Da vandet blev stjålet
Der er klimatematik for de yngste i den søde animationsfilm ”Luna og den magiske krystal”.
Hvad det lille pindsvin Luna (dansk stemme af Ella Testa Kusk) ikke har i størrelsen, har hun til gengaeld i kaekhed.
De andre dyr i skoven finder det lidt anstrengende evig og altid at skulle forholde sig til Lunas energiske indfald, og selv om hun i egernvennen Tjum (Oscar Dietz) har en allieret, så sker det lige så ofte, at de to går fejl af hinanden. Som en dag, da skovens dyr, der er plaget af en vanddraenende og faretruende tørke, må se opgivende til, mens Luna og Tjum under et skaenderi kommer til at ødelaegge den skal, der indeholder alt det indsamlede vand.
Klima-allegorien er tyk, men ikke på den pegefingerpaedagogiske måde i Regina Welker og Nina Wels’ fine animationsfilm ”Luna og den magiske krystal”. For filmens omdrejningspunkt er den rejse, Luna og Tjum – den ene med ildhu og den anden ganske modvilligt – begiver sig ud på for at finde den såkaldte vandkrystal, som en gruppe bjørne angiveligt har hapset for at monopolisere vandforsyningerne. Den slags hører jo ingen steder hjemme, når krystallen skulle kunne give rigeligt vand til alle.
Ingen udfordring til voksne
Undervejs på turen kommer Luna og Tjum forbi en masse forhindringer, der dog aldrig bliver så spaendende, at de mindste biografgaengere, som biograferne generelt mangler kvalificerede tilbud til, ikke kan følge med uden at gemme sig for meget i saederne.
Til gengaeld skal voksne og større børn ikke forvente at blive udfordret. Undervejs traekkes der på et uigennemskueligt arsenal af myter og sagn, som dog tilsammen udgør en tilpas truende og tilpas tryg verden.
Animationen er nuttet, og den foraeldreløse Lunas historie om, at hun formentlig er prinsesse, er rørende uden at vaere påtraengende. Faktisk er det imponerende, at det er lykkedes Wels og Welker at gøre en tegnefilmsfigur så nuanceret.
ANIMATION