Det ikoniske symbol kan aendre ens liv, men siden 2007 har ingen dansker vaeret klaedt i gult

Mads Pedersen var taet på at bryde den ”forbandelse”, der stadig afholder Danmark fra at sikre sig noget af det mest eftertragtede i sporten. Der er dog håb mener en elitechef, en aktiv rytter og en af de danskere, der tidligere har fuldført en umulig mis

Nogle gange er der bare brug for en tilfaeldighed.

Da Jørgen V. Pedersen havde slidt sig i mål som nummer fire på 6. etape i Tour de France i 1986, vidste Carrerarytteren godt, at han havde raget nogle bonussekunder til sig undervejs. Han var nok også klatret et godt stykke op i klassementet.

»Jeg stod sammen med en af de få danske journalister, der var nede for at daekke løbet. Han baksede rundt med nogle papirer og lavede forskellige udregninger. ”Jørgen, jeg tror sgu, at du har den gule trøje,” sagde han. ”Arh, det kan ikke vaere rigtigt,” svarede jeg. Det var så langt vaek fra min verden,« siger Jørgen V. Pedersen.

Pludselig kaldte de på danskeren oppe fra podiet. Den var god nok. Jørgen V. Pedersen havde aldrig forestillet sig, at han ville komme i naerheden af at ligge nummer et i verdens største cykelløb. Nu havde han erobret den på den mest tilfaeldige måde.

»Det var helt sindssygt. Og på det tidspunkt vidste jeg ikke, at der skulle ske endnu flere vilde ting,« griner han.

Hvem kan blive den naeste?

Få danskere har fået lov at køre rundt i Tourens berømte førertrøje. Senest var Mads Pedersen taet på med sin andenplads på 1. etape, hvor han til gengaeld fik ungdomstrøjen. Efterfølgende konstaterede han køligt, at »en hvid trøje er ikke en god nok erstatning for en gul trøje«.

13 år er der gået, siden Michael Rasmussen i 2007 blev flået ud af løbet som den seneste dansker i den gule førertrøje. Inden da blev Kim Andersen den første dansker til at få aeren i 1983 og igen to år senere, inden Jørgen V. Pedersen nappede den i 1986.

Efterfølgende gik der fem år, inden Rolf Sørensen i 1991 havde den i fire dage, indtil han måtte udgå med et braekket kraveben.

I 1995 kørte Bjarne Riis i den gule trøje på en enkelt etape, inden han året efter overtog den på 9. etape og bar den hele vejen frem til afslutningen i Paris. I 1998 havde Bo Hamburger trøjen i en enkelt etape, hvorefter der var en pause frem til 2007.

Med andre ord har danskerne aldrig ventet så laenge på at se en landsmand i den gule trikot, siden det skete for første gang i 1983. Til gengaeld har Michael Mørkøv haft den prikkede bjergtrøje, der også er blevet vundet to gange af Michael Rasmussen, mens Søren Kragh Andersen (Sunweb) var iført den hvide ungdomstrøje i syv dage for to år siden.

»Jeg har ikke rigtig trøjerne i tankerne laengere, for det er virkelig svaert at få det til at lykkes. Det kraever, at sol, måne og stjerner står fuldstaendig rigtigt,« siger Søren Kragh Andersen.

Alligevel kan Sunwebrytteren vaere manden, der bryder komplekset ifølge Christopher Juul-Jensen fra Mitchelton-Scott:

»Realistisk set kunne man forestille sig en rytter som Asgreen eller Søren Kragh tage den første gule trøje i meget lang tid, når det hele begynder med en enkeltstart i København i 2022. Det ligger faktisk naermest lige til højrebenet for ryttere af den kaliber, så der er god grund til at bevare troen. Hvis Fuglsang fortsaetter sin imponerende kørsel og beslutter sig for at køre Touren til naeste år, har han da også altid chancen for at nappe den gule førertrøje.«

Pludselig eksploderede det

Laenge har Jakob Fuglsang vaeret det mest oplagte bud, men den 35-årige Astanastjerne har valgt at fokusere på Giro d’Italia i denne saeson. Spørgsmålet er, om han overhovedet vil satse på klassementet i Tour de France igen efter bl.a. skuffelsen i 2019, hvor han først haltede efter konkurrenterne og siden styrtede ud af løbet.

