Han er foreløbig gået glip af 120.000 kr. i pensionsafkast
P+ har i årevis leveret lave afkast og forsikringsdaekninger, som Lasse Dalby Jensen ikke har brug for. Men han er stavnsbundet.
Hvert år modtager 33-årige Lasse Dalby Jensen to breve, som ødelaegger hans humør og minder ham om, hvor meget han vil gå glip af i sin alderdom.
Det er de årlige opgørelser fra hans to pensionsselskaber, Industriens Pension og P+.
Lasse Dalby Jensens problem er, at han er tvunget til at spare op i P+. Som akademiker ansat i staten er det her, hans overenskomstfastsatte pensionsbidrag ender.
Men lige efter gymnasiet tog han et sabbatår, hvor han arbejdede som ufaglaert montør af markiser, og det års pensionsopsparing gik til Industriens Pension.
Derfor kan Lasse Dalby Jensen hvert eneste år sort på hvidt se, hvor godt hans beskedne opsparing i Industriens Pension bliver plejet, og hvor dårligt hans store pension hos P+ forvaltes.
Men han kan netop kun passivt se til. Han kan ikke gøre noget. For han er tvunget til at spare op i det selskab, som er tilknyttet hans overenskomst. Det er et af hans kritikpunkter.
»Som et voksent menneske i et civiliseret og demokratisk samfund bør man have ret til at vaelge, hvem der skal forvalte ens pensionsmidler. Det er i mine øjne grotesk, at jeg er stavnsbundet til P+, fordi jeg er ansat som akademiker i staten,« siger Lasse Dalby Jensen.
Ifølge ham er det en vaesentlig problemstilling, fordi forvaltningen af de pensionsmidler, man bruger et helt arbejdsliv på at spare op, har stor betydning for, hvordan ens tilvaerelse som pensionist bliver.
Børnepension uden børn
»Det er lidt noget svineri, at politikerne har lavet et system, hvor man ikke selv bestemmer, og som der ikke er en logik i – ud over at man plejer nogle fagforeningers interesser,« siger Lasse Dalby Jensen.
Eksempelvis kritiserer han, at han ikke i P+ kan få lov til at tage stilling til, hvor risikovilligt hans opsparing skal investeres. Som ung med en lang tidshorisont har han ikke samme behov som et medlem taettere på pensionsalderen.
Han kritiserer også, at han er tvunget til at betale for flere forsikringer, som han ikke har brug for – eksempelvis en børnepension, selv om han ikke har børn.
»Hvert år betaler jeg ganske mange penge for en forsikring, jeg ikke får brug for. P+ ved godt, at jeg ikke kan skifte, så selskabet behøver ikke gøre sig umage. Hvis der var konkurrence – hvis jeg kunne skifte – blev det nødt til at tage mig alvorligt,« siger Lasse Dalby Jensen, der i sin opgørelse fra P+ kan se, at omkostningerne til disse obligatoriske ordninger udgør ca. 10 pct. af de årlige indbetalinger.
En beregning fra aktuar- og forsikringsmaeglerfirmaet AFPR viser, at Lasse Dalby Jensen ville have sparet godt 120.000 kr. mere op, hvis hans pensionspenge var blevet forvaltet af Industriens Pension de seneste otte år frem for som nu P+.
»Det er mange penge.
Taenk over, hvad forskellen kan udvikle sig til, hvis P+ bliver ved med at vaere dyrere og dårligere til afkast i forhold til Industriens Pension,« siger Jørgen Svendsen, aktuar og indehaver af AFPR.
120.000 kr. bagud
Selv hvis P+ formår at blive bedre og billigere, er Lasse Dalby Jensen dårligt stillet.
»Han er fra nu af 120.000 kr. bagud, og med renters rente de naeste 20 eller 30 år bliver forskellen stadig bare større og større. Det er ufatteligt, at kunden er tvunget til at blive i P+, som har vaeret beviseligt dårligere end mange andre pensionskasser,« siger Jørgen Svendsen.
Jyllands-Posten har tidligere beskrevet, at Industriens Pension har de laveste omkostninger til administration blandt de store pensionskasser, mens P+ har de højeste.
De samlede omkostninger – målt som årlige omkostninger i procent – er også lavere hos Industriens Pension, viser en opgørelse fra brancheforeningen Forsikring & Pension.
Ifølge Lasse Dalby Jensen, som er medlem begge steder, er Industriens Pensions oplysninger og kommunikation klart bedst.
»Opgørelsen fra Industriens Pension er meget nemmere at forholde sig til og dechifrere end P+’s,« siger Lasse Dalby Jensen.
Pensionsekspert Jørgen Svendsen er enig i, at de højere omkostninger hos P+ ikke betyder, at medlemmerne serviceres bedre. Ifølge ham er Industriens Pension både bedst og billigst.
»Hos Industriens Pension er det gennemtaenkt og effektivt – det kører som et velsmurt schweizerur. Mens det hos P+ er som et gammelt, støvet bornholmerur, man skal hen at sparke til for at saette i gang,« siger han.
»Taget som gidsel«
Derfor er det for Lasse Dalby Jensen utilfredsstillende, at han kortvarigt har oplevet det forjaettede land, men nu kan stå udenfor og se på, hvor godt hans opsparing kunne varetages, hvis han havde noget at skulle have sagt.
»Jeg og andre kan ikke bestemme over vores pensionsopsparing. Det bidrager til følelsen af, at jeg er taget som gidsel med min pensionisttilvaerelse,« siger Lasse Dalby Jensen.
P+ har ikke ønsket at stille op til interview om sagen, men erkender i en e-mail, at selskabet ikke har gjort det godt nok.
»P+ har et afkast, der matcher pensionskassens risikoprofil, der skal rumme alle medlemmer. Medlemmet efterlyser mere fleksibilitet, ift. hvor risikabelt hans pensionsopsparing skal investeres med henblik på øget afkast. Vi er helt enige med medlemmet, og derfor vil man som medlem af P+ i løbet af 2021 få tilbudt mere valgfrihed på investeringssiden, så man kan få praecis den risikoprofil, der passer til det enkelte medlem,« lyder det.
Selskabet aergrer sig over, at Lasse Dalby Jensen er utilfreds med P+, og regner med at aendre, at han er tvunget til at betale for en børneforsikring, selv om han ingen børn har.
»Det er blevet tilpasset løbende, så medlemmerne i dag kan nøjes med at indbetale til en minimal daekning på 1 pct. af deres pension til børnepensionen. Vi forventer, at man i løbet af få år kan fravaelge børnepension helt, men det er i dag et krav fra de offentlige arbejdsgivere,« skriver P+.