»Uforenelige positioner« skabte en succesforfatter
Erkendelsen af, at tiden en dag vil rinde ud, har både skabt succes og frygt for Mathilde Walter Clark. Alligevel er runde fødselsdage ikke noget, der bekymrer hende synderligt.
Mathilde Walter Clark er ikke et af de mennesker, der fyrer et hurtigt, uovervejet svar af sted, når der bliver stillet et spørgsmål. Hvert emne tages op med en grundig grublen, hvor alle facetter vurderes nøje, og samtalen er endnu ikke gammel, før hendes baggrund som filosofiuddannet viser sig med al tydelighed.
Hun er typen, der er meget klar omkring sin tvivl.
Mange af spørgsmålene besvares bedst ved at laese hendes tekster, plaederer hun. Måske er det, fordi der ligger så meget af Mathilde Walter Clark i vaerkerne.
Da dette portraet skrives i forbindelse med den danskamerikanske forfatters 50års fødselsdag, falder snakken naturligt nok på konceptet tid, hvilket også har vaeret et stort emne i Mathilde Walter Clarks forfatterskab.
Hun fortaeller, at hendes amerikanske atomfysikerfar har kaldt tiden for »det største mysterium, der findes«, da den ikke kan undersøges videnskabeligt, men kun erfares af det enkelte menneske.
Nu har tiden bragt hende halvvejs mod de 100 år, men det tager succesforfatteren med ophøjet ro. For hende er det nemlig ikke maengden af tid, der er afgørende. Det er kvaliteten af den.
»Alder i sig selv betyder ikke så meget for mig, men jeg er bange for ikke at kunne gøre liv ud af de forbindelser, jeg har med folk omkring mig, inden det er for sent,« siger hun.
Det var i virkeligheden denne frygt for, at tiden skulle tage hendes kaere, der var medvirkende til, at Mathilde Walter Clark fik sit egentlige gennembrud i 2018, selv om hun udgav sin første roman i 2004.
Erkendelsen af, at tiden går, og at livets relationer er finitte, var inspirationen til gennembrudsromanen “Lone Star”, der bl.a. blev praemieret af Statens Kunstfond som en af de bedste romaner i 2018.
Bogen handler om hendes komplicerede forhold til faren, som har stiftet ny familie i USA, og om hendes forsøg på at sy sit amerikanske og danske ophav sammen, selv om de to kan synes at vaere modpoler.
Føler en splittelse
»Det er et vilkår for mit forfatterskab, fordi jeg er vant til at skulle anskue, at jeg står mellem positioner, der er uforenelige. Alligevel føler jeg både slaegtskab med dele af det amerikanske og dele af danske,« siger hun og uddyber:
»I Danmark har vi et meget homogent traek, hvor vi som kviksølv forsøger at opløse os i hovedklumpen. I USA er der en ekstrem laengsel imod, at man som individ løsriver sig fra gruppen. Jeg kan maerke begge traek i mig.«
I slutningen af april i år fik Mathilde Walter Clarks bibliografi et nyt skud på stammen. Midt i coronanedlukningen af Danmark udgav hun essaysamlingen “Huset uden ende”, som har fået stor ros af anmelderne og hurtigt gik i andet oplag.
Det forløb dog ikke helt uden nerver, da “Huset Uden Ende” skulle ramme hylderne for første gang. Forfatteren bag var nemlig nervøs for, hvad coronanedlukningen ville betyde for lanceringen af hendes bog.
»Det var angstprovokerende. Det er en bog, som jeg har arbejdet på i ni år, og selv om der selvfølgelig skete vigtigere ting på det tidspunkt, så ønsker jeg jo bare de bedste vilkår for min lille bog. Spørgsmålene om timingen kostede mig mange hovedpiner,« siger Mathilde Walter Clark.
I sidste ende kom bogen dog ud til tiden, og den formåede både at skabe debat og stor laeselyst i det danske land, konkluderer hun.
»Der var noget med den tid, der gjorde, at folk havde brug for en fordybelse, der passede godt til den bog. Så det gik – og går stadig – godt med den, og jeg kan maerke, at folk virkelig har taget den til sig,« lyder det fra den nu 50-årige forfatter.
I Danmark har vi et meget homogent traek, hvor vi som kviksølv forsøger at opløse os i hovedklumpen. I USA er der en ekstrem laengsel imod, at man som individ løsriver sig fra gruppen. Jeg kan maerke begge traek i mig.
Mathilde Walter Clark, forfatter, København K