Konfliktfikseret presse haeldte cement på Løkkes graesplaene

Når man har vaeret journalist i mere end et halvt hundrede år, kender man spillereglerne. Så der er ingen grund til forundring. Men tiden er til en lidt vemodig resignation.

Forhenvaerende venstrehøvding og tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen udgav mandag erindringsbogen ”Om de fleste og det meste”. Bogen blev imødeset med dyb aengstelse i Løkkes parti og med voldsom interesse i medieverdenen. Venstres ledelse frygtede barske afsløringer, og lige netop det skaerpede mediernes interesse. En naermest hysterisk medieverden kastede sig da også over bogen.

Naturligvis sagde Løkke ja tak til søndagsaviser og DR og TV 2. Men mon ikke selv den medieerfarne Løkke den søndag aften er gået skuffet i seng. For alle interviews og al opmaerksomhed samlede sig om konfliktstoffet. Vil Løkke forlade Venstre? Vil han stifte et nyt parti? Hvad mener han om den nye politik og ledelse i Venstre? Men i mediernes sult efter at finde konflikter overså de alle som en, hvad Løkke også havde gjort: Nemlig skrevet en begavet, spaendende og laererig bog om dansk politik og samfundsforhold. Endda en bog med en raekke muntre historier. Og en bog, hvor forfatteren udtrykkeligt skriver, at han ikke aner, hvad han vil netop nu. Men at han agter snart at beslutte sig.

Reelt set er bogen saerdeles elskvaerdig i forhold til Venstre og til politikere, som Løkke har kendt. Men fordi forhåndsforventningerne var så store, kastede medierne sig over de få sider, der handlede om konflikten internt i Venstre. Alt sammen gammelt stof. Men nu får en stor del af befolkningen aldrig kendskab til den raekke spaendende tanker, Løkke gør sig undervejs gennem bogen. For mig ser det ud til, at Lars Løkkes bog er en sand graesplaene for mennesker, der er interesseret i samfundsforhold. Men medierne valgte at haelde cement over plaenen.

Lad mig til slut naevne nogle af de temaer, Løkke tager op, og som fortjener at blive diskuteret:

Den danske infrastruktur. Løkke N var hovedarkitekten bag kommunalreformen, der trådte i kraft i 2007. Han fortaeller om processen, men også at der på flere områder er behov for at gøre reformen bedre – at følge den i hus.

Løkke gør sig spaendende tanker N om Danmarks forhold til isaer Grønland, men også Faerøerne. Noget, der har aktualitetens praeg i disse tider, hvor den internationale fokusering på Nordatlanten er stor.

Løkke afskaffede efterlønnen. I N øjeblikket er den socialdemokratiske regering ved at indføre en saerlig pension for nedslidte. Løkkes tanker får ny relevans i det lys.

Løkke chokerede en del mennesker N ved at foreslå et samarbejde hen over midten i dansk politik. I bogen forklarer han, hvorfor det i hans øjne er et demokratisk problem, hvis små, polariserede partier kan presse en regering.

Løkke skriver i et af bogens kapitler

N om indvandrerpolitik og indvandrerproblemer. Det er spaendende, det er anstaendigt – og nogle eksempler viser, at integration kan lykkes.

Og så giver Løkke et advarende ord til alle de danskere, der ikke kan få hverken indvandrerpolitikken eller retspolitikken stram nok: Når I vil bekaempe tidslerne, så pas på, I ikke kommer til at ødelaegge blomsterne! Underforstået: Skab ikke så stramme regler, at frihed og anstaendighed forsvinder.

Det kan godt vaere, at den nye bog bliver Lars Løkkes gravskrift til dansk politik. Men så er det en af de flotteste.

Nu får en stor del af befolkningen aldrig kendskab til den raekke spaendende tanker, Løkke gør sig undervejs gennem bogen.