Grøn revolution

»I løbet af et par år vil prisen for sådan et anlaeg formentlig falde til det halve,« vurderer Kristian Lundgaard-Karlshøj.

Hvis Danmark skal vaere selvforsynende med foderproteiner, skal der opbygges en industri, hvor mindst 200 decentrale anlaeg udvinder proteiner fra omkring 500.000 hektar graesmarker.

Det lyder voldsomt, men allerede i dag er et naesten tilsvarende areal (480.000 hektar) udlagt i graes- og majsmarker. Hvis dette areal – og lidt mere – omlaegges til højtydende graessorter og primaert placeres i sårbare naturområder, vil Danmark kunne blive selvforsynende, og samtidig vil miljøog klimafordelene blive maksimeret.

Hver af de decentrale graesproteinfabrikker får formentlig maksimal kapacitet til at forarbejde graes fra 2.000 hektar.

»Hvis det bliver ret meget større end 2.000 hektar, begynder der at opstå logistiske problemer, fordi graes indeholder 80 pct. vand og derfor er dyrt at transportere rundt,« forklarer Lars Villadsgaard Toft, bioøkonomichef ved landbrugets rådgivningscenter, Seges.

Han tilføjer, at det er optimalt, hvis anlaeggene placeres på gårde, hvor restprodukterne fra bioraffineringen kan udnyttes til enten energiproduktion i biogasanlaeg eller anvendes til kvaegfoder. De første forsøg indikerer, at fiberfraktionen fra bioraffineringen er virkelig godt kvaegfoder, som endda ser ud til at øge køernes maelkeydelse.

En fornuftig forretning

Alt i alt ser det allerede nu ud til at vaere en fornuftig forretning at producere økologisk graesprotein, der anvendes som foder til økologiske grise. Det skyldes, at prisen på importeret økologisk protein er meget høj.

»Foreløbig er det vanskeligere at få økonomien til at haenge sammen, hvis man vil producere konventionelt graesprotein. Man kunne overveje at skubbe på udviklingen ved at kanalisere ekstra EU-støtte i retning af landmaend, der omlaegger til graesproduktion. Miljøfordelene

er så store, at det ville give mening,« siger Uffe Jørgensen, centerleder ved Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet.

Han venter dog, at prisen på graesproteinanlaeggene vil falde, i takt med at produktionen optimeres.

»Om nogle år er anlaeggene med al sandsynlighed kommet ned i en pris, hvor økonomien også kan haenge sammen, hvis man producerer protein på basis af konventionelt graes,« vurderer Uffe Jørgensen.

Thor Gunnar Kofoed, viceformand i landbrugets interesseforening, Landbrug & Fødevarer, er også begejstret for den nye teknologi.

»Målet er, at teknologien skal forbedre landmandens

Det skal også haenge sammen økonomisk, og det forventer jeg, at det kommer til. LANDMAND KRISTIAN LUNDGAARDKARLSHØJ