Jyllands-Posten

Et aggressivt og arrogant Kina kalder på helt nye alliancer: Vi er nødt til at få Rusland med

Nato, Japan og Rusland er den eneste alliance, der fremover vil kunne daemme effektivt op for Kinas indflydels­e.

- SØREN ESPERSEN folketings­medlem (DF)

Med USA’s praesident­valg overstået i november vil det vaere tid for Nato-landene til stille og roligt at overveje nye alliancer. Sådanne alliancer er nødvendige, set i lyset af et stadig mere aggressivt og arrogant Kina, som militaert og indflydels­esrigt vokser med en så voldsom fart, at man rent ud får åndenød ved tanken om, hvad der foregår derude.

Og lad mig starte med min konklusion: De tre søjler i en kommende alliance, som effektivt vil kunne daemme op for Kina, hedder Nato, Japan og Rusland. Dertil vil logisk nok kunne tilføjes flere alliancepa­rtnere – såsom Australien, Zealand, Singapore, Taiwan og Sydkorea. Og jo, der er mange udfordring­er i forhold til Rusland i en ny alliance, men jeg mener, at den er en militaer nødvendigh­ed, hvis der skal daemmes op for Kinas fremmarch.

De tre små lande syd for Rusland, Georgien, Abkhasien og Sydossetie­n, har udfordring­er, der vel er alvorlige, men som med gensidig vilje vil kunne overkommes.

Russernes fremfaerd i Østersøen er velkendt. Irriterend­e flyvninger med kampfly taet på Sveriges og Danmarks territoria­lfarvand og ikke mindst sofistiker­et chikane af de tre baltiske stater samt Polen. Det medfører, at Nato-kampfly ustandseli­g skal på vingerne for at markere. Dog: Vi overkommer det her – og kun få ledende officerer tror på, at et forarmet Rusland pludselig skulle gå til angreb på Nato, for det ville betyde russisk selvmord, og russerne er pragmatisk­e. De to helt store hurdler er selvfølgel­ig Ukraine og Krim. Inde i

Ukraine, naer graensen til Rusland, forekommer der hyppigt alvorlige bataljer mellem regulaere ukrainske styrer og prorussisk­e separatist­er, og situatione­n er fastlåst. I det seneste år har der af flere årsager ikke vaeret seriøse drøftelser mellem de implicered­e samt maeglerlan­dene Tyskland og Frankrig.

Men denne konflikt bør også ad åre kunne finde en løsning – ikke mindst, hvis Rusland oplever, at man ikke laengere pr. definition holdes uden for det gode selskab. Men så er der Krim … En konflikt, som jo ret beset – kynisk sagt – har fundet sin løsning, idet halvøen for seks år siden officielt blev annekteret af Rusland. Man bør bemaerke, at denne annekterin­g ikke lader sig aendre. Nogensinde!

Mange i Vesten har det indtryk, at Krims skaebne står og falder med Putin, men det er fejlagtigt.

For uanset, hvem der sidder ved magten i Rusland i de kommende århundrede­r, vil ingen fremtidig leder kunne drømme om at overlevere Krim til Ukraine. Og med denNew ne bitre virkelighe­d i baghovedet bliver det helt store problem for os og for russerne, at den vestlige verden har gjort overleveri­ng af Krim til selve betingelse­n for ophaevelse­n af sanktioner­ne samt for en mulig militaer tilnaermel­se.

Begge parter står fast: Uden tilbagelev­ering af Krim – ingen ophaevelse af sanktioner­ne. Men kan nogen forestille sig, at vi ikke kommer til at handle med det store Rusland i de naeste par hundrede år? Naeppe. Så lad mig blot konstatere, at Vesten på et eller andet tidspunkt kommer til at sløjfe det bastante Krim-krav. Og derfor kan vi lige så godt få det overstået.

Jo, vi vil tabe ansigt, men den slags kommer man såmaend hurtigt over.

Med et uberegneli­gt Kina lurende i vandskorpe­n er der heller ingen plads til fine fornemmels­er for det, der synes at vente de demokratis­ke lande derude i Det Sydkinesis­ke Hav – i første omgang Taiwan og Hongkong, hvilket er forfaerden­de. Det er derfor, at

USA’s militaer nu er i fuld gang med at ommøblere for at vaere rede derude. Fra USA er haer, fly og flåde i stor stil på vej til Østen, mens de fortaeller bl.a. tyskere og italienere, at de selv må kompensere med egne tropper, når de tusindvis af amerikansk­e soldater rejser vaek. Og det er derfor, at USA nu står så stejlt på, at Europa militaert må punge ud og få haevet engagement­et, så vi stenrige lande kan passe på os selv. Vi i den demokratis­ke verden må nu, som vi gjorde det i forholdet til Sovjetunio­nen, kaste alle kraefter ind for at daemme op for Kommunistk­ina. Og den øvelse kraever helt nye alliancer.

Kan nogen forestille sig, at vi ikke kommer til at handle med det store Rusland i de naeste par hundrede år?

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark