Coronakrisen tvinger Graekenland til nye reformer
Nobelpristager skal komme med anbefalinger til, hvordan Graekenland kan arbejde sig ud af endnu et dybt økonomisk tilbageslag.
Få lande har reageret så resolut og effektivt på coronapandemien som Graekenland.
Til dato har Graekenland haft 4.855 bekraeftede smittetilfaelde, hvor Danmark har haft 14.314, uagtet at Graekenland har naesten dobbelt så mange indbyggere som Danmark – 10,7 mio. mod 5,8 mio.
Set i det perspektiv føler mange graekere, at det er en mere end uretfaerdig skaebne, at landet – efter endelig at vaere kommet ud af et tiårs gaeldskrise – nu rammes af coronakrisen og dermed en ukendt periode, hvor tab af bruttonationalprodukt (bnp) skal hentes ind igen.
EU’s stats- og regeringschefer har i forbindelse med deres seneste topmøde erkendt, at Graekenland befinder sig i en ganske saerlig situation.
Derfor står graekerne også til at blive de relativt største modtagere af den hjaelpepakke på 750 mia. euro (5.600 mia. kr.), der blev opnået enighed om på det meget langstrakte topmøde i slutningen af juli.
Mere konkret drejer det sig om 32 mia. euro eller det bedste af en kvart billion kroner, svarende til mere end 17 pct. af Graekenlands bnp.
Premierminister Kyriakos Mitsotakis er fuldt bevidst om, at den nordeuropaeiske sparebande – Danmark, Sverige, Holland og Østrig – er principielle modstandere af at sende så store beløb til kriseramte medlemslande, og at der følgelig vil blive holdt skarpt øje med, hvordan pengene vil blive anvendt.
Samlet vil 390 mia. euro (2.900 mia. kr.) blive givet som direkte hjaelp, mens andre 360 mia. euro (2.700 mia. kr.) vil komme i form af lavt forrentede lån.
Umiddelbart har den graeske regeringschef nedsat en styregruppe, der skal praesentere en detaljeret plan for, hvordan hjaelpen fra EU bedst kan anvendes.
Dyk i økonomien
I sin nye gennemgang vurderer industrilandenes økonomiske samarbejdsorganisation OECD, at Graekenland vil opleve et økonomisk tilbageslag på 9,8 pct. i år, der afløses af en vaekst på 2,3 pct. naeste år.
Kristalina Georgieva, adm. direktør for Den Internationale Valutafond (IMF), sagde i et interview med det graeske dagblad Kathimerini for en uge siden, at Graekenland vil få et tilbageslag på 11,7 pct. i år og en økonomisk vaekst på 5 pct. i både 2021 og 2022.
»Dette forudsaetter dog, at den graeske regering fører den rette politik til at forhindre varige skader på økonomien,« understreger IMFchefen.
En anden forudsaetning er, at Graekenland ikke rammes af en genopblussen af coronapandemien, og da i saerdeleshed ikke af en anden bølge senere på året.
Fra et lavpunkt mod slutningen af juli har Graekenland set en stigning i antallet af nye smittetilfaelde, og det giver grund til bekymring – ikke mindst i forhold til turistindustrien. Naesten hvert fjerde job i Graekenland genereres af turismen, og derfor har det vaeret essentielt at genvinde tilliden i de lande, hvor turisterne kommer fra.
Det er blevet noteret med frygt i Athen, at Storbritannien har genindført krav om, at briter, der returnerer fra Spanien, skal gå i karantaene. I fjor kom 15 pct. af turisterne i Graekenland fra Storbritannien,
og det er essentielt at vinde dem tilbage.
»Vores prognose for Graekenland i år baserer sig bl.a. på en forventning om et fald i turistindtaegterne på 70 pct. sammenlignet med 2019, og med følgevirkninger for andre dele af erhvervslivet, forbrugertilliden og det uundgåelige jobtab,« siger Kristalina Georgieva til Kathimerini.
»Situationen er praeget af stor usikkerhed – ikke kun for turistsaesonen i år, men også i de kommende år. Vi ved ikke, om der måtte komme nye bølger af coronapandemien i Graekenland eller andre store turistdestinationer, ligesom vi ikke ved, om de tiltag, der ivaerksaettes, vil skabe den nødvendige tryghed blandt de rejsende. Og endelig ved vi ikke, hvornår der måtte komme en virkningsfuld vaccine,« føjer hun til.
Lav rente giver arbejdsro
OECD konstaterer i sin vurdering af graesk økonomi, at coronakrisen uvaegerligt vil betyde en forvaerring af landets allerede høje offentlige bruttogaeld.
Fordi gaelden måles i forhold til bnp, ventes den i år at stige til lige under 200 pct., men her reddes Graekenland fra en ny gaeldskrise af, at Den Europaeiske Centralbank (ECB) har besluttet at inkludere graeske statsobligationer i sit igangvaerende opkøbsprogram.
Konsekvensen har vaeret, at 10-årige graeske statsobligationer – på trods af coronakrisen – i dag handles til en effektiv rente på bare 1,1 pct., hvor den i begyndelsen af 2019 var oppe i 4,4 pct.
»Dette bidrager til at give den graeske regering arbejdsro,« konstaterer OECD.
I starten af 2019 haevede parlamentet i Athen mindstelønnen – for første gang i mange år.
»Denne beslutning løftede indkomsterne uden at have haft nogen synligt negativ effekt på beskaeftigelsen frem til coronakrisen. Den årlige evaluering af mindstelønnen er blevet udskudt til 2021, hvilket har bidraget til at sikre stabiliteten på et arbejdsmarked, der ellers er hårdt maerket af coronakrisen,« fastslår OECD.
Igen er det kvinderne og de unge, der rammes uforholdsmaessigt hårdest af nedgangen i beskaeftigelsen, og derfor skal dette vaere et fokusområde for den graeske regering, mener OECD.
»Fattigdommen er stigende blandt unge og børnefamilier, hvorimod pensionisterne klarer sig betydeligt bedre. På trods af reformer har Graekenland en betydelig ubalance mellem generationerne, idet pensionsudbetalingerne som en andel af bnp hører til de højeste i OECD. Dette vil aendre sig over tid, men skaber sociale spaendinger i dag,« betoner OECD.
Den grundlaeggende svaghed ved graesk økonomi er, at små virksomheder med lav produktivitet spiller en uforholdsmaessigt stor rolle, og uanset flere års indsats – herunder digitalisering af den offentlige administration – er virkeligheden fremdeles, at høj skattebyrde, dårlig regulering og et sløvt arbejdende retssystem svaekker investeringslysten såvel blandt lokale som internationale investorer.
Før coronapandemien ramte, bad den graeske rege
ring en gruppe økonomer under ledelse af den britisk-cypriotiske nobelpristager Sir Christopher Pissarides om at udarbejde en moderniseringsplan for graesk økonomi.
Gruppen har i juli afleveret sin foreløbige rapport til regeringen i Athen med 15 konkrete anbefalinger, som premierminister Kyriakos Mitsotakis vil bruge som udgangspunkt for anvendelse af pengene fra EU’s hjaelpepakke.
Flere kvinder i arbejde
Blandt anbefalingerne er en lavere beskatning af arbejdsindkomster, initiativer til at få flere kvinder ind i arbejdsstyrken, modernisering af finanstilsynet, øget investorbeskyttelse, aendringer i de sociale systemer samt en forceret overgang til vedvarende energikilder.
Under halvdelen af de graeske kvinder er i dag i beskaeftigelse, hvilket er langt under gennemsnittet for OECD. Beskaeftigelsen er højere for graeske maend, men også de ligger under OECD-gennemsnittet.
Hvad den grønne omstilling angår, hviler naesten 70 pct. af den graeske elproduktion på fossile braendsler, hvorfor der er et stort potentiale, når det gaelder vedvarende energikilder som sol og vind.
Kristalina Georgieva siger i interviewet med Kathimerini, at IMF »med spaending afventer den nye vaekststrategi«, som arbejdsgruppen under Sir Christopher er på vej med.
»Rapporten og dens anbefalinger vil vaere et godt udgangspunkt for anvendelsen af midlerne fra EU, og det er essentielt, at de rettes mod at sikre fornyet økonomisk vaekst. En afgørende udfordring bliver at omsaette de ambitiøse anbefalinger i praksis, herunder at sikre en ordentlig social balance. Omvendt vil hjaelpen fra EU og eksperternes forslag kunne skabe en mere modstandsdygtig økonomi,« siger hun.