Mens hele landet var lukket, blev kulturudvalgsformand viet på toppen af Aros
Aros gav ”saerlig tilladelse” til, at formanden for kulturudvalget i Aarhus Kommune, Steen Bording Andersen (S), kunne blive viet på taget, selv om museet var lukket for offentligheden.
Den 5. maj i år kunne man på Facebook se en lykkelig Steen Bording Andersen (S) stå med sin udkårne og netop nyslåede aegtefaelle, Iben Lene Hansen, på taget af Aros.
»En saerlig dag,« skrev socialdemokraten som tekst til billedet.
Parret var netop blevet viet af rådmanden for Kultur og Borgerservice, Rabih AzadAhmad (R).
Den 5. maj var en saerlig dag for formanden for kulturudvalget i Aarhus Kommune, men det var også en saerlig tid for Danmark og resten af verden.
”Saerlig tilladelse”
Coronapandemien havde sendt landet ud i en historisk krise, og kulturinstitutioner som Aros var stadig hermetisk lukkede for offentligheden. Alligevel fik kulturudvalgsformanden med sit følge lov til at komme op på taget.
Ifølge kunstmuseet skyldes det, at man gav en ”saerlig tilladelse”.
»I forhold til kulturudvalgsformanden har Aros et taet samarbejde med Aarhus Kommune, hvorfor en saerlig tilladelse blev givet i dette tilfaelde. Da der på trods af nedlukningen stadig var personale på museet, og vi altså ikke skulle bruge ekstra ressourcer på vielsen, blev tilladelsen givet. Aros var lukket jaevnfør myndighedernes udstukne retningslinjer, men da forsamlingen til vielsen var under 10 personer, foregik under åben himmel, og vi havde personale på museet til at følge dem op på tagterrassen, blev der givet tilladelse til dette uden beregning,« skriver Aros i et mailsvar på Lokalavisen Aarhus’ henvendelse.
Ikke en bagatel
Det er et klokkeklart brud på reglerne om modtagelse af gaver i det offentlige, fastslår Sten Bønsing, juraprofessor ved Aalborg Universitet og ekspert i forvaltningsret.
»Aros skriver jo i bund og grund, at han får lov, fordi han er kulturudvalgsformand. Så opnår han i kraft af sin stilling en saerlig fordel, som andre ikke kan opnå, og det er klart i strid med reglerne om gaver til offentligt ansatte og politikere. Også selv om fordelen ikke umiddelbart har en direkte økonomisk vaerdi,« siger han.
Han fortaeller, at der gaelder samme regler for gaver som for bestikkelse, men at det er sagens ”grovhed”, der afgør, om man skal rejse en straffesag.
»Graensen er svaer at definere. Det er ikke sikkert, at man vil vurdere, at det er groft nok til en egentlig straffesag, men det er bestemt ikke en bagatel,« fastslår han.
Det mener ekspert i kommunalpolitik ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Roger Buch heller ikke.
»Ville en almindelig borger blive imødekommet af Aros på samme måde i samme situation? Det er nok meget usandsynligt. Som ledende politiker skal man vaere meget forsigtig med at presse på for ting, som almindelige borgere ikke kan opnå. Isaer når vi taler om så stor en kulturinstitution, som er afhaengig af penge fra Aarhus Kommune,« siger Roger Buch.
Selv om den saerlige tilladelse bliver givet uden forventninger om en modydelse, så bør man afholde sig fra den slags, da det kan skabe kritik og motivspekulation fra presse, politiske modstandere og vaelgerne, forklarer han.
»Det her lyder maerkeligt, og det er helt på sin plads, at offentligheden spørger, hvad der foregår her. Når selv statsministeren udsaetter sit bryllup, så er det altså også et signal til os andre om, at vi måske lige skal vente.«
Begge eksperter er enige i, at det er et saerligt skaerpende faktum, at Aros modtager adskillige millioner kroner hvert år fra Aarhus Kommune.
Millionbeløb til Aros
Selv afviser Steen Bording Andersen kritikken. Han fortaeller, at han sendte en helt almindelig mailforespørgsel, hvor han skrev, at det var okay at afslå, hvis det voldte museet problemer. Direktør Erlend Øyersten svarede ham med et »vi er med«.
Hvad taenker du om, at de siger, at de har givet en ”saerlig tilladelse” til dig »begrundet i det gode samarbejde med Aarhus Kommune«?
