Jyllands-Posten

2020 har vaeret rottens år i Aarhus

Siden 2015 har man ikke set lignende antal anmeldelse­r af rotter i Aarhus Kommune.

- DANIEL NØRUP AGERHOLM daniel.n.agerholm@jp.dk

Det er aften, og du går gennem gaderne i Aarhus for at komme hjem. Pludselig ser du noget pile over gaden til et mørkt hjørne, hvor den lille silhuet gemmer sig i skyggerne. Da du kommer naermere, er det ikke svaert at finde ud af, hvad du har set. Med sin karakteris­tiske nøgne hale og store taender kigger rotten direkte op på dig.

Det er ikke et helt utaenkelig­t scenarie – antallet af rotter er nemlig usaedvanli­g højt i år.

I 2019 var antallet af anmeldelse­r af det lille skadedyr godt 7.100, og i år har man til og med august haft samme maengde af anmeldelse­r som for hele sidste år.

Aarhus Kommune forventer ikke, at antallet af anmeldelse­r daler de naeste par måneder.

»Som tendensen er lige nu, kommer vi til at opleve flere anmeldelse­r i år end de seneste år. Vi håber selvfølgel­ig, det falder nu, men det er ikke forventeli­gt. Ikke i forhold til årstiderne, hvor flere rotter viser sig, når vejret bliver dårligere,« siger Mette Olesen, biolog ved rottebekae­mpelsen i Aarhus Kommune.

En mild vinter

Der er sket en stigning af anmeldelse­r i 2020, det kan vi ikke løbe fra. Vi så det allerede tilbage i januar og februar, fordi vinteren har vaeret mild. Det har gjort, at rotterne har haft gode forhold til at yngle, og flere kuld har overlevet METTE OLESEN, BIOLOG VED ROTTEBEKAE­MPELSEN I AARHUS KOMMUNE

Det var ikke meget sne, der skulle skovles vaek fra gaderne i Aarhus tilbage i januar og februar, og den milde vinter har med sikkerhed medvirket til de mange rotteanmel­delser.

»Der er sket en stigning af anmeldelse­r i 2020, det kan vi ikke løbe fra. Vi så det allerede tilbage i januar og februar, fordi vinteren har vaeret så mild. Det har gjort, at rotterne har haft gode forhold til at yngle, og flere kuld har overlevet,« siger Mette Olesen.

Tilbage i marts blev landet lukket ned af coronaviru­s, og det har også spillet en rolle, fortaeller Mette Olesen.

»Vi så jo i forhold til nedlukning ved corona, at anmeldelse­rne steg yderligere. Desuden kan vi se på anmeldelse­rne, at folk i den periode begyndte at rydde op i skure og gårde, hvor de så har fundet spor, og så begyndte anmeldelse­rne at rulle,« siger hun.

Samme billede

I Silkeborg har kurven vaeret nedadgåend­e siden 2015, men nu ser det ud til, at tallet går op. I Syddjurs Kommune frygter man, at rotterne vil søge mod byerne, når markerne er blevet høstet, og i Favrskov er man på samme antal anmeldelse­r af rotter, som man var i hele 2019.

De andre østjyske kommuner har samme opfattelse som Aarhus: Der kommer flere og flere rotter.

Et staerkt våben

I Aarhus Kommune gør man, hvad man kan for at komme rotteprobl­emet til livs, men kampen er lang, siger Mette Olesen.

»Vi har jo det, der hedder grøn bekaempels­e, hvor vi kigger på, hvor der er stigende anmeldelse­r i perioder, hvor vi så saetter ind i det område og er til stede hurtigt, så vi kan løse det der. Det har vi haft held med, men der kommer jo hele tiden nye andre steder.«

Det er dog ikke kun kommunen, der kan gøre noget. Ifølge Mette Olesen er den bedste form for våben mod de små gnavere forebyggel­se.

»Det forebyggen­de gør rigtig meget. Man kan gøre meget selv for at stoppe rotter. Hvis man flytter en skraldespa­nd, hvor man mistaenker, at der er rotter under, rydder op i kompostbun­ker eller generelt gør det svaert for dem at gemme sig. Så går de oftere i faelden eller forlader stedet,« siger hun.

Beboere skal desuden selv vaere opmaerksom­me og gribe telefonen, hvis en rotte blive set.

»Man har et ansvar som beboer, så hvis man ser en rotte, skal man anmelde det,« fortaeller hun.

Du kan anmelde rotter på Aarhus Kommunes hjemmeside.

Støj på loftet eller under gulvet kan i nogle tilfaelde skyldes husmår, men hvis der er tale om gnavelyde, hvin og skrig, er der helt sikkert tale om rotter. Rottestøj kan også komme fra vaegge eller hulmure.

Rottelugte­n er skarp og ubehagelig som en blanding af kloak og grisestald. Lugten er isaer staerk i naerheden af reden.

Rotter efterlader deres ekskrement­er på saerlige steder og sjaeldent spredt tilfaeldig­t rundtomkri­ng.

Hvor rotten faerdes, afsaetter den en fedtet, brunlig belaegning, som består af kirtelsekr­et og urin. Sporene afsaettes på rottens faste ruter, på bjaelker, langs vaegge og på rør og kabler.

Løbespor:

Dukker der umotivered­e huller op, uden at der ligger opskrabet jord omkring dem, eller synker jorden over kloakledni­nger, kan det vaere tegn på gange gravet af rotter.

Huller udendørs:

Rotterne kan gnave sig igennem de fleste materialer blødere end jern. Små, runde huller er tegn på rotter. Hold isaer øje med friske, afgnavede traespåner og andre materialer­ester.

Huller indendørs:

 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark