Hvad sker der med de gamle døre og mursten, når vi river et hus ned?
Vinduer, gulve og murbrokker. Det meste kan genanvendes, når et hus bliver vaeltet. Nogle byggematerialerne bliver sat til salg.
Da 15 huse for nylig blev revet ned i Odder lidt syd for Aarhus, blev en del af byggematerialerne pillet ud, inden gravemaskinen skovlede murbrokkerne op i en container. Vinduerne, som blev udskiftet for syv år siden, dørene og de gamle gulvbraedder er nu sat til salg i en hal i et industrikvarter i Hovedgård mellem Aarhus og Horsens, hvor nedrivningsfirmaet P. Olesen har et lager og en genbrugsbutik.
For Jytte og Søren Elm Sørensen fra Tranbjerg i udkanten af Aarhus – henholdsvis 67 år og pensioneret sekretaer og 70 år og tidligere maskinarbejder – giver det god mening.
De er på jagt efter to terrassedøre til deres sommerhus på Samsø, som skal bygges om. De fleste ville formentlig lede i det lokale byggemarked, men de to østjyske pensionister har valgt at køre til Hovedgård i et forsøg på at gøre en god handel.
»Det er selvfølgelig rart at spare penge, men det betyder også noget, at det er genbrug. Kvaliteten af vinduer og døre, der står her, er helt i top. De fejler overhovedet ingenting,« siger Søren Elm Sørensen.
Jyllands-Posten fortalte torsdag, at over 10.000 parcelhuse i løbet af de seneste 10 år er blevet revet ned for at give plads til et nybygget hus på samme adresse. En del af dem var velfungerende huse, som måtte lade livet, fordi de ligger på en attraktiv grund, hvor køberen har ønsket at opføre et nyt hus.
90 pct. bliver brugt
I en tid, hvor kravet om genanvendelse vokser, og hvor miljøminister Lea Wermelin har bebudet, at danskerne fremover skal sortere deres affald i 10 forskellige såkaldte fraktioner – så så meget som muligt kan blive genanvendt – er ét af de gode spørgsmål, hvor meget der egentlig kan genanvendes, når et hus rives ned?
Ifølge fagleder for miljø Simon Stig-Gylling hos DI, Dansk Byggeri, er der gode muligheder for at genanvende rigtig meget af affaldet, men der er også begraensninger isaer på grund af miljøhensyn.
»Ca. 90 pct. af materialerne i et gammelt hus kan nyttiggøres eller genanvendes. 3536 pct. bliver genanvendt – 10 pct. går til forbraending og deponering, mens resten bliver nyttiggjort – typisk ved at nedknuse det og anvende det som baerelag under et hus eller en vej, hvor det erstatter sand og grus,« siger Simon Stig-Gylling, der understreger, at sortering er afgørende.
»Jo bedre man er til at sortere – jo mere kan genanvendes.«
Simon Stig-Gylling fortaeller samtidig, at det har stor betydning, hvornår det hus, der rives ned, er opført. Fordi de materialer, man har brugt under byggeriet, har aendret sig voldsomt gennem årene. Således har det vist sig, at en del af de materialer, man tidligere anvendte i stor stil, i dag anses for at vaere så miljøfarlige, at de er blevet forbudt Det gaelder bl.a. materialer i mange af de huse, der er opført i hovedstadsområdet.
Giftige parcelhuse
»Omkring København blev der fra 1960-85 opført ca. 450.000 parcelhuse – typisk bygget af sammensatte materialer, der er vanskelige at genanvende. Det var samtidig en periode, hvor naesten alle miljøfarlige stoffer var tilladt. Derfor er byggeaffald fra denne periode sjaeldent af saerlig høj kvalitet. F.eks. brugte man fra 1950-77 ofte stoffet pcb i elastiske fuger. Det kan ødelaegge rigtig meget byggeaffald, hvis der er sådan noget i bygningen,« fortaeller Simon Stig-Gylling.
Pcb er et miljøfarligt giftstof, der kan skade både mennesker og miljø. Derfor stoppede man med at markedsføre pcb i 1977, og derfor er det i dag helt forbudt at bruge. Generelt er det vigtigt at fjerne miljøfarlige stoffer, før man begynder at splitte et hus ad, lyder rådet.