»Det ved jeg ikke, hvad jeg skal sige til. Jeg spørger som helt almindelig borger, om det kan lade sig gøre at blive viet et sted, der er udpeget til, at man kan blive viet.«
Men du er jo ikke en helt almindelig borger. Du er en politiker, som sidder i en magtposition som kulturudvalgsformand. Taenkte du ikke, at det kunne se underligt ud under en national nedlukning?
»Det er derfor, jeg spørger. Det er jo ikke noget, jeg kraever. Jeg spørger paent, om det kan lade sig gøre. Det kunne det så i dette tilfaelde. De har jo ikke pludselig indkaldt folk og stået på hovedet for, at det kunne lade sig gøre. Der var folk i bygningen i forvejen, og jeg bliver lukket ind ad en bagindgang, og så bliver jeg sendt op sammen med min kone og en god håndfuld mennesker, som selvfølgelig overholder alle de regler, der ellers var. Og så skal man også lige tage i betragtning, at det er en selvstaendig organisation. Ja, de får midler fra Aarhus, men de får også midler fra alle mulige andre. Men jeg spørger, og de svarer.«
Det er en selvstaendig organisation, men de får 7,3 mio. kr. hvert år fra Aarhus Kommune, de modtager 7,1 mio. kr. i saerlig støtte på grund af coronasituationen, og så får de 70 mio. kr. plus et lån på 25 mio. kr. til at bygge et underjordisk galleri. Hvorfor tror du, at Aros kan have interesse i at give en ”saerlig tilladelse” til dig?
»Det ved jeg ikke. Det er klart, at når man kender hinanden, så er de måske mere trygge ved, at man dukker op. Så på den måde er der jo en lille smule forskel på folk, men det er en helt almindelig forespørgsel, og som jeg opfatter det, generer det ikke på nogen måde Aros at gøre det her. Det foregik gelinde med at blive lukket ind ad en bagindgang og blive ført op på taget. Det var sådan set det, de leverede. Det taenker jeg ikke, at jeg står i dyb taknemmelighedsgaeld til dem for,« siger politikeren.
”Ikke en gave”
Vi har talt med en ekspert i offentlig forvaltning, som siger, at det her er et klart brud på reglerne for modtagelse af gaver/bestikkelse. Hvad er din kommentar til det?
»Der er jo ingen penge i det. Der er intet i det her. Jeg spørger som borger, og de svarer som institution, om det kan passe ind i deres verden. Jeg kan godt nok ikke se, at der skulle vaere nogen form for bestikkelse i det her.«
Kender du reglerne for gaver for offentligt ansatte og politikere?
»Ja, i store traek gør jeg. Du kan sikkert også finde en anden ekspert, som siger, at det her ikke er bestikkelse. Nu tror jeg lige, vi strammer grebet lidt. Jeg har jo ikke fået en gave. Jeg har fået adgang til et sted, hvor andre borgere også bliver viet. Godt nok på et specielt tidspunkt, men mens der er folk i huset. Jeg har lidt svaert ved at se, at det skulle vaere i strid med noget som helst.«
Gaver er jo ikke nødvendigvis en fysisk overdragelse af noget med en vaerdi, men kan også vaere fordele, som andre ikke kan få …
»Der er ingen, der siger, at andre ikke kan få det. De kan jo prøve at henvende sig og spørge. Alle borgere kan gøre fuldstaendigt, som jeg gjorde.«
De siger jo selv, at der i dette tilfaelde blev givet en saerlig tilladelse …
»Hvordan de tolker, at de gør det saerligt, skal jeg ikke kunne sige. Det er klart, at det er ikke noget, de gør hele tiden. Men det kan jeg ikke vurdere. Jeg spørger, om det kan lade sig gøre, og de siger ja.«
Ikke inhabil
Kan du blive ved med at sidde som kulturudvalgsformand med sådan en sag?
»Ja, det må jeg nok sige. Det har jeg ikke noget problem med. Ikke i relation til denne sag i hvert fald.«
Ser du nogen grund til at overveje, om du fremover skal erklaere dig inhabil i sager, der vedrører Aros?
»Nej, det taenker jeg ikke, jeg skal. Så skal jeg have en eller anden form for staerk interesse i det. Der bliver viet folk mange forskellige steder, og det er, hvad der har inspireret mig. Aros er et af de saerlige steder for mig, og når det ovenikøbet er et offentligt sted, som Aarhus Kommune har peget på, at man kan blive viet, så spørger jeg, og jeg får svar.«
Jeg kan godt nok ikke se, at der skulle vaere nogen form for bestikkelse i det her. STEEN BORDING ANDERSEN (S), FORMAND FOR KULTURUDVALGET.