I Svendborg råber du fra den ene ende til den anden – og så har du en festival

Festivalen 5700 Summer opstod som en spontan idé under coronakrisen. På grund af de mange aflyste koncerter landet over så en flok ildsjaele deres snit til at handle hurtigt og få kendte navne på plakaten til den første udgave af den nye festival i Svendb

Vejrguderne holdt hånden over svendborgenserne, da de i weekenden tog hul på noget så usaedvanligt som en fysisk musikfestival under coronakrisen.

I byen, hvor også øresvinet Delle traekker mange turister til, strømmede musikken som bølger ud af højtalerne flere steder. Restauranterne var fyldt. Tjenernes sved på panden glimtede, når en solstråle ramte.

Lørdag osede byen i det hele taget af noget, der mindede om klassisk festivalstemning. Der var frivillige i ensfarvede T-shirts, boder med mad. Øl og drinks i plastickrus. Gaester i sommerklaeder med fyldte baeltetasker og solbriller.

Her stoppede lighederne med sommerens festivaler, som vi kender dem. Der var nemlig også håndsprit over alt – og ingen kø til området foran scenen. Derimod var der foran scenerne opstillet nummererede stole.

Alt dette naturligvis for at overholde regeringens restriktioner ved afviklingen af festivalen 5700 Summer, der 72 dage før startskuddet slet ikke var noget, som nogen havde turde håbe på.

26 dage efter beslutningen om en ny festival var taget, satte arrangørerne 10.800 billetter til salg. Halvdelen blev solgt første dag, fortaeller festivalens talsperson og medarrangør, Jasper Gramkow Mortensen.

»Svendborg har den fordel i forhold til at vaere ildsjael, at den lige praecis er mindre end de største og større end de mindste. Så man kan råbe fra den ene ende til den anden og relativt hurtigt få kontakt. Har man en idé, kan man sågar også få fat i borgmesteren. Vi kan hurtigt få ting til at ske, og jeg gør det simpelthen, fordi jeg ved, hvad den her by er, når den er i det gear. Så er den altså sjov,« siger han.

»Vi har ikke Aros liggende her, men til gengaeld har vi helt vildt mange frivillige, helt vildt mange ildsjaele, helt vildt mange, der bare godt gider.«

Ølkuskene er en duo bestående af Asbjørn Kamban og Anders Andersen. De spillede og sang på Svendborgs Vaertshuse og var som de fleste andre musikere på festivallen glade for at komme ud og spille igen. »Publikum er vilde med det. De vil så gerne synge med og råber ”øl til musikken!”, når vi traeder ind ad døren. Det at vaere musikker er jo et privilegium, for der er ikke mange andre, der får klapsalver, når de er faerdige med at arbejde,« sagde de to musikanter på vej mod Krammeriet, hvor folk sad under lysende lamper og slukkede tørsten i øl og drinks. »Den spontane idé kom af, at Lars (Aagaard, medarrangør af festivalen, red.), i flere år har haft en idé om at lave en baggårdsfestival i Svendborg. Er det ikke nu, man griber de dér crazy idéer, man har, og tilpasser dem? Alternativet er jo ingenting,« siger festivalens talsmand, Jasper Gramkow Mortensen.

»Det har vaeret meget unikt at prøve at vaere en del af et samfund, som naermest har stået helt stille. (...) På et menneskeligt plan har det vel vaeret meget sundt at skrue ned for tempoet, men jeg har savnet at kunne tage ind på et stadion og se en fodboldkamp eller at tage på en festival, som vi plejer at have dem,« siger sangeren Carl Emil. Han glaeder sig over at kunne optraede solo i en baggård i Svendborg, tilføjer han, der dog også ser frem til at »trykke den af på elguitar« og spille større koncerter med sit rockband igen.