Juan Carlos flygter til udlandet. Spanien står foran en afgrund

Selv i disse coronatider er dette en for Spanien katastrofal nyhed: Ekskong Juan Carlos, mistaenkt for korruption og underslaeb, forlader uden varsel det land, han forestod igennem 39 år, oprindelig hyldet som fornyer, siden afsløret som kriminel parvenu.

Hans flugtagtige afrejse skal redde Sydeuropas sidste monarki. Vil det lykkes? Naeppe. Grunden under kongehuset begyndte at skride i 2012, da det røbedes – midt under finanskrisen – at kongen i selskab med sin danske elskerinde Corinna Larsen var på elefantjagt i Afrika. Andre skandaler fulgte, altid penge og kvinder. I 2014 abdicerede Juan Carlos til fordel for sin søn, Felipe VI.

Afvigte søndag ankom ekskongen uanmeldt til Galicien. Mandag fortsatte han i bil eller båd til Portugal, hvorfra han fløj til Den Dominikanske Republik. Der beskyttes han, haevdes det i Catalonien, af Franjul-klanen, flygtninge fra Cuba, sukkermilliardaerer og intimt forbundet med det cubanske eksilmiljø i Florida.

Sovjetunionen, Jugoslavien og Tjekkoslovakiet opløstes for 30 år siden i deres naturlige bestanddele. Står Spanien over for et revolutionaert opbrud? Tre nye stater, Rest-Spanien, Catalonien og baskernes Euskadi, giver mening. En tilbagevenden til general Francos diktatur efter 1930’ernes borgerkrig skal ikke udelukkes. Los Borbónes, som de kaldes, ankom til den spanske trone i 1714 og har siden vist sig som vaerende depraverede og uduelige, til tider bindegale. Tre gange blev de fordrevet, tre gange vendte de tilbage, senest i 1975, da den døende Franco erklaerede Juan Carlos for sin arvtager. Felipe har vaeret ude af stand til at samle et land, der ikke er et land, men en stat bestående af flere lande. Republikanske kredse omtaler ham hånligt som Felipe den Sidste.

Juan Carlos menes som statsoverhoved at have tilegnet sig omkring 2 milliarder euro. I 2008 modtog han en returkommission på 80 millioner euro fra Saudi-Arabien. Af denne sum lod han efter sigende 65 millioner tilgå Corinna Larsen. Hun skulle hvidvaske pengene for ham, men foretrak at beholde dem.

Coronaen har foreløbig kostet Spanien 30.000 døde og 20 procent af bruttonationalproduktet. En såkaldt socialistisk regering naegter at disciplinere et ildelugtende kongehus. Man naegter også at undersøge den seneste, hårrejsende afsløring: at davaerende premierminister Felipe Gonzáles i 1980’erne oprettede en såkaldt anti-terrorenhed (GAL) med den opgave at snigmyrde formodede baskiske terrorister.

Til dette kommer Spaniens politiske fanger, ni catalanske politikere, som afsoner op til 13 års faengsel for såkaldte forbrydelser uden hold i andre europaeiske lovbøger. Nye meningsmålinger viser, at i Spanien som helhed foretraekker omkring 50 procent en republik. Af baskerne og catalonierne vil op til 70 procent en egen republik. Spanien står foran en afgrund. Demokratiet udhules, retsstaten bøjes, kongehuset ligner en forgyldt svinesti. Raül Romeva, Cataloniens tidligere udenrigsminister, idømt 12 års faengsel for sine politiske meninger, sagde for nylig til mig i Lledoners-faengslet uden for Barcelona: ”Der findes ingen tredeling af magten i Spanien. Kongehuset er en del af statsapparatet. Falder kongen, falder staten.”

Demokratiet udhules, retsstaten bøjes, kongehuset ligner en forgyldt svinesti.

EU har travlt med Hongkong, Budapest og Warszawa, men freder Madrid. Kan udenrigsminister Kofod give en forklaring? Kan statsminister Frederiksen?