Ret til tidlig pension
Socialdemokratiet har foreslået en ny ret til tidlig tilbagetraekning. Har man vaeret mindst 42 år på arbejdsmarkedet, når man fylder 61 år, får man mulighed for at gå tidligt på pension. Med vores forslag vil 9 af 10 blandt dem, der får mulighed for at traekke sig tidligere tilbage, vaere faglaerte og ufaglaerte. De vil typisk også have hårdere fysisk arbejde, der saetter sig i kroppen, i forhold til personer med laengere uddannelser, som måske først er kommet ud på arbejdsmarkedet i midten af 20’erne.
I JP 20/8 skriver Mette Bryde Lind, direktør i Gigtforeningen, at mange af foreningens medlemmer oplever at vaere slidt ned, inden de når at vaere 42 år på arbejdsmarkedet. Det er desvaerre rigtigt. Derfor har vi også fra starten sagt, at en model, der bygger på antallet af år på arbejdsmarkedet, ikke skal vaere den eneste mulighed for tidlig tilbagetraekning.
Da vi fremlagde første udspil sidste år, sagde vi, at personer, som er for syge til at arbejde, skal kunne visiteres til en pension. Kort efter vores udspil valgte et flertal i Folketinget at indføre den såkaldte seniorpension, som netop er en visitationsordning. Det støtter vi i Socialdemokratiet. Vi har også sagt, at førtidspensionsordningen skal ses efter i sømmene.
Men vi har også sagt meget klart, at en visitationsmodel ikke kan stå alene. For med en visitationsmodel fanger vi jo kun dem, som allerede er nedslidte. Vi vil også gøre det muligt for dem, der har vaeret mange år på arbejdsmarkedet, at traekke sig tilbage, inden kroppen bliver slidt helt ned. De skal derfor have mulighed for at traekke sig tilbage uden at skulle igennem et visitationsforløb.
Og modsat hvad Mette Bryde Lind skriver, er det jo ikke sådan, at nogle »automatisk« får pension efter 42 år. Det er noget, man selv skal ansøge om. Og vi ved, at mange gerne vil fortsaette med at arbejde, så laenge helbredet kan følge med. Men for andre vil det vaere muligheden for at traekke sig tilbage, mens kroppen stadig kan holde til et aktivt seniorliv.
Endelig har Mette Bryde Lind ret i, at fokus på tilbagetraekning selvfølgelig ikke kan stå alene. Den skal gå hånd i hånd med en indsats for et bedre arbejdsmiljø og for at give mulighed for efteruddannelse til dem, der gerne vil skifte spor i arbejdslivet, fordi kroppen ikke laengere kan holde til fysisk hårdt arbejde. Derfor har regeringen både sikret flere penge til Arbejdstilsynet og fremlagt et opkvalificeringsudspil, hvor eksempelvis ufaglaerte kan uddanne sig på en ydelse svarende til 110 pct. af dagpengesatsen.