Stine Jørgensen har gjort det før – og skal nu gøre det igen

Engang var hun Danmarks ubestridt bedste håndboldspiller, men trods status som anfører blev Stine Jørgensen i foråret pludselig vraget på landsholdet. Nu skal hun finde sin vej tilbage til toppen i Tyskland.

Det har helt afgjort kraevet sin kvinde.

Alligevel er Stine Jørgensens inderste følelser og aerligste holdninger stadig ukendte for offentligheden – og måske forbliver det sådan for altid.

Der er ellers meget at tale med Stine Jørgensen om. De store interviewforespørgsler har ikke manglet, men hver gang har Stine Jørgensen takket paent nej. Indtil nu har hun valgt at vaere tavs. Kun ganske få gange – og kun i høflige, diplomatiske vendinger – har landets vigtigste kvindehåndboldspiller gennem de seneste 10 år ytret sig om karrierens overraskende udvikling.

I det seneste årti har hun i laengere perioder vaeret Danmarks ubestridt bedste håndboldspiller. Hun har spillet knap 150 landskampe, deltaget ved ni slutrunder i traek og har ledet holdet som anfører i mange af dem. Derfor var det nu, at hun skulle ramme sit absolutte topniveau på landsholdet og spille i en af verdens bedste klubber – i sin bedste håndboldalder.

Men nordjyden er ikke laengere en del af landsholdet, og hen over sommeren har hun forladt Danmark for at spille i tyske Bietigheim, som ifølge TV 2 Sports håndboldekspert, Bent Nyegaard, er »et lille skridt bagud« i hendes karriere.

Der kan vaere mange årsager til, at Stine Jørgensen netop nu – for første gang i sit liv – skal spille i en udenlandsk klub. Selv har hun påpeget, at det var »tiltalende at opleve en ny kultur med andre spillere og hold,« som hun sagde til Ritzau i februar, og det kan de faerreste fortaenke hende i efter de seneste års turbulens.

Knaeskade og EM-flop

Uvejret begyndte i 2018, hvor hun efter en grim knaeskade aldrig nåede sit reelle niveau ved EM-slutrunden i Frankrig. Samtidig floppede holdet med en ottendeplads, ligesom spillernes attitude og indstilling til at vaere i offentlighedens søgelys blev kritiseret. Og specielt Stine Jørgensen blev skydeskive.

»Jeg synes, hun mangler at give noget af sig selv. Der er vi jo forskellige som mennesker, og det har jeg fuldt respekt for, men når Stine har det sådan, synes jeg ikke, hun er den rigtige anfører. Anførerrollen er mere vidtraekkende,« lød det bl.a. fra håndboldeksperten Trine Nielsen.

Alt imens kaempede Stine Jørgensen og kvindeligaens rigeste klub, Odense Håndbold, med at finde formlen til guldmedaljer og pokaler. Den storsatsende klub med de mange landsholdsspillere tabte, når det virkelig gjaldt, hvilket til sidst kostede Jan Pytlick traenerjobbet.

Det skete blot få uger efter endnu et landsholdslavpunkt. Under VM i Japan i fjor var Stine Jørgensen som anfører ude af startopstillingen fem kampe i traek, og holdet sluttede som nummer ni – den dårligste slutrundeplacering i den davaerende landstraener Klavs Bruun Jørgensens regeringstid. Derfor røg han også ud af jobbet.

Siet fra landsholdet

Kulminationen på halvandet hektisk år for Stine Jørgensen kom i februar i år, da den nye landstraener, Jesper Jensen, til stor overraskelse fravalgte hende i sin første landsholdstrup.

»Det er ikke på min opfordring. Det er Jespers beslutning. Han må vaere bedre til at forklare sine grunde. Jeg er traet af det og ked af det,« forklarede Stine Jørgensen dengang.

Siden da har bagspilleren selv meldt afbud til alle landsholdsaktiviteter på ubestemt tid, men Jesper Jensen afviser ikke, at hun en dag vil få en rolle igen.

»Vi har vaeret nødt til at tage Stine ud af ligningen for måske at hive hende ind igen. Men det kan blive Danmarks største maveplasker. Jeg har før taget fejl,« sagde han i juni.

Det må tiden vise. Sikkert er det dog, at få kvindehåndboldspillere besidder samme talent, viljestyrke og karakter som Stine Jørgensen, der nu skal finde tilbage til toppen via et toårigt ophold i Bietigheim naer Stuttgart.

Tidligere har hun bevist, at hun evner at overhale konkurrenterne uden at tage den snorlige vej. Som 14-årig brugte hun sin fritid på bl.a. svømning, hiphopdans, ridning og gymnastik, og hun spillede blot håndbold i Braekken i Dronninglund IF, fordi hun bl.a. gerne ville spille på hold med veninderne. Alligevel fik hun som 20årig debut på A-landsholdet, og sidenhen har hendes åbenlyse talent – foruden VM-bronze i 2013 – sikret hende samtlige nationale pokaler og guldmedaljer.

Nu har hun indledt et nyt kapitel i Tyskland, og det er ifølge Bent Nyegaard den rigtige løsning trods det lavere sportslige niveau syd for graensen.

»Her kan hun vaere med til at forme et nyt projekt,« siger han til TV 2.

Stine Jørgensen, håndboldspiller, Bietigheim