Højere priser og forbud virker, men politikerne vil nødig indføre dem

Dyrere cigaretter, graenser for salt i faerdigretter og minimumspriser for alkohol. Forskere udpeger de mest effektive redskaber til at aendre folks livsstil og reducere markant og voksende ulighed i sundhed.

Syv års skolegang – og udsigten til at holde 80-års fødselsdag er gennemsnitligt og statistisk ikke stor. Med en videregående uddannelse i bagagen skulle 85-årsfesten til gengaeld vaere sikret.

Det er den barske forskel på levetid i Danmark, og et større forskningsprojekt med Sundhedsstyrelsen som afsender måler forskellen – og dermed uligheden i sundhed – til fem og et halvt år. Også på stort set alle andre undersøgte sundhedsparametre traekker de kortuddannede det korteste strå – hvad enten det gaelder overvaegt, daglig rygning, tarmkraeft, dødsfødsler m.m.

Ud over at konstatere skaevheden – og at den vokser – kommer forskerne fra Københavns Universitet også med en lang raekke råd og anbefalinger til at rette Danmark op sundhedsmaessigt, og idéerne raekker omtrent fra vugge til grav og inddrager stort set alle sektorer – både sundheds-, bolig-, uddannelsesog socialområdet skal holde for, konkluderer forskerne.

Når det gaelder den enkeltes egen adfaerd og ansvar for at holde sig sund, laegger forskerne ikke fingrene imellem og slår fast, at det er højere priser og strammere regler, som gør det vanskeligere at ryge, drikke og spise usundt, der virker bedst.

De mest effektive redskaber

Ifølge Henrik Brønnum-Hansen, lektor på Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet, som er en af forskerne bag rapporten, kraever den markante og stigende ulighed i sundhed en indsats på mange forskellige områder.

Udover at øge afgifter på tobak, alkohol og usund mad består de i at begraense arbejdsløshed og fysisk belastende arbejdsmiljø samt at eliminere børnefattigdom.

Når det handler om at aendre folks usunde levevis, konkluderer rapporten, at de mest effektive redskaber er at haeve prisen på alt det usunde, at haeve aldersgraenserne for køb af f.eks. alkohol og tobak og at regulere erhvervslivets muligheder for at producere og saelge usunde fødevarer. Konkret foreslår forskerne bl.a. at haeve cigaretpriserne markant, forbyde salg af tobak til unge under 21 år, indføre minimumspriser for alkohol, at beskatte salt, sukker og fedt.

Han medgiver, at prisstigninger på tobak, alkohol og usund mad økonomisk set rammer de lavest lønnede hårdest.

»Ja. Det er rigtigt, at det bliver relativt dyrere for faglaerte at købe smøger, hvis man haever prisen på tobak, og det kan opleves som socialt uretfaerdigt. Men det mest effektive i forhold til at stoppe det meget skadelige tobaksforbrug er at saette prisen op, og så må vi tage det med, at det rammer socialt skaevt. Til gengaeld vil helbredseffekten af rygestop i gruppen med lave indkomster vaere meget stor,« siger han.

I begge sider af det politiske spektrum modtages den nye rapport med traet frustration. Konklusionerne er desvaerre ikke nye eller ukendte, lyder det fra politikerne.

360 graders eftersyn

I den blå lejr er der ingen begejstring at finde for højere priser på alkohol og tobak. Sundhedsordfører Martin Geertsen (V) henholder sig til partiets mantra om, at »det ikke skal vaere dyrere at vaere dansker« i sin afvisning. I stedet vil han fokusere på forebyggelse:

»Det er for forenklet alene at fokusere på priser og forbud. Vi skal hellere have styr på, om forebyggelsen fungerer godt nok,« siger han og foreslår et eftersyn af forebyggelsen for at finde de steder, hvor det halter.

Heller ikke sundhedsordfører Liselott

Blixt (DF) er imponeret af forslaget om at haeve priserne på det usunde eller indføre flere aldersgraenser.

»Det er et stykke skrivebordsarbejde begået af mennesker, som selv er veluddannede og har et godt liv. De aner ikke, hvordan tilvaerelsen er på Lolland, hvor jeg bor, og hvor det er svaert at få uddannelse og arbejde,« siger hun, der laegger op til mere grundlaeggende aendringer:

»Det handler om at få arbejdspladser ud på landet, så befolkningen bliver langt bedre blandet,« siger hun, der også helt konkret gerne ser, at de praktiserende laeger og Paedagogisk-Psykologisk Rådgivning (PPR) får en mere fremskudt rolle til at opspore begyndende sygdom.

Lette brugerbetaling

I den røde blok er det heller ikke prisskruen eller regelaendringer, som ligger øverst i vaerktøjskassen, selv om afvisningen ikke er så markant som hos DF og Venstre.

Kirsten Normann Andersen, sundhedsordfører for SF:

»Men jeg er bare så traet af, at hver gang vi taler ulighed i sundhed, så kommer forslagene om, at det er de mennesker, der er ramte af uligheden, som selv skal løse det. Selvfølgelig er der et individuelt ansvar, men der er i mindst ligeså høj grad et samfundsansvar,« siger hun.

Enhedslistens sundhedsordfører, Peder Hvelplund, argumenterer for en national forebyggelsesplan, men vil ikke afvise at se på priserne.

»Indsatsen skal gå på to ben, og det er vigtigt med en langt mere opsøgende indsats i kommunerne, når folk ikke møder op til ambulant behandling, ikke deltager i screeninger eller undersøgelser,« siger han.

Sundhedsminister Magnus Heunicke har ikke svar parat på de konkrete forslag i forskernes rapport, men han laegger op til et bredt samfundsansvar for at øge ligheden.

»Vi er nødt til at gøre op med opfattelsen af, at det alene er op til den enkelte at leve sundt. At det “bare” er et spørgsmål om vilje. Vi skal se på, hvordan ulighed opstår strukturelt, så vi kan mindske uligheden. Det betyder bl.a., at ulighed i sundhed taenkes ind i al sundhedspolitik,« lyder det i et skriftligt svar, hvor han henviser til, at et bredt flertal i Folketinget i december vedtog en tobakspakke med bl.a. højere afgifter.

»Når vi begynder at kigge på unges alkoholkultur, vil jeg have samme tilgang, dvs. vi også her vil kigge på tvaers og undersøge alle mulige redskaber. I den sammenhaeng skal vi selvfølgelig afveje fordele og ulemper ved redskaber som afgifter og aldersgraenser, som på den ene side kan rykke på folkesundheden, men som også kan belaste manges hverdag og økonomi,« skriver han.