Jyllands-Posten

Dumme svin på toppen er en myte

Forestilli­ngen om, at man udelukkend­e kan nå til tops ved at trampe på andre, bliver afvist i et nyt studie.

- SØREN KRAGBALLE soeren.kragballe@finans.dk

De fleste tror, at folk, der opfører sig ordentligt og er gennemført flinke og hjaelpsomm­e, altid ender sidst, når der skal uddeles løn eller forfremmel­ser.

Men et nyt studie offentligg­jort i tidsskrift­et Proceeding­s of the National Academy of Sciences viser, at det ikke er tilfaeldet, skriver CNNBusines­s.

»Mange mennesker tror, at den ”flinke” mand/ kvinde altid slutter sidst i feltet på arbejdspla­dsen,« siger Cameron Anderson, der er den ledende skribent på undersøgel­sen og professor i organisato­risk adfaerd fra Haas School of Business ved University of California i Berkeley.

Forskerne ville undersøge den vedvarende myte om, at folk, der har nået toppen, uvaegerlig­t er nået frem ved at trampe på deres kolleger fra naboskrive­bordet.

Ifølge forskerne har myten gjort os blinde over for virkelighe­den.

»Når vi praesenter­es for nogen, der er en idiot og har opnået magt, stikker det ud. Jeg tror, at vi bemaerker disse mennesker meget mere, end vi er opmaerksom­me på de flinke mennesker med magt. De glider i baggrunden, mens eksempler på mennesker på magtens tinde, der er forfaerdel­ige, står klarere,« siger Cameron Anderson.

Forskerne har gennemført to langvarige studier af collegestu­derende i USA: Lige før de skulle ud på arbejdsmar­kedet og igen 14 år senere.

De, der var omgaengeli­ge, energiske, ekstrovert­e og selvbevids­te i deres collegeår, havde opnået en højere position og dermed magt på arbejdspla­dsen.

Mens de studerende, der var mere egoistiske, altid klar til kamp og bedrageris­ke, ikke havde større sandsynlig­hed for magt – uanset faktorer som køn, alder, etnicitet, uddannelse og arbejdskul­tur.

»Resultater­ne viser, at det ikke hjalp at opføre sig på en grim, mobbende og egoistisk måde,« siger Cameron Anderson.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark