Eksplosionen i Beirut er en parallel til Oklahoma-bomben
Ammoniumnitrat er almindelig gødning, der detonerer ved hurtig opvarmning. Ingen risiko ved lagre i Danmark, vurderer en ekspert.
Klokken var 9.02, datoen den 19. april og året 1995, da en tilsyneladende ganske almindelig formiddag i Oklahoma City blev forvandlet til tragedie og ødelaeggelse.
Bombningen af Alfred P. Murrah-bygningen i den amerikanske delstats hovedstad er stadig det vaerste terrorangreb i USA’s historie begået af amerikanere og i omfang og skader kun overgået af al-Qaeda-aktionen i New York den 11. september 2001.
Bomben, der sendte 168 mennesker i døden og en tredjedel af den syv etager høje regeringsbygning i grus, var konstrueret med ammoniumnitrat. Det samme eksplosive stof, som lagde dele af havneområdet i Beirut i ruiner.
Egentlig er det helt almindelig gødning, som enhver landmand har glaede af. Men under saerlige omstaendigheder og sammensaetninger kan stoffet udvikle sig til en højeksplosiv blanding, der detonerer, hvis det bliver for varmt eller bliver udsat for en gnist eller åben ild.
Seks år på havnen
Tilsyneladende har de 2.750 tons, der eksploderede i Beirut, ligget i en lagerbygning på havnen i seks år efter at vaere blevet konfiskeret af myndighederne. Så laenge det blot opbevares under almindelige forhold, er ammoniumnitrat ufarligt. Det står endnu uklart, om det var skødesløshed, et haendeligt uheld eller et terrorangreb, der udløste eksplosionen i den libanesiske hovedstad.
Oklahoma-bomben var et nøje udtaenkt anslag mod den amerikanske regering. Sammen med to medsammensvorne havde Timothy McVeigh, en ensom ulv på den radikale amerikanske højrefløj, i et halvt år arbejdet på at konstruere en bombe af ammoniumnitrat.
Systematisk indkøbte, samlede eller stjal de ingredienser, våben og vaerktøj til aktionen. Dagen før samlede de bomben i ladet på en lejet Ryder-flyttevogn, og tidligt om morgenen rullede McVeigh den op foran regeringsbygningen i det centrale Oklahoma.
En tredjedel kollapsede
Han parkerede den ved en afsaetningsplads efter at have taendt to vaeger, smed nøglerne fra sig på fortovet, inden han steg ind i den flugtbil, som han og en sammensvoren havde placeret et par gader vaek.
Eksplosionen var så kraftig, at en tredjedel af bygningen kollapsede med det samme. Af de 168 døde, var flere børn fra en børnehave, der blev lagt i ruiner.
McVeigh blev arresteret blot halvanden time senere. Stoppet af en politibetjent for at køre uden gyldigt kørekort og for ulovlig våbenbesiddelse. Det lykkedes hurtigt at etablere forbindelsen mellem ham og bomben, og senere blev hans hovedmedsammensvorne, Terry Nichols, arresteret i sit hjem.
Retssagen mod McVeigh blev relativt ukompliceret. Bevisbyrden var overvaeldende. Han blev dødsdømt og henrettet med en giftsprøjte den 11. juni 2001 i et faengsel i Indiana. Den i dag 65-årige Terry Nichols blev efter flere retssager idømt et større antal livstidsdomme uden mulighed for benådning og sidder i dag i et maksimumsikret faengsel i Colorado i en blok sammen med andre bombemaend som Ramzi Yousef (første bombning af Twin Towers i New York) og Ted Kaczynski (Unabomberen, der gennem pakker og breve draebte tre og sårede 28 i en 17 år lang kampagne).
Flere andre katastrofer
Allerede i 1947 var en eksplosion af ammoniumnitrat årsag til den hidtil vaerste katastrofe i USA’s industrielle historie. I Port of Texas i Galveston-bugten detonerede lasten af over 2.000 tons ammoniumnitrat i det franske fragtskib ”Grandcamp”. Eksplosionen er blevet beskrevet som en af de største ikke-nukleare eksplosioner i historien. Brand og skader bredte sig til til olie- og kemikalielagre i hele havneområdet, ødelagde over 1.000 bygninger, udløste en tsunami og kostede 581 mennesker livet.
På en fabrik med ammoniumnitrat i Toulouse, Frankrig, døde 31 personer i 2001 under en eksplosion. På en kunstgødningsfabrik i Texas, USA, døde 15 under en eksplosion i 2013.
Også herhjemme findes der større lagre med ammoniumnitrat til brug i kunstgødning. Ikke desto mindre afviser ph.d. i kemi og sikkerhedsleder ved Institut for Kemi ved Aarhus Universitet Peter Hald umiddelbart, at en katastrofe som den i Beirut vil kunne ske herhjemme.
»Jeg tror, at det er meget usandsynligt, at det sker i Danmark. Fra FN’s side har man klassificeret kemikalier og angivet, hvilke kategorier der må opbevares sammen med ammunition, og ammoniumnitrat er ikke én af dem,« forklarer Peter Hald. Han fortsaetter: »I landbrugssektoren bruger man en masse gødning, men man opbevarer det på den rigtige måde, sammen med brandslukningsudstyr og i afmålte maengder og ikke uden en beredskabsplan.«
Stramme regler
Ammoniumnitrat er tidligere blevet brugt til fremstillingen af andre terrorbomber end den i Oklahoma City. Derfor vedtog EU i 2008 regler, som betyder, at gødning med over 16 pct. kvaelstof fra ammoniumnitrat kun må saelges til virksomheder, der er registreret hos myndighederne.
Hvis man køber gødning med mere end 28 pct. kvaelstof fra ammoniumnitrat, skal man melde det til Landbrugsstyrelsen, fem dage før man indfører det i landet.
»Den største risiko er, at hvis der går ild i gødningslagre, kan der opstå nitrøse gasser, som er giftige, men der kommer ikke en eksplosion ud af det,« siger Peter Hald.
Den største risiko er, at hvis der går ild i gødningslagre, kan der opstå nitrøse gasser, som er giftige, men der kommer ikke en eksplosion ud af det. PETER HALD, SPRAENGSTOFEKSPERT