Coronakrise saetter lufthavn under massivt konkurrencepres
Direktør forudser jernhård kamp om langdistanceruter mellem de store europaeiske lufthavne.
Københavns Lufthavns topchef forudser at skulle ud i en jernhård konkurrence om passagererne med en raekke store europaeiske lufthavne. For alle kaemper med lav kapacitet under en coronakrise, hvor mere end tre fjerdedele af langdistanceruterne ud af København er lukket ned.
»Alle kigger på, om de kan tage noget fra andre. Her er Københavns Lufthavn en lidt større lufthavn, end et land som Danmark normalt ville have. Så det er klart, at de andre vil rette deres øjne mod os for at se, om de kan snuppe noget fra os,« siger direktør Thomas Woldbye fra Københavns Lufthavn.
Da Woldbye tiltrådte i 2011 var der 20 langdistanceruter ud af København. Inden coronakrisen ramte, var tallet steget til 40. Nu er der blot otte tilbage, mens antallet af passagerer er styrtdykket.
Det er med det udgangspunkt, at Woldbye har sat sig for at forsøge at lokke tabte ruter gradvist tilbage.
I forhold til de konkurrerende lufthavne i Oslo og Stockholm er udgangspunktet utaknemmeligt. For mens København i juni kun havde en tyvendedel af trafikken i forhold til samme måned sidste år, ser kundegrundlaget anderledes lyst ud laengere nordpå.
»Normalt ser vi i mindre grad Stockholm og Oslo som vore store konkurrenter. Men i Oslo udgør indenrigstrafikken mere end 30 pct. og i Stockholm 25 pct. Derfor har de haft gang i deres drift i langt højere grad, end vi har. Det kan jo godt vaere en attraktion. For selv om det er indenrigs, så er der alligevel nogen, der flyver. Det er et konkurrenceparameter, som vi ikke har lige nu.«
Billigere at benytte
Woldbye er ikke i tvivl om, at ledelserne for de to store nordiske lufthavne i øjeblikket overvejer, hvordan de kan erobre langdistanceruter fra København. I udgangspunktet er de to lufthavne født med den konkurrencefordel, at de er billigere at benytte for luftfartsselskaberne end København.
»Det har de vaeret i mange år. De er dog ikke vokset hurtigere alligevel. Relativt har vi haft langt flere langdistanceruter, end de har. Det må vaere noget andet, som bestemmer det. Var det rent pris, ville de jo flyve til Oslo alle sammen. Men det gør de ikke. Og vi ligger stadig i den billigste tredjedel i Europa. Hvis du skulle sammenligne på pris, var der ingen som ville flyve via Frankfurt, Paris, Amsterdam og Heathrow, der alle er dyrere, end vi er.«
Ifølge direktøren skal Københavns Lufthavn ikke som udgangspunkt ud i at konkurrere på prisen.
»Alle lufthavne kører nu med underskud, så hvis vi skal saette priserne ned, skal vi hente pengene i banken. Og det er der ingen, som bliver rigere af. Men det er klart, at hvis vi ser segmenter, hvor det kan betale sig at regulere på prisstrukturen mere end prisniveauet, så vil vi vaere åbne for det. Men det er ikke førstevalg. Det vigtige er at skabe en rigtig god businesscase for luftfartsselskaberne. Her tegner udgifterne til lufthavnen sig altså typisk kun for omkring 5 pct.«
På trods af, at coronaen har sparket det meste af kundegrundlaget vaek under lufthavnen, er det alligevel lykkedes at fastholde 130 af 180 ruter, om end antallet af afgange ifølge direktøren er faldet markant.
»Jeg er dybt urolig for, hvad der kan gå galt. Men hvis jeg saetter mig ned og vegeterer, så kommer vi jo ingen steder. Jeg er helt klar over, at der er risici. Men jeg må vaere optimist. Mit udgangspunkt er, at det her er en opgave, som vi må gå til og forsøge at vinde slaget.«
Med optimisthatten på står slaget om at gentage succesen fra de forgangne år og erobre de lukkede langdistanceruter tilbage.
»Det har vaeret skyttegravskrig kaempet en for en for at vinde nye langdistanceruter. Om det så var Emirates, Qatar, SAS eller Norwegian. Det handler om at overbevise dem om, at det er en god businesscase. Hvor meget kan de fylde flyene. Antallet af businessclass-passagerer og braendstoføkonomi. Og der har København ligget godt.«
Men udgangspunktet er nu et papirstyndt passagergrundlag i lufthavnen. Det har ramt hårdt hos de mange butikker, der har lejet sig ind hos Københavns Lufthavn.
»Det er en meget stor del af vores indkomst. Så det er en finansiel trussel. Vi arbejder med dem om, hvordan vi kan starte deres forretning op, så de også kommer i gang på bedst mulig måde. Det betyder, at det ikke giver mening at starte alle butikker op på samme tid. Det er der jo ikke passagerer til.«
Alle lufthavne kører nu med underskud, så hvis vi skal saette priserne ned, så skal vi hente pengene i banken. THOMAS WOLDBYE, ADM. DIREKTØR, KØBENHAVNS LUFTHAVN
Hjaelpende hånd
I coronakrisens start har lufthavnen sammen med statens hjaelpepakker givet en stor hjaelpende hånd økonomisk til butikkerne. Ud over det har lufthavnen lidt et økonomisk tab, fordi hovedparten af butikkernes husleje afhaenger af deres omsaetning.
Men hvad nu, hvor hjaelpepakkerne forsvinder, og passagertallet er en skygge af det normale? Vil Københavns Lufthavn så traede til med huslejenedsaettelser?
»Det er et emne, som jeg vil tale med dem og ikke dig om,« lyder det korte svar fra Thomas Woldbye.
Et af de store åbne spørgsmål er, hvor laenge coronaen vil kaste en skygge på lufthavnens økonomi.
»Vores bedste forudsigelser siger, at krisen vil vaere langvarig. Men jeg kan ikke sige, om vi skal frem til 2022 eller 2024, hvor vi vil kunne komme tilbage til niveauet fra sidste år. Det er der ingen, som kan. Lige nu er der sorte skyer i horisonten hele vejen rundt.«