Er det begyndelsen til enden på Kennedy-familiens magi?
Dynastiets unge håb, den 39-årige Joe Kennedy III, tabte tirsdag primaervalget i Massachusetts – det første nederlag i familiens højborg siden Anden Verdenskrig.
Det var det gamle, der måtte vige for det nye i valget i Massachusetts i efteråret 1952.
Udfaldet balancerede på en knivsaeg, men det undertippede 35-årige kongresmedlem John F. Kennedy vandt senatsvalget foran sin republikanske modkandidat.
Den irsk-katolske opkomling besejrede den siddende senator, Henry Cabot Lodge, repraesentant for en af USA’s aeldste og fineste politiske familier med rødder tilbage til 1600-tallets protestantiske pilgrimme.
Resten er historie: John F. Kennedy blev USA’s praesident fra 1961, og hans brødre Robert og Edward (Ted) sikrede, at Kennedy-familien spillede en nøglerolle i Det Demokratiske Parti langt ind i det nye årtusinde.
Kennedy-dynastiet blev i 1950’ernes og 1960’ernes USA et staerkt symbol på, hvor langt indvandrere kunne nå på ganske få generationer: »De satte nationens fantasi i bevaegelse, fordi de viste, hvordan Amerikas løfte kunne indfries,« sagde historikeren Thomas Whalen til dagbladet Boston Globe.
På hjemmebanen i Massachusetts blev efternavnet Kennedy gennem årtier synonymt med valgsejr efter valgsejr. Ifølge en opgørelse fra tv-stationen MSNBC har familien siden Anden Verdenskrig vundet 26 valg i delstaten i det nordøstlige USA.
Denne ubrudte sejrsraekke varede lige indtil tirsdag aften i denne uge, da Kennedydynastiet opdagede, at der er tidspunkter, hvor det nye kan blive nødt til at vige for det gamle.
For familiens unge politiske håb, Joe Kennedy III, løb ind i en uventet politisk øretaeve uddelt af en demokratisk veteran, den 74-årige senator Ed Markey. Joe Kennedy udfordrede senatoren, der har beklaedt politiske embeder, siden før Kennedy blev født, men måtte indkassere et forsmaedeligt nederlag med ca. 46 pct. af stemmerne mod 54 pct. til Markey.
Yngre end den unge
Det vakte opsigt, da den 39-årige Joe Kennedy, der er barnebarn af den myrdede Robert F. Kennedy, i september sidste år erklaerede sit kandidatur mod Ed Markey.
Opsigt, fordi Kennedy allerede havde et sikkert embede som medlem af Repraesentanternes Hus for en kreds i hjemstaten; fordi det ikke er ofte, at en siddende senator møder en så prominent udfordrer; og fordi det umiddelbart var svaert at se den store politiske forskel mellem de to kandidater. Men Joe Kennedy lignede i udgangspunktet en formidabel modstander, for ud over familienavnet kom han også med en staerk rekordliste. I 2018 havde Kennedy leveret Demokraternes svartale på praesident Donald Trumps tale om nationens tilstand, og flere tippede ham som en mulig fremtidig praesidentkandidat for partiet.
Først blev der da også snakket om muligheden for, at Markey ville kaste håndklaedet i ringen og overlade pladsen til den unge Kennedy, men sådan skulle det ikke gå.
I stedet foretog den rutinerede senator en overraskende manøvre og lancerede sig som en kandidat, der stod til venstre for Kennedy og i højere grad var i pagt med tidsånden end den langt yngre rival.