Huawei tager førertrøjen – var det bare resultatet af et enkelt asymmetrisk kvartal?

I et asymmetrisk 2. kvartal med et globalt fald på 30 pct. overhalede Huawei Samsung i kraft af et stigende salg i Kina.

Mens Donald Trump udvidede teknologi-fronten til at omfatte den kinesisk baserede videostreamingplatform TikTok, fejrede Huawei, at Trumps kinesiske hovedfjende i industrien for første gang er verdens mest saelgende smartphone.

Det varer måske ikke ved. Men kendsgerningerne er, at Huawei i årets 2. kvartal overhalede Samsung på den globale hitliste, som i naesten 10 år skiftevis har haft Samsung eller Apple på toppen.

Det er marginalt, og coronakrisen har spillet en afgørende rolle.

De lukkede forretninger og nedlukkede byer har vaeret hårde ved salget af smartphones. I 2. kvartal med et globalt fald på ikke mindre end 24 pct.

Trods problemer med forsyningskaederne og enorme udfordringer i detailleddet røg der alligevel 271 millioner smartphones over disken bare i de tre måneder.

Samtidig står det dog klart, at der er blevet langt op til de 1,37 milliarder smartphones, der blev solgt på verdensplan i 2019.

Markedet er efter 10 års vaekst blevet cyklisk. Der vil komme op- og nedture afhaengig af konjunkturerne og af, i hvilket tempo forbrugerne vaelger at forny deres slidte eller umoderne produkter.

Lige nu har coronakrisen sendt markedet i bund, og det vil naeppe nå over en milliard enheder i år. Men epidemiens nedslag på forskellige tidspunkter forskellige steder har givet Huawei den rygvind, der skulle til for at nå toppen.

Mens Samsung er hårdt ramt af krisen på de vestlige markeder, har Huawei – til dels tvunget af Trumps krigserklaering – satset på det kinesiske marked, som er kommet i omdrejninger laenge før resten af verdens store markeder.

Det gav Huawei en vaekst på 11 pct. i Kina i 2. kvartal og et samlet salg på 54,8 millioner mod Samsungs 54,2. Samsung er kun marginalt til stede i Kina (1 pct.) og kom ud af 2. kvartal med et fald på naeste 30 pct. i forhold til 2. kvartal 2019.

De to sidder hver på cirka 20 pct. af verdensmarkedet. Apple kommer ind på tredjepladsen med 14 pct. foran kineserne Xiaomi med cirka 10 og Vivo med cirka 9 pct.

Et kig på top 10listen kunne godt give en fornemmelse af, at

Trump slås mod vejrmøller – selv om salget af smartphones hverken er det samme som 5G-netvaerk, kunstig intelligens eller underholdende applikationer til sociale netvaerk som TikTok.

Apple er det eneste amerikanske selskab, ja det eneste vestlige, på listen. Resten er kinesiske eller koreanske. 7 af 10 selskaber er kinesiske med base i hovedlandet eller i Hongkong. Disse syv, Huawei, Xiaomi, Oppo, Vivo, Realme, Lenovo og Techo, saelger i runde tal 150 millioner apparater i kvartalet og sidder på en global markedsandel i omegnen af 60 pct.

Samsung har lovet sine aktionaerer at komme staerkt igen med nye produkter i efteråret, og Apple har også nyheder i pipelinen. Men med et hjemmemarked på 1,4 milliarder kinesere traeder loven om store tal i kraft, og det bliver svaert for rivalerne uden for Kina at konkurrere til konkurrencedygtige priser.

Statistikken fra 2. kvartal dokumenterer allerede, at de billige produkter har overtaget styringen, og at priserne i en nedtur spiller en helt anden rolle, end mens økonomien buldrer af sted.

Udviklingen vil også afhaenge af, hvor profitable og levedygtige selskabernes andre forretninger er. Samsung havde eksempelvis et flot 2. kvartal med et overskud på 45 mia. kr. – en forøgelse på 23 pct. i forhold til samme kvartal i 2019 – i kraft af stigende priser på chips og produkter til serverne.

Derfor er der ingen problemer med at sluge periodisk tilbagegang i smartphonedivisionen.

Men et hurtigt comeback bliver ikke nemmere af, at konkurrencen i stigende grad kommer til foregå i den anden og tredje verden, hvor prisniveauerne er anderledes end i de vestlige økonomier.

De kinesiske produkter har vist sig at matche bedre til forventningerne hos et lavere middelklassepublikum som i Asien eller Afrika.

De kinesiske produkter har vist sig at matche bedre til forventningerne hos et lavere middelklassepublikum som i Asien eller Afrika. Kina har stadig udviklingslandets tankegang med sig. Det er en betydelig fordel, når der skal udvikles produkter til disse markeder.

Omstaendighederne betyder, at det er for tidligt at spå om den fremtidige udvikling. Om Huawei har givet Samsung og Apple baghjul i mere end et enkelt asymmetrisk kvartal. Isaer fordi ingen i dag kan sige, hvor meget krisen kommer til at kradse fremover på de tunge markeder i Europa og Nordamerika.