Medarbejdere er traette af dårlige sager i Danske Bank: »Ikke nu igen«
Danske Bank er endnu en gang i vaelten med en sag, der stiller banken i et dårligt lys og giver sure kunder. Medarbejderne frygter flere skeletter i skabet.
»Det er meget, meget traels.«
Efter en sag om fejl i gaeldsinddrivelse er medarbejderne i Danske Bank mildest talt maette af dårlige sager, som skaber ringe omtale og sure kunder i landets største bank.
De frygter, at der er flere skeletter, der kan vaelte ud af skabet og saette deres arbejdsplads i endnu dårligere lys.
Det fortaeller Kirsten Ebbe Brich, der er kredsformand for Finansforbundet i Danske Bank.
»Medarbejderne er rigtig kede af det og aergerlige over, at de igen skal stå forrest og sige undskyld for fortidens fejl,« siger hun.
Berlingske og TV 2 har i denne uge blotlagt, hvordan Danske Bank på grund af fejl i systemet over flere år og i flere tusinde tilfaelde har opkraevet for mange penge fra kunderne.
»Mit drømmescenarie er, at vi i Danske Bank får en tradition, hvor problemerne kommer frem i lyset og bliver løst, så snart de bliver forelagt. Men det kan godt vaere, at der er en del oprydning, før vi er helt på plads,« siger Kirsten Ebbe Brich, der til december kan fejre 25-års jubilaeum i banken.
Sagen om fejlagtig gaeldsinddrivelse er den seneste i raekken af uheldige sager.
»Det irriterer grusomt«
Siden finanskrisen i 2008 har banken oplevet staerkt negativ omtale ad flere omgange. Det har blandt andet handlet om en fejlslagen reklamekampagne under navnet New Normal, et kundeprogram, som inddelte kunderne i dårlige og gode, en altoverskyggende hvidvaskskandale og sagen om Flexinvest Fri, hvor banken bevidst solgte produkter til kunderne, som gav et forventet negativt afkast.
Faelles for sagerne er ifølge Carsten Eilertsen, der er formand for Danske Unions – en sammenslutning af Danske
Banks medarbejderforbund i både Danmark, Luxembourg, Nordirland, Sverige, Norge og Finland – at det ikke er medarbejdere, der er de brodne kar.
»Det irriterer grusomt, at der hele tiden dukker noget op. Det er udtryk for en forkert kultur, men vi oplever ikke, at det er blandt medarbejderne, men i ledelsen,« siger han.
Han håber, at kulturen med Chris Vogelzang i spidsen for en ny ledelse vil blive forbedret.
»Jeg håber, at der for alvor er ryddet op. Men der er vist ingen garanti,« siger Carsten Eilertsen.
Kent Petersen, formand for Finansforbundet, der varetager interesser for medarbejdere i alle landets finansvirksomheder, er enig i, at der er tale om et ledelsesproblem.
»Vi ser gang på gang, at det ikke er medarbejdere, der har forvoldt skade, men at det er medarbejdere, der skal stå på mål for de beslutninger, der bliver taget på direktionsgangen.«
Han forklarer, at sagen i Danske Bank påvirker medarbejdere i hele finanssektoren.
»Både de, der arbejder i og uden for Danske Bank, taenker: ”Ikke nu igen.” Det supplerer til den negative historiefortaelling, der er om hele branchen, og det påvirker både selvforståelsen og sammenhaengskraften.«
Trivslen halter
Det aergrer ham ikke mindst, at sagen om gaeldsinddrivelse kommer lige efter en debat om bankernes bidrag til regeringens såkaldte Arne-pension.
»Vi er som sektor blevet iscenesat som nogle, der skylder noget til samfundet, mens vi har forsøgt at sige, at vi allerede yder en stor del økonomisk. I det perspektiv kunne denne sag i Danske Bank naesten ikke vaere mere traels,« siger han.
Det er vel også positivt, at de her sager dukker op til overfladen?
»Jeg er meget stor fortaler for, at vi har en sektor, der opfører sig ordentligt og har et etisk kodeks, der til enhver tid tilgodeser både kunder, medarbejdere og ejere. Vi laver fejl – og det gør alle virksomheder – men mange medarbejdere i finanssektoren oplever, at de konstant bliver udfordret af deres omgivelser, fordi de arbejder i en bank.«
Det saetter sig ikke mindst i trivselsmålingerne, forklarer Kent Petersen.
»Vi har over de seneste 10 år haft usaedvanligt mange fyringsrunder, og sammen med gentagen dårlig omtale betyder det, at trivslen bliver vaerre og vaerre. Efter et hårdt slag med hvidvasksagen var det, som om vi igen kunne argumentere for, at vi tog hånd om problemerne. Nu er det, som om vi er skudt tilbage til start.«
I et skriftligt svar fra Danske Banks chef for HR, Karsten Breum, lyder det, at bankens ledelse forstår medarbejdernes frustration.
»Det er dem, der hver dag kommer ind og arbejder benhårdt for, at vores kunder får en god oplevelse. Det er til enhver tid ledelsen, der har ansvaret for det, der foregår i banken. Det var det dengang, det her problem ikke blev løst, selvom det var kendt, og det er det i dag, hvor vi er i gang med at rydde op,« lyder det.
»Jeg forstår godt, hvis man er skuffet over, at der ikke er blevet taget hånd om det tidligere, så nu er det afgørende for tilliden at vise, at vi tager oprydningen meget alvorligt,« slutter Karsten Breum sit mailsvar.
Danske Banks problematiske sager har i flere omgange vaeret genstand for Jyllands-Postens tegneres opmaerksomhed. Imagemålinger, cheffyringer og -bonusser, New Normalkampagnen og hvidvasksagen har vaeret blandt emnerne. Arkivillustrationer: Niels Bo Bojesen og Rasmus Sand Høyer