HVEM ER HAN?
Peder Frederik Jensen er født 1978 og bor i København med sin familie.
Han har gået på Forfatterskolen og er også uddannet bådebygger.
Han debuterede med romanen ”Her står du” (2007) og har siden udsendt den staerkt roste novellesamling ”Banedanmark” (2014) samt romanerne ”Laeretid” (2012), ”VOLD” (2016) og ”Skullfucking” (2017).
Han har desuden skrevet teaterdramatik og radiodramatik, ligesom han har lavet tekster til dokumentarserien ”På røven i Nakskov”. Han er flittig debattør og skriver aviskronikker og kommentarer. Peder Frederik Jensen har modtaget Albert Dams Mindelegat og Otto Gelsted-prisen. som mulig,« siger Peder Frederik Jensen og taler om et system, der postulerer, at den slags løsninger er fornuftige, hvis vi skal tjene penge på vores landbrug.
»Der har vi igen den nødvendige politiks tankegang. Det er det samme med flytrafikken. Jeg laeste et interview med direktøren for SAS, der stolt kunne berette, at flyselskabet forventede at vaere tilbage på samme niveau som før coronakrisen, når vi nåede ind i 2022.«
Men vi skal ikke tilbage til det niveau, for klimaet kan ikke holde til det, siger forfatteren.
»Alligevel taler både politikere og medier om udtalelserne, som om de giver god mening. Vi taenker for meget i økonomiske rationaler. Vi ved, at polerne smelter, men i stedet for at handle på vores viden bruger vi tiden på at tale om de diger, vores ingeniører skal bygge, når havene lige om lidt stiger. Og så lever vi i øvrigt med visheden om, at klimaforandringerne først og fremmest rammer de andre, de i forvejen svage,« siger Peder Frederik Jensen og fortaeller om en overskrift, han så i Politiken forleden:
»Der stod: ”Er vi alene i universet?” Det er en sindssyg ting at spørge om. Hvad er det for et ”vi”, journalisten taler om? Det er menneskets ”vi”. Og i det ”vi” findes ingen andre levende vaesener. Men vi er ikke alene. Vi er omgivet af dyr og planter, og det liv skal vi passe på, ellers forråder vi dem og i sidste ende også os selv. På samme måde skal vi passe på de svage i vores samfund, vi skal passe på ligheden og på faellesskabet. Og på det unge bud, der pløjer gennem morgenmørket for at dele aviser ud på Lolland.«