Det har i perioden op gennem 1950’erne, 60’erne og dele af 70’erne også vaeret tilladt at anvende blyholdig maling – der i dag også anses for miljøfarlig – ligesom man har brugt cementmørtel, der var så staerk, at det i dag er naesten umuligt at skulle skille murstenene ad. Desuden har man brugt asbest mange steder, både i tagsten, i lim og andet. I dag må asbest under ingen omstaendigheder genanvendes, men skal deponeres. I lagerhallen i Hovedgård viser daglig leder Frithjof Nielsen rundt mellem loftsbeklaedninger, termovinduer, håndvaske, lamper, kasser med stikkontakter og meget andet. Uden for hallen er der mursten, tagsten, fliser, blomsterkummer og nogle gigantiske granitsøjler, som stammer fra Carlsbergs gamle hovedkvarter i København. Langt det meste kommer fra almindelige huse i bl.a. Varde, Horsens og Aarhus, som er revet ned. Snart kommer der også indmad fra 62 huse i Malling, som skal vaeltes. »Genbrug er in, og vi kan se, at de materialer, vi får ind, bliver bedre og bedre, fordi de huse, der bliver vaeltet, er nyere og nyere,« fortaeller Frithjof Nielsen.
Synd at smide det ud
Han er selv overrasket over udviklingen.
»I nogle områder køber folk et hus til mange millioner, men de kan ikke lide huset, og så vaelter de det og bygger et nyt. ”Jamen for pokker,” taenker man. Hvis folk har penge nok, betyder det jo ikke noget. Men det er klart, at der i sådan et hus er mange ting, som den almindelige mand kan genbruge. Og det ville da også vaere synd og skam, hvis det hele røg ud,« siger Frithjof Nielsen.
Han viser området, hvor gulvbraedderne står – nogle af dem er 80 år gamle. Løfter man et af dem, bliver man overrasket over, hvor tungt det er.
»Det er canadisk Pitch Pine. De gamle gulvbraedder er lavet af meget bedre trae end nye. Det er kernetrae. Årerne ligger taettere, fordi traeet har haft laengere tid til at vokse op. Det meste af det, man køber i dag, er noget skrammel,« siger Frithjof Nielsen.
Prisen på genbrugsmaterialerne er i mange tilfaelde vaesentlig lavere, end hvis man skulle købe dem i et byggemarked. Men der er undtagelser. Gamle mursten og tagsten er eftertragtede, men også dyre at håndtere.
Dyre genbrugsmursten
Ifølge Simon Stig-Gylling er det muligt at genbruge en del mursten fra de gamle huse, ligesom der er flere firmaer, der har specialiseret sig i at rense og genbruge mursten.
En genbrugs-mursten koster i dag typisk mellem 10 og 30 kr., mens nye mursten, der oven i købet af lettere og derfor mindre belastende at bygge med, kan købes fra ca. 2 kr. stykket. Derfor er genbrug af mursten ikke udbredt.
Har man har saerligt fokus på klima og klimabelastning, kan det vaere en god idé at lade de baerende konstruktioner stå, når man har planer om at rive et hus ned, lyder rådet fra Simon Stig-Gylling:
»Fordi det ofte er i de baerende konstruktioner, at det meste CO2 er bundet. Derfor sker det tit, at man bevarer de baerende konstruktioner – f.eks. i København, hvor bl.a. kornsiloer er blevet til luksuslejligheder.«
Tilbage i lagerhallen i Hovedgård er Jytte og Søren Elm Sørensen enige om, at der bliver smidt alt for meget vaek i dagens Danmark.
»Se de vinduer dér. Det er store vaerdier, som bare bliver skrottet,« siger han.
Hvad taenker I om, at så mange huse bliver revet ned for at give plads til nye, moderne huse?
»Det kan jeg naesten ikke ha’,« siger hun. »Det er det samme med sommerhusene på Samsø. Flere og flere købere river dem ned og bygger nye pga. af beliggenheden. Det er synd, og det er da også et ressourcespild,« mener han.