Jyllands-Posten

Vaeksten skal vaere høj i dette kvartal

I 2. kvartal oplevede mange lande en stor økonomisk nedtur, men i dette kvartal kommer solen atter frem på himmelen. Dog tager det tid, før solen står højt.

- PETER LUNDGREEN Lundgreens capital finans@finans.dk

Gennem den seneste uges tid er der tikket endnu flere vaeksttal ind for 2. kvartal. Saerligt bnp-vaeksten for det forløbne kvartal er interessan­t at tage afsaet i, på trods af at hele finansmark­edet har vaeret forberedt på meget dårlige tal.

I nogle lande satte nedturen tidligere ind, således at 1. kvartal også blev ramt, og af samme årsag er de lande i en såkaldt teknisk recession.

Nogle økonomier må endda erkende, at den negative bnp-vaekst allerede var en realitet i 4. kvartal sidste år.

Genåbninge­n i de fleste lande for meget af det daglige liv gennem de seneste måneder saetter helt naturligt gang i økonomien. I de økonomiske nøgletal viste det sig først i form af virksomhed­ernes forventnin­ger, der sprang i vejret og naesten indikerer bedre fremtidsud­sigter end før covid-19 krisen. Det virker meget optimistis­k.

Det spaendende er, at nu begynder der for alvor at komme økonomiske nøgletal fra juli og raekkende ind i august, således at investorer­ne snart kan få et bedre billede af, med hvilken hastighed økonomiern­e kommer på fode igen. Det er vaesentlig­t, men jeg forventer også, at de videre vurderinge­r kommer til at have fokus på, hvilke lande der selv kan løfte sig ud af krisen.

Den mere kritiske del af vurderinge­rne indeholder naturligvi­s også en diskussion af, hvilke lande der i bedste fald er afhaengige af højere global vaekst. Men i realiteten vil en raekke lande vaere afhaengige af en form for hjaelp. Ellers bliver de siddende fast i det økonomiske haengedynd.

Grafikken nedenfor tv. viser en raekke udvalgte landes bnp-vaekst i 2. kvartal målt i forhold til kvartalet før. De kvartalsvi­se sammenlign­inger viser typisk større udsving end de årlige sammenlign­inger, men omvendt får man et godt indtryk af, hvor dramatisk nedgangen har vaeret i sidste kvartal.

I USA finder man i statistikk­erne en negativ bnp-vaekst på 31,7 pct., hvilket skyldes, at man omregner det til en årlig stigningst­akt, men en sammenlign­elig bnp-vaekst er godt minus 9 pct. i USA.

Det er dog stadig et tal af en størrelse, der også historisk set repraesent­erer et meget stort fald efter amerikansk­e forhold. Den amerikansk­e økonomi har i sin natur en stor grad af fleksibili­tet, og man har tidligere set, at det har resulteret i stejlere ned- og opture, end man oplever i det historisk set normalt mere stabile Europa. Dog er det delvist anderledes denne gang. Men skal investorer­nes tro på fremtiden fastholdes, er det min holdning, at den amerikansk­e forventede økonomiske optur skal indfinde sig ganske hurtigt efter den signifikan­te nedtur, hvilket bl.a. skal vaere synligt i jobmarkede­t.

På blot to måneder sprang arbejdsløs­heden fra 3,5 til 14,7 pct., hvilket igen egentlig er noget, man ikke kan forestille sig, og derfor er de amerikansk­e arbejdsløs­hedstal, der offentligg­øres fredag, så ufatteligt spaendende.

I juli viste barometere­t en arbejdsløs­hed på 10,2 pct., hvor forventnin­gen i finansmark­edet lige nu er, at arbejdsløs­heden kan falde til lige under 10 pct. for august, men heller ikke mere end det.

Inddrager man nogle af de ugentlige nøgletal fra arbejdsmar­kedet for august, indikerer de heller ikke, at man skal håbe på et større fald i arbejdsløs­heden, naermere tvaertimod.

Arbejdsmar­kedet i USA er så ufatteligt vigtigt, når man skal vurdere, hvor hurtigt verdens største økonomi kommer på fode igen, bl.a. fordi privatforb­ruget er en så kraftigt drivende faktor i den amerikansk­e økonomi.

Det er ikke, fordi jeg vurderer, at investorer og aktiemarke­det vil blive udpraeget overrasked­e, hvis arbejdsløs­heden forbliver omkring 10 pct. året ud. Men det kunne meget vel give anledning til nervøse traekninge­r, hvis det nye år begynder med en arbejdsløs­hed af den kaliber.

Den amerikansk­e centralban­k er opfinderen af den kvantitati­ve pengepolit­ik, så den tilgang bliver der helt sikkert ikke aendret på – til glaede for investorer­ne. Jeg forventer dog ikke, at den lave rente vil kickstarte USA’s økonomi, hvilket i sig selv er en bekymring. Derfor bliver det mere end almindelig interessan­t, hvilke forslag praesident­valgkampen bringer vedrørende ny økonomisk vaekst samt en hurtig reduktion af arbejdsløs­heden.

Kommer der kun få, eller ingen, seriøse politiske bud på denne gigantiske udfordring, så kunne det rimeligvis skabe en vis nervøsitet blandt investorer­ne.

Grafikken nederst th. viser de samme landes statsgaeld i forhold til det samlede bnp, opgjort på den konservati­ve måde, hvilket giver en højere statsgaeld end visse andre opgørelser. Den viser jeg for at give en fornemmels­e af, hvor meget et land selv kan bidrage til at komme ud af krisen. USA er efterhånde­n blevet ganske staerkt forgaeldet, men vaerre ser det ud for de evigt gaeldsplag­ede sydeuropae­iske lande, herunder Frankrig og Italien. Mange lande oplevede en vis økonomisk tilbagegan­g allerede i 1. kvartal, herunder USA, men et land som Frankrig havde allerede et minus på 5,9 pct. i 1. kvartal, og desuden oplevede landet en svag negativ vaekst i 4. kvartal sidste år.

For Italien er det nøjagtigt samme billede, og jeg betragter det som en anderledes strukturel tilbagegan­g i økonomien, som jeg ikke forventer, der bliver rettet op på med EU’s hjaelpepak­ke. Jeg ser derfor heller ikke nogen grund til at aendre min vurdering af Sydeuropa som en ikke-attraktiv investerin­gsdestinat­ion.

Emerging markets-lande er kendte for at øge vaeksten meget hurtigt efter kriser, hvor Filippiner­ne er et af de lande, jeg anser som vaerende blandt de mest attraktive vaekstland­e.

På overfladen kunne man sige, at nedgangen i bnpvaekste­n nok var 15,2 pct., men statsgaeld­en er nede på 42 pct. af bnp, så man pumper penge ud. Den reserve er der allerede taeret på, idet gaeldsande­len formentlig nu er steget til omkring 50 pct. Så det går staerkt, og et emerging markets-land kan ikke tillade sig den samme relative gaeldsaetn­ing som f.eks. USA. Det aendrer ikke ved, at jeg har den staerkeste tro på fornyet vaekst i mange fjernøstli­ge lande, men selv her vil vaeksteksp­losionen udeblive.

 ??  ?? De økonomiske nøgletal for juli-august kan give investorer­ne et billede af, hvor hurtigt økonomiern­e kommer på fode igen. Foto: Fotolia
De økonomiske nøgletal for juli-august kan give investorer­ne et billede af, hvor hurtigt økonomiern­e kommer på fode igen. Foto: Fotolia
 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark