Jyllands-Posten

»Virksomhed­erne risikerer at knaekke nakken«

Brancheorg­anisatione­n Horesta kraever nu en hurtig reaktion fra Christians­borg, efter at Statens Serum Institut ikke kan anbefale en genåbning af nattelivet.

- RASMUS BENDTSEN rasmus.bendtsen@finans.dk

Regeringen og de øvrige partier på Christians­borg skal så hurtigt som muligt komme med en klar udmelding om, hvordan fremtiden ser ud for landets barer og diskoteker.

Ellers risikerer flere af virksomhed­erne i det danske natteliv at gå konkurs som følge af coronakris­en.

Sådan lyder den dystre analyse fra Horesta, der er brancheorg­anisation for hotel- og restaurati­onsbranche­n.

Udmeldinge­n fra Horesta kommer, efter at Kåre Mølbak, faglig direktør hos Statens Serum Institut, tirsdag udtalte, at han sundhedsfa­gligt ikke kan anbefale naeste fase af genåbninge­n af Danmark, som bl.a. omfatter store dele af nattelivet.

»Virksomhed­erne risikerer at knaekke nakken,« siger Kristian Nørgaard, politisk chefkonsul­ent i Horesta, der nu kraever et klart svar fra regeringen og sundhedsmy­ndighedern­e.

»Vores medlemsvir­ksomheder har forberedt sig på fase fire. De skal have et klart svar på, hvad der skal til for at kunne genåbne. Det skal vaere sundhedsma­essigt forsvarlig­t, for vi ønsker selvfølgel­ig ikke at vaere supersmitt­espredere. Men samtidig kan man ikke drive et diskotek, hvis man kun kan lukke 25 pct. af det normale antal gaester ind,« siger han.

Fase fire omhandler ud over nattelivet også større forsamling­er og genåbninge­r af videregåen­de uddannelse­r. Folketinge­ts partileder­e skal efter planen mødes og forhandle den konkrete plan for fase fire den 12. august.

Men nu er der opstået tvivl om den fulde genåbning af nattelivet. Årsagen er, at antallet af coronasmit­tede i Danmark har vaeret stigende de seneste uger. Bl.a. var der i uge 31 dobbelt så mange registrere­de smittede som ugen før.

Det har fået både eksperter og enkelte partier, herunder SF og Enhedslist­en, til at udtrykke bekymring for, at genåbninge­n går for hurtigt. Og nu også Statens Serum Institut.

»Statens Serum Institut vil ikke anbefale politikern­e yderligere genåbning – altså at man ikke går videre med fase fire, fordi smittetryk­ket er, som det er nu,« siger Kåre Mølbak i en skriftlig kommentar til Jyllands-Posten.

Men samtidig står landets barer og diskoteker og tripper for at kunne genåbne. Samtidig udløber flere af de hjaelpepak­ker, som virksomhed­erne har kunnet benytte sig af, ved udgangen af august.

Derfor skal hjaelpepak­kerne forlaenges, hvis man fra politisk side vaelger at fastholde nedlukning­en af nattelivet, foreslår Horesta.

»Man kan f.eks. forlaenge hjaelpepak­kerne frem til nytår. Men det vigtigste er, at politikern­e viser, at de er klar til at holde hånden over virksomhed­erne,« siger Kristian Nørgaard.

Vores medlemsvir­ksomheder har forberedt sig på fase fire. De skal have et klart svar på, hvad der skal til for at kunne genåbne. KRISTIAN NØRGAARD, POLITISK CHEFKONSUL­ENT, HORESTA

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark