Vestjysk landmand har skudt gang i en

På Ausumgaard i Vestjylland har en landmand trykket på startknappen til en ny teknologi, som kan udløse en grøn revolution i erhvervet. En lille fabrik producerer protein på basis af graes fra 1.200 hektar. Flere hundrede lignende fabrikker ventes at skyd

Landmand Kristian Lundgaard-Karlshøj har skabt et fundament, som kan blive affyringsrampe for en helt ny epoke i dansk landbrug.

»Allerede om et år eller to vil der vaere lignende anlaeg placeret rundt om på andre danske gårde. Det kan blive begyndelsen på en grøn revolution i vores erhverv. Teknologien åbner mulighed for, at vi kan øge indtjeningen og samtidig blive mere miljø- og klimavenlige,« forklarer Kristian Lundgaard-Karlshøj.

Han ejer herregården Ausumgaard nord for Holstebro. Ausumgaard omfatter 700 hektar økologisk planteavl, og Kristian Lundgaard-Karlshøj har laenge arbejdet på at gøre bedriften mere baeredygtig – blandt andet med biogasanlaeg, vindmøller og insektproduktion.

Men det nye, epokegørende projekt på gården er anlaegget, som kan udvinde protein fra graes, der høstes på gårdens marker. Teknologien er udviklet af forskere på Aarhus Universitet og gennemtestet på forsøgsanlaeg. Konklusionen er, at teknikken virker fint. Det har vaeret muligt at udvinde et koncentrat, der indeholder mindst lige så meget protein som de 1,5 mio. tons sojaskrå, som dansk landbrug årligt importerer fra blandt andet Sydamerika og Kina.

De store maengder protein anvendes i foderblandingerne til blandt andet grise, og håbet er, at den nye teknologi vil gøre Danmark selvforsynende. Det vil både løse globale og lokale miljø- og klimaproblemer, og samtidig kan det blive en god forretning for landmaendene.

Teknologien er nu så moden, at den er rullet fra forskerverdenen og ud på landbrugsbedrifter som Ausumgaard.

»Vi venter i år at forarbejde graes fra 300 hektar. Planen er, at vi de kommende år gradvist skruer op til omkring 1.200 hektar,« fortaeller Kristian Lundgaard-Karlshøj.

Tre komponenter

I det nye anlaeg snittes graesset, hvorefter saften presses ud og centrifugeres. Resultatet er tre komponenter: en fiberfraktion, der anvendes som kvaegfoder eller i biogasproduktionen, en brun saft, der også kan bruges i biogasanlaeg, og endelig det primaere: en fraktion med et højt indhold af protein.

»Proteinfraktionen sender vi videre til en fabrik, som vores samarbejdspartner, Vestjyllands Andel, har bygget naer Skive. Her tørres proteinmassen, så resultatet bliver et pulver med højt proteinindhold. Det kan bruges i foderblandinger i stedet for importeret sojaskrå,« forklarer Kristian Lundgaard-Karlshøj.

Forskerne er begejstrede for teknologien, fordi den samtidig giver en raekke miljøog klimagevinster i Danmark. Graesmarker udleder langt mindre kvaelstof end korn og majs. Graes er langt bedre til at holde på drivhusgasser. Og graes kan dyrkes stort set uden brug af pesticider.

Skal kunne betale sig

Kristian Lundgaard-Karlshøj understreger dog, at produktionen også skal vaere økonomisk baeredygtig.

»Jeg kender ikke nogen landmaend, der har råd til at gøre det for sjov, uanset hvor gode hensigterne er. Det skal også haenge sammen økonomisk, og det forventer jeg, at det kommer til.«

Anlaegget på Ausumgaard koster omkring 30 mio. kr., hvoraf 14 mio. kr. kommer fra erhvervsstøtteordningen GUDP. Restbeløbet har Kristian Lundgaard-Karlshøj og Vestjyllands Andel skudt i projektet.