små hold, og fordi udstyret er kostbart. Men forskning viser, at det betaler sig på den lange bane. I forskningsprojektet Pathways to Improve Quality in Higher Education (PIQUED) har Dansk Center for Forskningsanalyse på Aarhus Universitet i samarbejde med Københavns Professionshøjskole set naermere på, om simulationstraening kan styrke de studerendes selvtillid og evner til at handle i akutte situationer.

Det er både en styrke og en svaghed, at hele 40 pct. af sygeplejerskeuddannelsen foregår i praktik. Det er en styrke, fordi uddannelsen er en meget praktisk uddannelse, hvor mødet med borgeren og patienten er essentielt.

Men det er en svaghed, når vi vil øge dimensioneringen og optage flere sygeplejerskestuderende. Her er vi dybt afhaengige af velvilje fra vores samarbejdspartnere. Nogle er ikke bange for at råbe højt, når de mangler ansøgere til ledige stillinger som sygeplejerske, men har måske en tendens til at vaere forbavsende stille, når vi beder dem om at tage mere ansvar for at sikre flere og bedre praktiksteder.

Heldigvis er der gode takter, og der er flere eksempler på, at vi sammen med praksis taenker anderledes, f.eks. i Holbaek, hvor man har arbejdet med praktikken på en ny måde, så den studerende følger patienten på tvaers af sygehus og kommune. Eller i Frederikssund, hvor en mindre afdeling på Nordsjaellands Hospital er indrettet, så det er de studerende i skiftende vagter, der varetager ansvaret for plejen – selvfølgelig under taet supervision af det ansatte plejepersonale. Det er mere af den slags, vi skal have gang i, men det kraever mere mod og nytaenkning på uddannelsesområdet.

Det er både en styrke og en svaghed, at hele 40 pct. af sygeplejerskeuddannelsen foregår i praktik.