Efter skuddrab har Trump og Biden trukket de verbale seksløbere
Er det hvide nationalister eller venstreekstremister, som puster til ilden i USA’s storbyer? Efter flere skuddrab praesenterer Donald Trump og Joe Biden to meget forskellige opfattelser af sagen.
Der er omkring 400 mio. skydevåben i omløb i USA – flere end et per indbygger – og de seneste dage har et par af dem skudt sig ind i valgkampen med død og drab til følge.
Først lynede mundingsflammerne i Kenosha, en by i svingstaten Wisconsin, hvor politiets nedskydning af en sort mand, Jacob Blake, for nylig har udløst omfattende protester og optøjer.
Under sammenstød i byen draebte en 17-årig mand med sympatier for praesident Donald Trump to venstreorienterede protesterende.
I weekenden blev der skudt i Portland på USA’s vestkyst, hvor der har vaeret uroligheder gennem flere måneder: En venstreorienteret aktivist mistaenkes her for drabet på en højreorienteret demonstrant.
Dødsfaldene har fået både praesident Donald Trump og udfordreren, Joe Biden, til at traekke de verbale seksløbere.
Under et besøg i Kenosha tirsdag aften dansk tid malede praesidenten et billede i grelle farver af voldelige venstreekstremister ude af kontrol og et Demokratisk Parti, som holder hånden over uromagerne.
»Vi har oplevet kolossal vold, og vi vil få det stoppet meget, meget hurtigt, hvis vi får chancen. Det er det eneste, det handler om,« sagde praesident Donald Trump, der fik en blandet modtagelse praeget af både protesterende og støtter i den midtvestlige by, ca. 1.200 km nordvest for Washington.
Trump roste det lokale politis rolle, selv om det var dets indgriben i sagen om Jacob Blake, som oprindelig satte lavinen af uro i gang: »Jeg synes, politiet gør en ufattelig indsats,« sagde Trump.
Dagen før praesidentens besøg i Kenosha havde Joe Biden kritiseret Trump skarpt.
»Praesidenten har for laengst sat ethvert moralsk lederskab i dette land over styr,« sagde Biden.
»Han kan ikke stoppe volden, for han har gennem flere år opmuntret den.«
På Trumps banehalvdel
Man skal ikke vente sig, at det bliver praesidenten, som først bliver traet af debatten om vold i de amerikanske storbyer.
For Trump udgør polemikken om optøjerne af flere grunde et velkomment pusterum i valgkampen.
Allerede i begyndelsen af sommeren gjorde praesidenten – der i månedsvis har haltet bagefter i meningsmålingerne – det klart, at han ville prøve at føre valgkamp på sloganet om »lov og orden«, der tidligere har tjent republikanere som Richard Nixon og Ronald Reagan godt.
Fokus på voksende kriminalitet og apokalyptisk snak om optøjer kan lokke grupper af nervøse forstadsvaelgere over i den republikanske lejr, lyder teorien.
Det kan samtidig aflede opmaerksomheden fra vaeksten i antallet af døde under coronapandemien og de udbredte økonomiske problemer i pandemiens kølvand.
Trumps påstand om, at USA’s storbyer, som i de fleste tilfaelde er demokratisk ledede, skulle stå i flammer, har ikke stort med virkeligheden at gøre. Det er derimod et faktum, at en raekke byer har oplevet en markant stigning i voldskriminaliteten de seneste måneder i kølvandet på pandemien, den voksende arbejdsløshed og raceuroen.
En analyse fra dagbladet Wall Street Journal konstaterede sidste måned, at antallet af drab i USA’s 50 største byer er steget med cirka en fjerdedel i år.
Kun en forsvindende lille del af denne vaekst har dog forbindelse til de aktuelle, politiske modsaetninger. Der er altovervejende tale om skyderier med forbindelse til almindelig kriminalitet.
Slaget om midtvesten
At der er kommet så stor fokus på begivenhederne i Kenosha, er intet tilfaelde.
Selv om der stemmes i alle 50 delstater den 3. november, er der reelt kun usikkerhed om udfaldet i 8-10 af dem – herunder i Wisconsin, som Trump i 2016 sikrede sig med en margin på mindre end 0,8 pct. af de afgivne stemmer.
Hidtil har meningsmålinger vist, at Trump er markant bagefter både her og i og andre midtvestlige industristater, men enkelte undersøgelser antyder, at den seneste uro har gavnet praesidenten noget.
Der er dog meget langt til, at parterne har fået uddebatteret spørgsmålet om, hvem der baerer hovedansvaret for urolighederne.
Trump og hans parti peger entydigt i retning af venstreekstreme kraefter i den såkaldt anti-fascistiske bevaegelse.
»Der er anarkister og tyveknaegte, og så er der ballademagerne. Du har alle typerne, også agitatorerne,« sagde Trump i Kenosha.
Trumps meget firkantede position i debatten – hvor han bl.a. antyder, at den 17-årige
sigtede fra Kenosha handlede i berettiget selvforsvar – bliver kritiseret fra flere sider.
»Trump burde fortaelle sine tilhaengere, at de skal holde sig vaek fra Portland, Kenosha og andre byer, hvor ballademagere fører sig frem som konger,« skrev Wall Street Journal på lederplads.
Fra demokratisk side mener man, at højreorienterede militser, vaebnet til taenderne, er de hovedansvarlige.
En ny undersøgelse fra universiteter i staterne Maryland og Louisiana, citeret i dagbladet Washington Post, peger dog på, at begge parter baerer deres del af skylden.
Det akademiske studie »antyder, at ingen af parterne dybest set er mere voldelig end den anden. Ca. 10 pct. af amerikanerne, ligeligt fordelt mellem højre og venstre, kan bifalde politisk vold, og kun en meget lille del af dem er voldelige i praksis,« skrev avisen.
Vi har oplevet kolossal vold, og vi vil få det stoppet meget, meget hurtigt, hvis vi får chancen.
Tallet i parentes angiver placering på listen i sidste uge.
Vores mand i Amerika (1)
(2)
Trolls på verdensturné (3)
(4) (7)
Luna og den Magiske Krystal
(9)
La Belle Epoque (ny)
Bølle på eventyr (6)
(10)