Ud over ham er det svaert at se et oplagt dansk klassementshåb, erkender Morten Bennekou, elitechef i Danmarks Cykle Union:

»Vores bedste chance er en tidlig enkeltstart, hvor vi har

mange gode bud på en etapevinder – isaer i fremtiden. Det er typisk virkelig svaert at nappe trøjen senere i løbet, når klassementet har sat sig, ligesom vi ikke har tradition for at have sprintere, der kan tage den under en massespurt i starten af løbet.«

Jørgen V. Pedersen er dog beviset på, at det utaenkelige kan ske. Faktisk var det så overraskende, at der opstod endnu en forunderlig situation kort efter danskerens podietur i 1986.

»Normalt blev ens mekaniker, massør eller sportsdirektør tilbage og ventede med en servicevogn, mens de andre ryttere kunne køre tilbage til hotellet. Da jeg var faerdig oppe på podiet, kiggede jeg mig rundt for at få øje på nogen fra mit hold, og der var ikke et øje. Ingen vidste åbenbart, at jeg stod deroppe med den gule trøje. Alle var kørt.«

Jørgen V. Pedersen hoppede ned fra podiet og nappede sin cykel. Inden løbets start havde han fået udleveret en bog med oversigt over alle etaperne, og på bagsiden af kortet over dagens etape havde han heldigvis skrevet navnet ned på det hotel, hvor holdet skulle overnatte.

»Jeg cyklede rundt i den lille målby med en lille løvetøjbamse under armen, som jeg havde fået oppe på podiet, mens jeg spurgte tilfaeldige forbipasserende om vej iført den gule trøje. Det var jo helt gak-gak,« siger Jørgen V. Pedersen og griner.

Tilbage på hotellet blev han modtaget af sin massør, der kom ham løbende i møde »helt graedende«.

Og så »eksploderede det hele jo med danske journalister, der rejste ned til Frankrig for at tale med mig«, siger Jørgen V. Pedersen.

»Det var lidt som at vinde 100 mio. kr. i Lotto – mit liv blev vaeltet helt på hovedet. Lige pludselig ringede min telefon konstant på hotelvaerelset med journalister, der gerne ville have interviews. Det var jeg slet ikke klar til oppe i hovedet. På et tidspunkt bad vi receptionisten på hotellet stoppe at viderestille opkald til mit vaerelse efter kl. 22. Jeg var jo helt kulret oppe i knolden til sidst.«

Derfor har han også et klart råd til de ryttere, som det skulle lykkes at erobre den eftertragtede førertrøje:

»Det er meget vigtigt at undgå at lade sig rive med. Derfor er det vigtigt at have én, der kan sortere i henvendelserne og vaere den onde, der siger ”nej” en gang imellem. De fleste hold har jo kommunikationsfolk til at ordne den slags ting i dag.«

En økonomisk gevinst

Det var lidt som at vinde 100 mio. kr. i Lotto – mit liv blev vaeltet helt på hovedet. Lige pludselig ringede min telefon konstant på hotelvaerelset med journalister, der gerne ville have interviews i bl.a. tv. Det var jeg slet ikke klar til ... JØRGEN V. PEDERSEN, DER HAVDE DEN GULE TRØJE I 1986

Uanset hvad skal man indstille sig på, at det vil aendre hele ens karriere, ja, hele ens liv ifølge Jørgen V. Pedersen.

»Jeg var blevet professionel i oktober 1984, hvor jeg havde skrevet en treårig kontrakt, som garanterede en lille lønstigning hvert år. Da jeg fik den gule trøje, havde jeg fat i sportsdirektøren og sagde: ”Nu må du give lidt mere.” I de efterfølgende år kunne jeg også forhandle mig frem til kontrakter med nogle helt andre beløb end før,« siger han og fortsaetter:

»Når man får den gule trøje, får resten af feltet automatisk respekt for én og giver plads i feltet. Det hele blev meget lettere – undtagen at køre op ad bjergene, hehe. Selv da jeg mistede den – og i de efterfølgende år – blev jeg stadig husket som ham, der havde kørt i den gule trøje. Det sker stadig, at folk siger til mig ”hva’ fa’en, det var sgu da dig, der kørte i den gule trøje”. Til gengaeld husker ingen sgu, hvis man er blevet nummer tre på en Tour-etape.«