Supermarkeder hyrer chauffører, mens klassiske forretninger lukker
Det britiske butiksliv bliver ikke det samme efter coronaen. Et researchinstitut forventer, at 20.000 butikker lukker i år.
Siden 1898 har T.M. Lewin leveret skjorter til britiske maend. Fra den berømte herretøjsgade i London, Jermyn Street, voksede firmaet til 66 butikker over hele landet.
»Kan jeg hjaelpe, sir?,« spurgte personalet, hvorefter man kunne blive målt og ud fra et gigantisk udvalg vaelge en skjorte, hvor aermelaengde, halsmål og stramhed var afstemt kunden. I alskens stoftyper, farver og mønstre. Med eller uden manchetknapper.
Men sådan er det ikke laengere. Coronaepidemien har fået T.M. Lewin til at lukke alle sine fysiske forretninger. Permanent. Et investeringsselskab har købt resterne og forsøger at køre det videre på nettet, men de fysiske skjortebutikker vaek. Og det er blot én af coronaens varige effekter på britisk forretningsliv.
Indtil videre er 13.000 britiske butikker lukket i år, fortaeller professor Joshua Bamfield til Jyllands-Posten. Han er ekspert i butiksliv og direktør for Center for Retail Research, som forventer, at 20.000 butikker lukker, før året er omme.
»Det er en tendens, som allerede var i gang. Men coronavirussen har accelereret den,« siger han med henvisning til, at briternes indkøb bevaeger sig fra fysiske butikker til nethandel.
Coronanen har ramt Storbritannien langt hårdere end Danmark. Flere har vaeret syge, og flere er døde. I dag er smittetrykket på nationalt plan faldet og er på niveau med det danske. Men frygten sidder dybere i briterne og fylder mere i den offentlige debat. Rent sprogligt lyder det også typisk, at folk dør af corona (ikke med corona).
En stor del af arbejdsstyrken arbejder fortsat hjemmefra. Work From Home eller WFH, som det bare kaldes, har bidt sig fast, og WFHuniformen er mere afslappet. De britiske maend behøver ikke så mange skjorter, og sammen med den generelle økonomiske nedtur er det en af årsagerne til, at man ikke laengere kan gå ind hos T.M. Lewin og få taget sine mål.
En haer af chauffører
I den positive ende af forandringerne har supermarkedsgiganten Tesco besluttet at fastansaette 16.000 personer til sin leveringsservice. De skal nu pakke og levere poser med nethandlede supermarkedsvarer.
»De var ansat midlertidigt, men nu er de ansat permanent,« forklarer professor Joshua Bamfield.
Onlinehandlen for supermarkeder er taet på at vaere fordoblet under coronaen, fra 7,4 til 13,5 pct. af omsaetningen. Selv om det måske falder lidt, når flere tør gå ud, forventer Bamfield, at det bliver ved med at vaere over 10 pct.
Det er stort set alt, briterne i højere grad køber på nettet, og pakkeleveringsbranchen har en fest. Et af selskaberne, Hermes, ansaetter 10.500 flere, mens konkurrenten DPD hyrer 6.000 ekstra.
Permanent hjemmearbejde
BBC konkluderer efter en rundspørge, at der for »millioner af medarbejdere« ikke er aktuelle planer om, at de skal komme tilbage på kontoret. 24 pct. af landets 50 største arbejdsgivere planlaegger ikke lade ansatte komme tilbage på kontoret for at arbejde, mens resten bl.a. har genåbnet delvist eller genåbnet for dem, som ikke har mulighed for at arbejde hjemmefra.
Til The Times siger 32 af 43 selskaber, at de enten har gjort hjemmearbejde permanent eller overvejer at gøre det. Bl.a. har reklamekaempen S4 Capital opsagt kontorlokaler i London og New York for at flytte til noget mindre. Ifølge nye tal er togtrafikken fortsat 72 pct. mindre end normalt, mens omkring 40 pct. af bilpendlerne stadig arbejder helt eller delvist hjemme.
Erhvervsorganisationen CBI advarer om, at de britiske bycentre kan blive »spøgelsesbyer«. Fravaeret af folk rammer alt fra de renserier, der ligger på hver anden gade med tilbud om vask og strygning, og de restauranter, hvor folk spiser frokost eller går ud efter fyraften.
Som et eksempel af mange nedlaegger sandwichkaeden Pret A Manger 3.000 stillinger, fordi den lukker nogle afdelinger og reducerer åbningstiden i andre. Det store antal nedlagte restauranter og caféer skal laegges oven i de 20.000 butikker, der forudses lukket, oplyser Joshua Bamfield.
Spis på statens regning
Den britiske regering forsøger at aendre situationen. I august betalte Finansministeriet således op til halvdelen af restaurantregningen, hvis folk spiste ude mandagonsdag. Opfordringerne til at begynde at gå fysisk på arbejde igen kommer med stigende kraft. Fredag gik en anonym regeringskilde i avisen The Telegraph endnu laengere og sagde, at man gjorde sig »sårbar« over for fyring, hvis man ikke kom tilbage på kontoret. På sociale medier udlagde nogle kritikere det naermest, som om regeringen opstillede et valg mellem at beholde sit arbejde og beholde sit helbred.
Ud over frygten ved at gå på arbejde fremmes hjemmearbejdet også af høje ejendomspriser, ikke mindst i London. Dels kan arbejdsgivere klare sig med faerre af de dyre kvadratmeter, hvis nogle af deres ansatte kan arbejde hjemme. Dels betyder et opskruet boligmarked, at mange har vaeret nødt til at bosaette sig langt uden for centrum og nemt bruger totre timer dagligt på transport. Arbejder de hjemme, kan de både spare de mange timer plus togbilletterne, som godt kan løbe op i 20-30.000 kr. årligt for en pendler.
Kanariefuglen i kulminen
Storbritannien har laenge vaeret i front i Europa, når det gaelder nethandel, og den er altså blevet kraftigt forstaerket under coronaen; til de fysiske butikkers ulykke. Men der er ikke kun tale om en britisk udvikling. Briterne er bare først, mener professoren.
»Vi er kanariefuglen i kulminen,« siger Joshua Bamfield med et mine-udtryk.
I sin tid tog minearbejderne en kanariefugl med ned i minen. Hvis den faldt død om, var der farlige gasser, og arbejderne skyndte sig op. På samme vis er den britiske butiksdød et varsel om, hvad der er på vej på kontinentet, vurderer han:
»Det, vi ser i Storbritannien, kommer vi også til at se i lande som Holland og Danmark.«
Det, vi ser i Storbritannien, kommer vi også til at se i lande som Holland og Danmark. JOSHUA BAMFIELD, PROFESSOR OG DIREKTØR FOR CENTER FOR RETAIL RESEARCH