Danmark skal alligevel ikke spare for at få råd til højere EU-udgifter

Statsminister Mette Frederiksen advarede om, at højere EUbudget ville betyde besparelser. Men sådan går det ikke. Venstre kritiserer forløbet.

Selv om Danmarks årlige bidrag til EU de kommende syv år stiger med 4,5 mia. kr., skal der ikke findes besparelser på finansloven for at betale ekstraregningen.

Det oplyser Finansministeriet på baggrund af den syv års budgetaftale – kendt som MFF’en som statsminister Mette Frederiksen i juli forhandlede på plads med sine 26 kolleger under et knap 100 timers topmøde i Bruxelles.

»MFF-aftalen indebaerer lavere udgifter, end hvad der var forudsat ... og hvad der var budgetteret med,« skriver ministeriet i en mail til Jyllands-Posten.

Og da udgifterne bliver lavere end forventet, er resultatet af den langstrakte budgetballade, at det danske råderum faktisk forbedres efter det nye, større EU-budget.

»MFF-aftalen forventes at frigive midler, hvilket bidrager til at øge det finanspolitiske råderum frem mod 2025 med gennemsnitligt ca. 200 mio. kr. årligt,« bekraefter Finansministeriet.

Staerk kontrast

Resultatet står i staerk kontrast til den debat, der udspillede sig i månederne op til budgetforhandlingerne. Dengang kritiserede Venstre statsministeren for at fokusere ensidigt på at få rabat og nedbringe de samlede udgifter sammen med de tre andre ”sparelande” Holland, Sverige og Østrig.

Mette Frederiksen svarede igen i Folketinget ved at efterlyse svar på, hvordan højere EU-udgifter skulle finansieres.

»Skal vi bede danskerne betale noget mere i skat for at betale denne regning? Skal vi skaere i velfaerden? Skal vi med en af Europas allerhøjeste pensionsaldre bede danskerne om at arbejde endnu mere?« spurgte hun og tilføjede:

»Hvor skal der spares på den danske finanslov?«

Da aftalen var på plads en tidlig morgen i Bruxelles, voksede budgettet. Samtidig fik Danmark dog en ny årlig rabat på omkring 2,7 mia. kr.

Samlet lød bundlinjen på en årlig dansk ekstraregning på i gennemsnit 4,5 mia. kr. i forhold til de foregående syv år. Frederiksen blev spurgt, hvordan hun ville finansiere den stigning.

»Det tager vi i finanslovsforhandlingerne,« svarede hun.

Men det gør vi altså ikke.

Tog højde for stigning

Forklaringen findes delvist i den danske finanslov for 2020, der ud over 2020budgettet også rummer fremskrivning for alle udgiftsposter de kommende tre år.

I den fremskrivning tog regeringen altså sidste år højde for en vis stigning i EUudgifterne. Derfor skal der ikke i år findes ”nye” penge til den højere EU-regning.

Hvis man går lidt laengere ned i detaljerne, daekker fremskrivningen fra sidste år dog ikke hele ekstraregningen i 2021. De ekstra 200 mio. kr. til råderummet er nemlig et gennemsnit af de kommende fem år, hvoraf de to første år faktisk giver et lille minus, hvorefter regnestykket går i plus og traekker det samlede gennemsnit op.

For 2021 blev der i 2020 forudset samlede EU-udgifter på 23,7 mia. kr. De bliver nu i stedet 25,2 mia. kr.

Forskellen reduceres ifølge Finansminsiteriet til omkring 1 mia. kr., når der renses for pris- og lønudvikling. Heraf findes 0,6 mia. kr. ved, at der i 2021 forventes en højere EU-finansieret udviklingsbistand end i år, »hvorfor den nationalt finansierede udviklingsbistand justeres tilsvarende«.

Tilbage er et minus på 400 mio. kr., som altså traekkes fra råderummet i 2021, men som naevnt indhentes igen de kommende fem år.

V: Ikke redeligt

I forsommeren kraevede Venstre, at regeringen pegede på finansiering af de forventede højere EU-udgifter. Hele den manøvre fremstår nu mindre relevant.

»Det er selvfølgelig dejligt med 200 mio. ekstra at gøre godt med. Men det saetter jo statsministerens udtalelser i et ret maerkvaerdigt lys. Vi fik at vide, at vi skulle sende en frygtelig masse penge til EU, og vi skulle vaelge mellem skattestigninger eller højere pensionsalder. Det viser sig nu, at statsministeren har malet fanden på vaeggen og undladt at fortaelle, at de her penge var indregnet,« siger Venstres EU-ordfører, Jan E. Jørgensen.

»Det er hverken ordentligt eller redeligt af statsministeren. Man får lidt den frygt, at en spindoktor har hvisket hende i øret, at det vil vaere populaert at tale dunder mod at sende penge til EU. Det skal man holde sig for god til, når man selv har sat pengene af til det, uden at man siger noget om det. Det øger ikke ligefrem vores tillid til den nuvaerende regering i EUpolitikken,« siger Jan E. Jørgensen.

Statsministeriet henviser til finansminister Nicolaj Wammen, der skriver i en mail:

»Årsagen til, at den indgåede MFF-aftale gennemsnitligt frigør råderum i perioden fra 2021-2025, er i al sin enkelthed, at det lykkedes statsministeren at forhandle en bedre aftale og markant større rabat hjem til Danmark, end der var lagt op til, og som der oprindeligt var budgetteret med i Finansloven for 2020. Det er naturligvis glaedeligt og til gavn for Danmark.«

Det viser sig nu, at statsministeren har malet fanden på vaeggen. JAN E. JØRGENSEN (V), EU-ORDFØRER