Har Ellemann smidt alle idealer over bord?

I et interview med Avisen Danmark 20/8 ( https://avisendanmark.dk/artikel/ellemann-jeg-harskabt-tvivl-om-vores-udlaendingepolitik) fortaeller Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, at han som soldat i Bosnien kom så taet på krigens raedsler, at han fik en dyb forståelse for mennesker på flugt.

Men nu, hvor Ellemann er blevet formand for Venstre, har han åbenbart brug for at positionere sig som udlaendingepolitisk superstrammer. Man skulle jo nødigt fremstå som humanist, for den slags slapsvanse er der ikke plads til i dansk politik anno 2020. Så Ellemann skynder sig at forklare, at han tidligere – inden han modtog den store åbenbaring, at Pia Kjaersgaard altid har haft ret – var belastet af det, som han selv kalder for »den misforståede godhed«.

Men nu er det slut med al den blødsødenhed, må man forstå. Forsvindende få skal lukkes ind i vores land og true vores kultur og økonomi, flere skal »strittes ud«, og børnene skal sågar tilbage på

Sjaelsmark. Det virker naesten, som om Ellemann har brugt anabole steroider, for det er godt nok nogle overdimensionerede muskler, han pludselig fremviser, men stik imod intentionen får den forcerede slagkraft ham til at fremstå ualmindelig svag.

Ellemann-Jensen kunne som ny formand for Venstre have aendret retningen og korrigeret kursen for den nationalistiske og fremmedfjendske strøm, men han mangler åbenlyst både mod og visioner, så i stedet for selv at traede i karakter staevner han ud med Inger Støjberg som reel rorgaenger.

Kapitulationen er total, og Ellemanns udlaendingepolitiske udmeldinger vidner om endnu en politisk vindbøjtel, der har smidt alle idealer over bord. Det er sørgeligt, at Ellemann nu melder Venstre fuldtonet ind i den ydre højrefløjs og ikke mindst Mette Frederiksens selvtilstraekkelige puslingeland. Vi er et lille land. Med en stor ubarmhjertighed.