Grønne graesfabrikker kan udløse et nyt dansk eksporteventyr

Danske landmaend begynder nu at bygge små decentrale fabrikker, som kan udvinde protein af graes. Teknologien kan løse en raekke af landbrugets største miljøproblemer og samtidig udvikle sig til en god forretning.

landmaend og ingeniører trykker nu på startknappen til en ny teknologi, som kan løse en raekke af landbrugets største miljøproblemer og samtidig udvikle sig til et dansk eksporteventyr.

Efter flere års forskning rulles en ny generation af grønne foderfabrikker i disse uger ud i landbruget. Fabrikkerne kan udvinde protein af graes og dermed erstatte den udskaeldte import af sojaprotein fra Sydamerika.

»Den nye teknologi er et gennembrud for vores erhverv. Teknologien åbner mulighed for, at vi kan tjene flere penge på at blive mere miljø- og klimavenlige. SamDet tidig kan vi eksportere de nye teknologier til resten af verden,« siger Thor Gunnar Kofoed, viceformand i landbrugets brancheforening, Landbrug & Fødevarer.

Gode resultater

På Aarhus Universitet har forskerne gennem flere år arbejdet på at udvikle den teknologi, som nu tages i kommerciel drift. Universitetets testanlaeg har leveret resultater, som har overgået forskernes forventninger.

»Det koncentrat, vi udvinder på testanlaegget, har i nogle tilfaelde haft endnu højere proteinindhold end sojaskrå. Vi opnår typisk et proteinindhold på 50 pct., men er nogle gange nået helt op på 60 pct.,« fortaeller Uffe Jørgensen, centerleder ved Institut for Agro-økologi, Aarhus Universitet.

Dansk landbrug importerer årligt 1,5 mio. tons sojaskrå, som anvendes i foderblandinger. Importen kritiseres for at medføre afskovning og stort pesticidforbrug i Sydamerika, hvor sojabønnerne dyrkes. Beregninger fra Aarhus Universitet viser, at dansk landbrug i løbet af nogle år kan indstille imporDanske ten og i stedet blive selvforsynende med proteiner udvundet af 500.000 hektar graes. Det forudsaetter dog, at teknologien, graes-sorterne og høstteknikkerne optimeres.

»I begyndelsen anså mange det for at vaere et helt urealistisk projekt, som forudsatte, at vi naermest tilplantede hele Danmark med graes. Vores resultater har dog vaeret noget af en øjenåbner, og de 500.000 hektar skal ses i lyset af, at vi allerede i dag dyrker graes og majs på 480.000 hektar. Hvis det areal omlaegges til nye højtydende graes-sorter, og vi samtidig får optimeret hele produktionen, er vi faktisk taet at kunne blive selvforsynende med protein,« vurderer Uffe Jørgensen.

Stor miljøgevinst

Det vil ikke alene give en miljøgevinst i Sydamerika. Den positive effekt i Danmark vil vaere mindst lige så stor.

»Udledningen af kvaelstof er langt mindre fra graesmarker end fra marker med korn og majs. Tilmed er graes langt bedre til at binde drivhusgasser, og graes kan dyrkes stort set uden brug af pesticider.

vil give en stor miljø- og klimagevinst, hvis en del af korn- og majsmarkerne i sårbare naturområder udskiftes med graes,« forklarer Uffe Jørgensen.

For at realisere visionerne skal der opføres omkring 200 decentrale anlaeg, hvor graesset presses og saften centrifugeres, hvorefter proteinmassen skal tørres på centrale anlaeg. Den landmandsejede grovvarekoncern Vestjysk Andel har allerede opført det første tørreanlaeg og er medinvestor i et decentralt gårdanlaeg, som skal forarbejde graes fra 1.200 hektar. Andre landmandsejede svaervaegtere som DLG, Danish Agro og DLF kaster sig ligeledes ind i produktionen af graesprotein.

Ingeniørfirmaer som R&D er med til at udvikle teknologien og øjner et kaempe eksportpotentiale.

»Håbet er, at det kan udvikle sig til et nyt vindmølleeventyr – også på eksportmarkederne. Det er derfor, vi har engageret os i det og efterhånden investeret rigtig mange penge i teknologien,« siger Thomas Andersen, direktør for Engineering & Automation i R&D.

Håbet er, at det kan udvikle sig til et nyt vindmølleeventyr - også på eksportmarkederne. THOMAS ANDERSEN, DIREKTØR, ENGINEERING & AUTOMATION I R&D