Vi udskyder bare katastrofen

Gennem EU’s levetid har Tyskland til stadighed argumenteret for en ansvarlig økonomisk politik, og ved euroens opståen for 20 år siden blev der fastsat et regelsaet for maksimalt underskud og maksimal gaeld på 60 pct. af bnp.

Som bekendt har mange lande i Sydeuropa gennem mange år oparbejdet en gaeld på mere end dobbelte, uden EU og ECB på nogen måde har grebet ind. Tvaertimod har ECB gennem italieneren Mario Draghis lederskab udstedt gaeld, der vil løbe op i, hvad der svarer til 10.000 mia. kr., uden det på nogen måde har hjulpet Sydeuropas økonomi.

Pengene forsvinder i et stort sort hul, fordi landene ikke foretager de nødvendige strukturtilpasninger. Nu vil EU systemet så også til at udstede gaeld oven i en i forvejen astronomisk gaeld, hvor landene uden for euroen skal vaere medansvarlige for gaelden med argumentet om, at EU skal genrejses. Det bedrøvelige er, at der også før corona var store strukturelle problemer i EU. Flere steder i

Sydeuropa op mod 50 procents ungdomsarbejdsløshed, uden EU har gjort noget ved det. Euroen har undermineret konkurrenceevnen i landene uden for Tyskland pga. manglende strukturtilpasning, samtidig med ungdommen flygter ud af Øst- og Sydeuropa til Nordeuropa, der kan opsuge arbejdskraften, med det resultat, at grøften mellem de rige og fattige lande i EU graves dybere og dybere.

Er det så Merkels gode hjerte, der er løbet af med hende for at redde Sydeuropa? Nej. Det er for at redde Tyskland. Hvis euroen bryder sammen, vil en efterfølgende D-mark blive opskrevet med op mod vel 40 pct. i forhold til de andre eurolande og underminere Tysklands konkurrenceevne. Det, der skal til for at redde EU, er massive investeringer i arbejdspladser i Syd- og Østeuropa, og hvis det hele ender i direkte tilskud til bundløse statskasser, vil vi bare udskyde pinen for en økonomisk gaeldskatastrofe.