Jyllands-Posten

Milliardae­rs nye bank åbner med milliontab

L-easy-ejeren Niels Thorborgs nye netbank har netop styrket kapitalgru­ndlaget med over 100 mio. kr.

- MICK KRISTENSEN mick.kristensen@jp.dk

En af Danmarks nyeste banker tabte et større millionbel­øb i 2019.

Facit Bank, der ejes af L’easy-milliardae­ren Niels

Thorborg, kom således ud af året med et underskud efter skat på 21,3 mio. kr.

Tilmed forventes der i 2020 et nyt underskud på mellem 45 og 55 mio. kr.

»Banken vil stadig i 2020 vaere praeget af opstart og opbygning af bankens balance, hvilket vil have en vaesentlig påvirkning på bankens forventede resultat. Det er ledelsens vurdering, at det fortsatte pres på den finansiell­e sektors indtjening bl.a. grundet det lave rentenivea­u, vil fortsaette i 2020,« står der i det nye regnskab fra Facit Bank.

Kapitalgru­ndlaget i Facit Bank er flere gange i 2020 blevet styrket, viser registreri­nger fra cvr-registeret.

Driftselsk­abet Facit Bank A/S har i løbet af året fået tilført 100 mio. kr. i kapital, mens moderselsk­abet 3C Facit Holding A/S for nylig styrkede sit kapitalgru­ndlag med 110 mio. kr.

Licensen til at drive bank fik Niels Thorborg fra Finanstils­ynet i august 2019. Først i december åbnede Facit Bank for ind- og udlån.

Indlånsren­te på 1,5 pct.

Facit Bank lokker kunder med en indlånsren­te på 1,5 pct. Det får kunder, hvis de indbetaler mellem 100.000 og 750.000 kr. og binder pengene i 60 måneder – altså fem år.

Er man kun klar til at binde pengene i et år, er renten 0,4 pct. Tre års binding giver en rente på 1,2 pct.

Facit Bank er 100 pct. netbaseret og har således ingen filialer.

Banken er som tidligere naevnt ejet af Niels Thorborg, der er én af Danmarks rigeste personer.

Han driver 3C-koncernen, der har brands som L’easy og D:E:R. Derudover består koncernen af virksomhed­er som Odense Sport & Event, der ejer fodboldklu­bben OB, det nybyggede Hotel Odeon i Odense og cateringvi­rksomheden Kai Thor. Dertil kommer en betydelig ejendomspo­rtefølje og en større ejerandel i den store udstødning­skoncern Dinex, ligesom inkassofir­maet Føniks Inkasso for nylig blev føjet til virksomhed­sportefølj­en.

Koncernen har hovedsaede i Odense, omsaetter for omkring 3 mia. kr. og beskaeftig­er 2.600 ansatte.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark