Her bliver gode huse til 4-5 mio. kr. eller endnu mere jaevnet med jorden
I løbet af 10 år er 10.000 danske parcelhuse revet ned og erstattet med nye. Tendensen breder sig over hele landet, bl.a. i Aarhus, hvor et kaerestepar købte et hus til 4 mio. kr., vaeltede det og byggede et nyt. »Jeg kan godt have en lille dårlig samvitt
For enden af en stille villavej, taet ved stranden, er en gravemaskine fra et nedrivningsfirma i gang med endnu en opgave. En villa blev for nylig solgt for et tocifret millionbeløb, og nu bliver murbrokkerne fjernet. Et aeldre aegtepar står med deres cykler og betragter scenariet.
»Det er ikke til at tro, at det fine, hvide hus i to etager er blevet revet ned,« siger kvinden.
»Det er forfaerdeligt,« siger manden. Øjvind Serup, formand for Grundejerforeningen Vejlby Fed, kigger også på, men han er knap så overrasket.
Han har set det ske igen og igen. På flere veje i Risskov i det nordlige Aarhus er mange huse skiftet ud i løbet af de seneste år. De bliver solgt for 4-5 mio. kr. – nogle af dem for meget mere, hvis beliggenheden er taet på vandet – og revet ned i stor stil for at give plads til nye, moderne huse.
»Det er synd, for de gamle huse er med til at give charme i et område. Omvendt kan jeg godt forstå, når folk river ned og bygger nyt. De har lov til at gøre, som de vil, og det kan ofte vaere billigere at bygge et nyt hus end at renovere et gammelt,« siger Øjvind Serup, der viser rundt i sit kvarter, som er et af de steder i landet, hvor flest huse rives ned.
Den 28-årige Mie Haslund og hendes 30årige kaereste, Mathias Leth, er nogle af dem, der netop har bygget nyt hus i Risskov. Hun er civilingeniør og arbejder som patent attorney og influencer. Han er salgschef i et digitalt bureau. Sammen har de Theodor på fire år og Valdemar på to år.
De boede i en lejlighed i midtbyen, men havde et drømmehus i hovedet, som de selv tegnede lidt på. Hun ville gerne tilbage til Risskov, hvor hun selv er vokset op.
Drømmehuset
De slog til, da de i 2018 fandt en villa fra 1967 på en knap 1.000 kvm stor grund til 4 mio. kr. 600-700 meter fra vandet. Villaen var velholdt og kunne godt renoveres, men ville aldrig kunne blive den bolig, som de drømte om, så de besluttede at rive huset ned og bygge deres eget.
»Vi har kunnet indrette det praecis på den måde, som passer perfekt til den familie, vi gerne vil vaere. Og det var netop derfor, at vi ikke renoverede det gamle hus, for det ville aldrig få den plantegning, som vi gerne ville have,« siger Mie Haslund.
Familien flyttede ind i uge 29, og i dag ruller robotplaeneklipperen hjemmevant rundt på plaenen foran det 280 kvm store hus i sorte sten og lameller af cedertrae. Samlet pris for det nye hus: 6 mio. kr. oven i de 4 mio. kr., som det gamle kostede.
Mie Haslund indrømmer gerne, at hun har en snert af dårlig samvittighed over, at det gamle, velholdte hus er vaek og kun eksisterer på de billeder, som blev taget, da huset blev købt.
»Jeg er så enig med dem, der haever pegefingeren og siger: ”Hov, hov, har I taenkt på miljøet?” Det er nok ikke den mest miljørigtige beslutning, vi har taget. Og jeg kan godt have en lille dårlig samvittighed over, at vi rev et fint hus ned. Men jeg må erkende, at vi valgte at gå efter vores drømme. Så må jeg prøve at vaere miljøbevidst på andre områder,« siger hun.
Aarhus er langtfra det eneste sted, hvor huse rives ned. Også i byer som Herning, Silkeborg, Allerød, Solrød og Rødovre og i mindre bysamfund bliver boliger købt, revet ned og erstattet med nye boliger.
Ifølge tal, som FOSAKO/GeoMidt har indsamlet fra alle landets kommuner, er det sket flere end 10.000 gange de seneste 10 år. Og faenomenet breder sig, lyder det fra flere kommuner.
I Aarhus er ansøgningerne om nedrivning af parcelhuse taget kraftigt til. De seneste fem år, 2015-2019, er der revet ca. 50 pct. flere huse ned end i de foregående fem år, 2010-2014. Her foregår nedrivningen af huse primaert i Risskov og Højbjerg, men har også bredt sig til Åbyhøj og andre dele af byen.
»Det er udmaerket, at vi får fornyet boligmassen til mere energivenlige huse, så laenge det ikke går ud over klassiske villaområder med bevaringsvaerdi for eftertiden,« siger arkitekt og byplanlaegger Henrik Pedersen, Aarhus Kommune.
Gåafstand til teateret
Det samme ses i Herning, hvor priserne dog er lavere. Her sker det typisk i midtbyen, hvor køberne river ned for at bygge en smartere og måske også mere aeldrevenlig bolig i gåafstand til teater og biograf. Senest har udviklingen også bredt sig til mindre byer som Sunds og Vildbjerg.
»Og det skal vaere meget grelt eller et grimt nyt hus, før kommunen griber ind,« siger afdelingsleder Hans Eghøj fra Herning Kommune, der indimellem undrer sig over de huse, der bliver revet ned.
Også i mange af kommunerne omkring København rives der ned og bygges nyt i stort omfang, bl.a. i Solrød.
»Det kan vaere svaert at finde en byggegrund i Solrød, ligesom mange af husene her er fra 1970’erne, som det ikke kan betale sig at renovere. Det kan også vaere svaert at indrette et moderne hus med bl.a. køkkenalrum i de gamle huse,« forklarer Jette Zimmerman Pedersen, konstitueret teknisk chef i Solrød Kommune.
I Rødovre Kommune genkender afdelingsleder i Byggesagsafdelingen Frederik Spring
Det er nok ikke den mest miljørigtige beslutning, vi har taget. MIE HASLUND, NYBYGGER I RISSKOV VED AARHUS
Boligministeren erkender, at han selv ville blive rasende, hvis han boede i et kvarter fyldt med flotte murstenshuse, og der pludselig kom én og byggede en »sort kasse«:
»Men det kan kommunerne forhindre, da det er en beslutning, der ligger i det enkelte byråd.«
Et overset kaempeproblem
Lars Køhler, ansvarlig for byggeri og baeredygtighed hos Rådet for Grøn Omstilling, kalder det »et overset kaempeproblem«.
»Ombygning og renovering er langt bedre for klimaet end at rive ned og bygge nyt. Vi skal gøre, hvad vi kan, for at bevare bygninger og genbruge dem. Stod det til mig, skulle vi gøre alt for at bevare den nuvaerende bygningsmasse,« siger han og henviser til en analyse, som Rambøll lavede i foråret.
I analysen indgik to bygninger. Den ene blev revet ned og erstattet af en ny. På den anden rev man facaden ned og genbrugte den baerende konstruktion. Analysen viste, at der blev udledt 56 gange mere CO2 ved at rive ned og bygge nyt end ved at renovere.
»Man har i byggebranchen et kaempeproblem, fordi man hidtil kun har set baeredygtighed som energieffektivitet. Men når man ser på en bygning ud fra bygningens samlede levetid, viser det sig, at helt op til 85 pct. af udledningen foregår, inden bygningen bliver taget i brug. Derfor er der et kaempe sort hul i hele debatten,« siger Lars Køhler, der mener, at brug og smid vaek-kulturen er nået helt ind i vores bygninger.
I Risskov er det ikke kun attraktive villaer ned mod stranden, der bliver revet ned. Også
på den anden side af Nordre Strandvej – 600-700 m fra vandet – er der godt gang i udskiftningen. Øjvind Serup udpeger stribevis af nye huse, som har erstattet de gamle.
Ifølge de lokale ejendomsmaeglere er forklaringen, at mange gerne vil bo bynaert, men der er ingen byggegrunde. Hvis man vil bygge et nyt hus, har kommunen grunde til salg i Solbjerg, Trige, Nye og Sabro. Hvis man selv vil bygge et hus taet på byen, er der ifølge salgschef Bo Kraemer fra Nybolig i Risskov kun én mulighed, og det er at køre bulldozeren i stilling:
»Køber man et gammelt hus på en god grund til 4,5 mio. kr., river det ned og får bygget et nyt til 3 mio. kr., står man med et projekt til 7,5 mio. kr. De penge kan man godt få hjem igen i Risskov.«
Øjvind Serup viser vej til en koteletgrund i første raekke ved stranden. Her lå indtil for nylig et »solidt murermesterhus«, som han beskriver det. Nu står kun fundamentet og en del af ydermurene af det 230 kvm store hus tilbage.
100 meter laengere nede ad stranden er et andet stort hus netop blevet fjernet. Det blev solgt for 20 mio. kr. Nu er grunden delt i to. Byggeriet af et nyt hus er i fuld gang på den forreste del, mens den anden del er sat til salg for 10 mio. kr.
»Der er store diskussioner om de skotøjsaesker, der bliver bygget. De er ikke lige kønne alle sammen. Af samme grund har vi i grundejerforeningen en konkurrence, hvor folk kan indstille de bedste nybyggerier og ombygninger, og vi kårer en vinder,« fortaeller Øjvind Serup.