Danskerne må ikke tage til Frankrig, men det må tyskerne godt
Coronavirussen har fået EU-landene til at indføre vidt forskellige rejseregler baseret på forskellige kriterier og brug af data.
En dansker, der gerne vil til Frankrig, bør lade vaere.
En tysker kan derimod sagtens tage af sted, dog ikke til Paris og området omkring Nice.
En belgier kan også godt tage af sted, men skal holde sig helt fra Paris og en håndfuld andre områder. Andre dele af Frankrig er orange for belgierne. Resten af landet er grønt.
Tager danskere alligevel af sted, skal de lade sig teste, når de kommer hjem, men danske myndigheder opfordrer dem ikke til at blive hjemme i 14 dage.
Det skal belgierne derimod gøre, hvis de har vaeret i en rød del af Frankrig. Ellers bryder de loven. Og de opfordres til at holde sig hjemme, hvis de var i orange zone. Gik turen til en grøn region, er alt ok.
Belgien har tre farvekoder for de øvrige EU-lande. Danmark og Tyskland arbejder for tiden kun med to. Tyskland og Belgien giver vejledninger på regionalt niveau for de andre EU-lande. Danmark giver hele landet den samme farve, selv om der er enorme regionale udsving.
Derfor må en dansker i øjeblikket rejse frit til hele Tyskland uden tiltag ved hjemkomst.
Der er 27 sundhedsstyrelser og 27 ministre, der skal blive enige om sådan noget, så det er svaert, for de mener alle sammen, at de selv gør det på den rigtige måde. LARS THYKIER, DIREKTØR, DANMARKS REJSEBUREAU FORENING
En belgier opfordres derimod til test og hjemmekarantaene, hvis besøget gik til f.eks. Stuttgart, Karlsruhe eller Bayern.
»Der er for meget forvirring. Hvert medlemsland handler for sig selv. Borgere og virksomheder, på den anden side, forventer et faelles svar, klare forholdsregler og gennemsigtighed om, hvordan risikoområder bliver defineret. Situationen er alvorlig,« siger Europa-Parlamentets formand, David Sassoli.
De store forskelle i coronahåndtering gaelder ikke kun rejsereglerne.
En anden stor udfordring er EU-landenes forskellige brug af de data, som EU’s agentur for sygdomsbekaempelse, ECDC, indsamler og offentliggør om sygdommen.
Advarsel mod gentagelse
Nogle lande konkluderer som naevnt på baggrund af nationale tal. Men andre fokuserer på regionale opgørelser. I fastsaettelsen af rejserestriktioner for de andre lande fokuserer nogle lande udlukkende på antallet af smittede, mens andre også inddrager antallet af testede eller andre parametre om landets sundhedsvaesen.
Dertil kommer varierende regler for karantaene og testkrav ved hjemkomst fra risikoområder. Nogle lande kraever 10 dages karantaene, andre 14.
Nogle lande kraever en negativ test, der er taget senest 48 timer før hjemkomst, andre giver 72 timer.
Udover forvirringen med at forstå reglerne betyder situationen forskelsbehandling af europaeere, der vil gøre brug af den frie bevaegelighed.
Situationen har fået det tyske EU-formandskab til at opfordre de 27 regeringer til at arbejde taettere sammen. I et arbejdspapir advarer tyskerne bl.a. om, at landene bruger data vidt forskelligt, har forskellige kriterier, forskellige klassificeringer og forskellige rejseregler.
Tyskerne advarer også mod en gentagelse af den »fragmenterede« tilgang, som praegede Europa i marts, da coronavirussen ankom for alvor og udløste en flodbølge af ukoordinerede graenselukninger og restriktioner.
Men selv om der siden er gået seks måneder, er EUlandene fortsat langtfra enige om, hvordan udfordringerne håndteres bedst.
Ungarn udløste eksempelvis bekymring, da landet i denne uge lukkede sine graenser for alle andre end rejsende fra Tjekkiet, Polen og Slovakiet.
Graenselukningen blev annonceret uden forudgående varsel til de øvrige EU-lande, til trods for, at EU-Kommissionen hen over sommeren opfordrede til, at alle nye tiltag er »koordinerede, proportionelle og ikke-diskriminerende.«
Uholdbart
Udviklingen følges med stor bekymring i Danmarks Rejsebureau Forening, hvor direktør Lars Thykier siger:
»Det er håbløst og uholdbart med de mange forskellige fortolkninger og forskellige regler fra land til land. Vi er nødt til at få samordnet fortolkningerne noget mere. Helst uden at vi mister fleksibilitet, selvfølgelig.«
Han forudser dog også, at det kan blive svaert for landene