Regeringens forhold til kulturarv er drevet af historieløs ligegyldighed og kynisme
»Det er klart, der ikke kan blive 10 millioner til Grundtvig. Der skal nemlig afsaettes 78 til FN’s radikalfeminister,« skriver folketingspolitikeren Henrik Dahl, LA, i et Facebook-opslag med henvisning til, at FN’s ligestillingsenhed så langt øjet raekker – både bagud og fremad – modtager i omegnen af 78 mio. kr. fra den danske stat.
Anledningen til, at Grundtvig skal blandes ind i finansloven for 2021, er, at regeringen har sløjfet bevillingen på 10 mio kr. til Grundtvig Centeret på Aarhus Universitet – endda for andet år i traek. Centeret har vaeret på finansloven siden 2009, og tanken har siden da vaeret, at projektet skulle løbe indtil 2029, altså i alt 20 år. Det vil så til den tid have kostet det danske samfund 200 mio. kr., men for de penge vil vi så også have fået en kommenteret udgivelse af den store danske praest, salmedigter, taenker, politiker og højskolebagmands samlede vaerker. Og der er rigelig at tage af, for N.F.S. Grundtvig skrev stort set hver dag i 70 år.
Vi befinder os i kernen af den nødvendige danske kulturarv. N.F.S. Grundtvig er blandt de absolut største danskere, og hans tanker, salmer og tekster har haft enorm indflydelse på udviklingen af det Danmark, vi kender i dag, og samtidig har han inspireret forskere og teologer i hele verden.
Det var det, man gerne ville anerkende, da centeret i 2009 blev stiftet, og det har man så gjort år efter år, indtil socialdemokraterne overtog regeringsmagten. Også i sidste års finanslovsforslag var bevillingen til Grundtvig Centeret fjernet for dog at dukke op igen under forhandlingerne om den endelige finanslov. Ved den lejlighed sagde den tidligere leder af centeret, professor Johnny Kondrup, at en stoppet bevilling ville betyde, at 10 års arbejde var om ikke spildt, så temmelig meningsløst, fordi man ikke kan udgive et halvt vaerk og lade resten forblive i mørke, som han sagde og sammenlignede det med at bygge en halv storebaeltsbro.
Det blev til et år mere, men det har trods alt ikke gjort Grundtvigprojektet landfast – der er stadig et stykke tid til 2029. Men også i år skal centeret leve med den vilkårlighed, som ligger i at vaere strøget af finansloven for så måske, måske ikke at dukke op igen, når der bliver forhandlet om de sidste midler.
Men andet kan man vel naeppe forvente af en regering, der mener, at det, der foregår i en håndboldhal, er lige så meget kultur som det, der foregår på et teater, og som sikkert tror, at Anker Jørgensen er ophavsmand til »og da har i rigdom vi drevet det vidt, når få har for meget og faerre for lidt«.
Vi har en statsminister, som i hver eneste nytårstale, hun har holdt siden 11. marts, har talt om tillid, samfundssind og sammenhaengskraft, men uden at forstå, at det ikke dukker op af sig selv i civilsamfundet. Det kommer et sted fra, og selv om det ikke kan måles, vejes og registreres på bundlinjen, så er det ikke mindst fra kulturen. Men kulturen skalter og valter regeringen gerne med og lader kynismen råde, når der skal forhandles.
Grundtvig Centeret skal nu håbe, at der findes midler i den såkaldte reserve på finansloven på 1,5 mia. kr. I det billede fylder 10 mio. ikke meget, men her skal også findes 255 mio. kr. til regeringens venner i DR, de store klimainitiativer, uddannelse og forskning, for det er også blevet nedprioriteret, da der skulle findes penge til Arne. Selv om 10 mio. kr. er pebernødder og kun lidt mere end halvdelen af, hvad Mette Frederiksens nye konsulenter koster i Statsministeriet, så kan det prioriteringsslagsmål godt forhindre Grundtvig i at blive landfast.
Kulturen skalter og valter regeringen gerne med og lader kynismen råde, når der skal forhandles.