Med jaevne mellemrum er der trukket nye, dybe ridser i finans-lakken
Danske Bank er blevet ramt af en ny sag, der giver ridser i lakken. Her kan du få overblikket.
Man kan naesten foranlediges til at tro, at Danske Banks formand, Karsten Dybvad, har en krystalkugle, han kan kigge i. På bankens generalforsamling den 9. juni sagde formanden nemlig følgende fra talerstolen:
»Jeg sagde sidste år, at nye alvorlige sager kan opstå. Det kan vi ikke udstede garantier imod. Men jeg stillede jer i udsigt, at sådanne sager vil blive håndteret omgående, hvis eller når de opstår.«
Allerede inden for 24 timer kom en ny alvorlig sag. Danske Bank blev politianmeldt for at manipulere med vaerdipapirmarkedet og for at overtraede reglerne om at overvåge markedet med henblik på at afsløre muligt misbrug.
Bankens chef for compliance, Philippe Vollot, kaldte sagen for alvorlig. Nu har banken fået en ny alvorlig sag at kaempe med. Danske Bank har ikke haft styr på kunders gaeld og har derfor i flere tusinde tilfaelde opkraevet for mange penge fra kunderne.
Det blev ikke omgående
Man kan ikke beskylde Danske Bank for at håndtere sagen omgående, sådan som formanden ellers stillede aktionaererne i udsigt på generalforsamlingen. Ifølge TV 2 og Berlingske blev nogen i banken nemlig opmaerksom på problemet allerede i 1992.
Jyllands-Posten har vaeret i kontakt med en kilde taet på banken, som siger, at de ansvarlige i første omgang ganske enkelt ikke forstod omfanget af problemet.
Siden er der mere eller mindre bevidst ikke blevet prioriteret de fornødne ressourcer til at håndtere det, fordi der i bund og grund er tale om kunder, som banken i forvejen taber penge på. De såkaldte dårlige kunder.
Men som en bankekspert siger:
»Danske Bank burde under Eivind Kolding have laert, at det er en tabersag i offentligheden at tale om hhv. gode og dårlige kunder. Bankens image led et alvorligt knaek, da den indførte et kundeprogram, som netop rubricerede kunderne som hhv. dårlige og gode kunder. Det var en fejl. Der er derfor ikke noget, som hedder dårlige kunder, selv om bankerne taber penge på dem,« siger Lars Krull, seniorrådgiver ved Aalborg Universitet.
Hvis det viser sig, at Danske Bank rent faktisk har kendt til fejlen i bankens inkassosystem i flere år uden at gøre noget ved problemet, risikerer dele af ledelsen at vaere juridisk ansvarlige, fordi de har tilladt en fortsat indkraevning af gaeld, selv om den kunne vaere forkert. Det åbner ifølge de to medier op for potentielle bøder og faengselsstraffe.
Sagen bliver endnu vaerre af, at Danske Bank måske også har givet myndighederne forkerte skatteoplysninger om kundernes gaeld. Det kan ifølge bankekspert Lars Krull betyde, at kunderne har fået for meget offentlig støtte til eksempelvis indkøb af medicin, fordi de sociale ydelser er indkomstbetingede. Følgevirkningerne af rodet i inkassosystemet kan altså have uoverskuelige konsekvenser for såvel bank som kunder og myndigheder ifølge eksperten.
Styr på kerneopgaven
De fleste er enige om, at det sidste, Danske Bank havde brug for, var en ny møgsag, der sår tvivl om bankens haederlighed og kompetencer. Det er lidt uheldigt – for at udtrykke det mildt – hvis en bank ikke har styr på en kerneopgave som inddrivelse af gaeld.
Siden banken røg ud i alvorlige likviditetsproblemer i forbindelse med finanskrisen i 2008, har dårlige sager med jaevne mellemrum ramt banken. Faelles for dem er, at de alle har vaeret selvforskyldte. Eksempler er det føromtalte kundeproblem, hvor såkaldte dårlige og simple kunder skulle til at betale for at vaere kunder i banken.
I samme periode lancerede banken kampagnen New Normal – New Standards, som ifølge alle eksperter skød helt ved siden af og talte ned til kunder og befolkningen frem for i øjenhøjde med dem.
De to fejlskud var med til at koste den davaerende ordførende direktør, Eivind Kolding, jobbet, og afløseren, Thomas F. Borgens, tid i banken stoppede brat, da omfanget af hvidvaskskandalen i Estland blev afsløret i en advokatrapport.
It-bøvl oveni
Siden har skandalesagen Flexinvest Fri, hvor banken bevidst solgte produkter, som gav et forventet negativt afkast, til kunderne, kostet bankdirektør Jesper Nielsen jobbet.
For nylig kom det også frem, at kunderne i Danske Banks populaere investeringsrobot, June, i naesten et halvt år ikke kunne se deres langsigtede afkast pga. de bagvedliggende it-systemer.
Så formand Karsten Dybvad gjorde klogt i fra talerstolen på generalforsamlingen for få måneder siden ikke at garantere aktionaererne, at Danske Bank ikke ville blive ramt af flere sager. For på blot to måneder har tre dårlige sager kostet ikke bare flere ridser i imagelakken, men deciderede buler i karosseriet og ikke mindst hovedrysten blandt alle interessenter i samfundet over tingenes tilstand i den tidligere så ufejlbarlige blå bank.
Redegørelse, hvor regeringen venter prisfald på huse på 1,5 pct. i år.
Øget optimisme
Selv om regeringen altså venter faldende priser på boligmarkedet, er den blevet markant mere optimistisk i forhold til prisudviklingen siden foråret.
I Økonomisk Redegørelse fra maj ventede regeringen nemlig, at boligpriserne ville falde med 4,2 pct. i år.
Kigger man frem mod 2021, er regeringen også i dag langt mere positiv end tidligere. I maj ventede regeringen en moderat stigning på 0,5 pct., mens den nye prognose lyder på en forventet stigning på 1,9 pct.