Coronakrise, lav oliepris og sanktioner fører til recession i Rusland
Effekterne af coronakrisen har skubbet den russiske økonomi mod recession. Bnp forventes at falde med godt 6 pct. i 2020, hvilket er det største fald siden finanskrisen.
En stor del af de russiske borgere har siden coronakrisens start oplevet markante forringelser af deres levevilkår. De har stadig svaerere ved at få fat på selv basale varer, og samtidig stiger prisen på fødevarer kraftigt. I modsaetning til mange andre lande har den russiske praesident, Vladimir Putin, nemlig valgt en stram økonomisk kurs, der ikke levner plads til øgede offentlige investeringer for at afbøde effekterne af krisen.
Rusland er også hårdt ramt af forårets fald i prisen på råolie. Olieindtaegter har hidtil finansieret omkring 40 pct. af landets offentlige budget, og ifølge beregninger fra Verdensbanken har Rusland behov for en oliepris på 50 dollars blot for at skabe nulvaekst.
Dertil kommer de politiske og økonomiske sanktioner, som Vesten i 2014 ivaerksatte over for Rusland efter annekteringen af den ukrainske Krim-halvø. Sanktionerne rammer isaer banker, energivirksomheder, våbeneksport og statsejede datterselskaber i udlandet.
Endelig er Rusland med omkring 850.000 coronasmittede det fjerdehårdest ramte land i verden. Udviklingen skal ses i lyset af en relativt langsom indsats for at lukke landet ned kombineret med en genåbning, langt før epidemien var bragt under kontrol.
Nationalisme
Effekterne af coronakrisen har derfor skubbet den russiske økonomi mod recession. Bnp forventes at falde med godt 6 pct. i 2020, hvilket er det største fald siden finanskrisen.
Som konsekvens af den forvaerrede økonomiske situation vurderer økonomer, at den russiske import vil falde med 27 pct. i år pga. manglende indenlandsk efterspørgsel og en toldpolitik, der forsøger at fremme indenlandsk producerede varer frem for udenlandske.
Putins strategi er som de seneste to årtier at holde på pengene og styrke de offentlige finanser på kort sigt ved at bremse offentligt forbrug og investeringer. Udadtil skal det give indtryk af en staerk økonomi i en krisetid, men indadtil sker det på bekostning af langsigtede vaekstmuligheder og bedre levestandard for borgerne. En stort anlagt offentlig investeringsplan på 360 mia. dollars er netop udskudt pga. recessionen og hullet i statsbudgettet i forbindelse med coronakrisen.
Ineffektiv økonomi
Ruslands store naturreserver og vidtstrakte områder med landbrugsjord rummer ellers store potentialer, men i 2019 opnåede man alligevel kun en beskeden vaekst på 1,3 pct. Den ringe vaekst skyldes bl.a. ineffektive produktionsmetoder i både landbrug og industri. For at løfte vaeksten må Rusland gennemføre gennemgribende offentlige investeringer og institutionelle reformer, der styrker det private erhvervsliv – udenlandske såvel som indenlandske private investeringer. Det kraever fri og fair konkurrence og et bedre erhvervsklima med et neutralt og effektivt bureaukrati og effektive domstole. Der synes dog ingen politisk vilje til reform med Putin ved roret og den elite, der støtter ham.
Dansk eksport halveret
Den danske eksport til Rusland er faldet siden 2013, da vi rundede 12 mia. kr. i salg af isaer udstyr til landbrug og industri. Sidste år var eksporten naesten halveret.
Russisk landbrug og industri kunne ellers have god brug for danske produkter, der kan bidrage til at forbedre produktiviteten og understøtte en diversificering vaek fra energiproduktionen. Men danske eksportører støder ofte på vanskeligheder i form af korruption, og der er desuden risiko for kontraktbrud og svag håndhaevelse af domme, hvilket gør det russiske marked udfordrende at bevaege sig ind på.