Danskerne bør ikke betale for sydeuropaeerne

Kan det vaere rigtigt, at danskere skal betale regningen, fordi sydeuropaeerne holder siesta?

»Jeg bliver helt rystet over tanken om, at man sidder og jonglerer med europaeernes skattekroner på den måde helt ublu. Det er jo fuldstaendig gak. De penge, som vi har mulighed for at prioritere anderledes, skal gå til vores velfaerdssamfund og ikke til et endnu større EUbudget.«

Det var, hvad statsminister Mette Frederiksen lovede danskerne den 16. oktober 2019, da hun i JyllandsPosten totalt afviste at bruge flere penge på bureaukratiet i Bruxelles.

Meldingen glaedede mig, men forleden løb statsministeren på sørgelig vis fra sit løfte. Hun sagde nemlig på et EU-topmøde ja til at tage endnu flere af danskernes penge og sende dem til EU.

Derfor står Danmarks i forvejen høje milliardbidrag til EU til at stige med hele 23 pct.

Det var gak i 2019, og det er også gak i 2020. Jeg ser det faktisk som et stort demokratisk problem, at politikerne kan foraere de penge vaek, som danskerne har betalt i skat, i forventning om at de ville gå til sygehuse, skoler, aeldrepleje, politi osv. i Danmark til gavn for danskerne.

Det er både urimeligt og usolidarisk, at danskerne økonomisk skal understøtte sydeuropaeiske lande, der i årtier har ført en uansvarlig økonomisk politik.

Der er absolut ingen logik i, at danskerne skal betale mere, når vi i forvejen er dem, der slider hårdest i det og betaler den højeste skat.

I Sydeuropa arbejder man gennemsnitligt faerre timer end i Danmark, man har en gennemsnitligt lavere pensionsalder end i Danmark, kvindernes deltagelse på arbejdsmarkeder er lavere i Sydeuropa end i Danmark, og i Sydeuropa finansierer man velfaerd med lån og kører med store underskud.

Der er ingen som helst rimelighed i, at danskerne skal arbejde endnu mere for at betale til sydeuropaeerne. Det er pligtforsømmelse af vaerste grad, når et stort flertal i Folketinget vil stemme ja til statsministerens gakgak-aftale til efteråret.

For danske politikere er valgt til at varetage danskernes interesser. Det gør man ikke, når man giver EU større magt over danskerne og sender endnu flere af vores penge ud af landet. Det er dybt uacceptabelt, og derfor kommer vi i Nye Borgerlige til at stemme nej.

Jeg lover, at vi kommer til at forsøge at få aftalen sendt til folkeafstemning. For den giver EU-Kommissionen mere magt. Den giver EU mulighed for i fremtiden at opkraeve sine egne skatter. Og den giver EU lov til at udstede obligationer, som forpligter alle landene til at daekke gaelden ind for hinanden.

Det er ikke det, danskerne stemte ja til i 1972. Og det er heller ikke noget, danskerne siden hen har stemt ja til.

Det er faktisk så langt fra det EU, som politikerne lovede danskerne, at danskerne selvfølgelig skal spørges om, hvorvidt de er enige i, at vi mange år frem skal bindes til en milliardregning.

Jeg ønsker ikke, at vi skal vaere traelle i en europaeisk føderation. Vi skal vaere frie borgere i vores eget dejlige land. Frihandel og samarbejde er godt, men EU er en stadig tungere klods om benet på vores frie, trygge og velstående samfund.