Vi kommer ikke tilbage til ”business as usual”

Coronakrisen giver anledning til at taenke nyt og skabe robuste og baeredygtige forandringer.

Efter coronaens indtog er meget forandret. Forventningerne til fremtiden er blevet mere usikre, og det udfordrer ledelser og bestyrelser i forhold til at traeffe de rigtige beslutninger på både kort og langt sigt. Der er brug for at laere af erfaringerne og revurdere virksomhedernes strategier og kriseberedskaber baseret på den nye virkelighed. Mange virksomheder har allerede erkendt, at de slet ikke var så forberedte, som de troede.

Samtidig er der også bredt i samfundet et ønske om at bruge denne krise til at skabe en varig forandring, så vi ikke bare kommer tilbage til ”business as ususal”. Vi har jo alle haft en oplevelse af, at verden under nedlukningen pludselig blev mindre forurenet og luften mere klar. Så i stedet for at gøre, som vi plejer, har vi nu chancen for at taenke nyt og få skabt et samfund og et erhvervsliv, som bidrager til den varige omstilling, som vi har brug for.

Begrebet ”building back better” blev tidligere brugt, når et samfund skulle genopbygges i en staerkere form efter store fysiske katastrofer ved bl.a. at investere i at forebygge den naeste katastrofe. Det bruges nu også i bredere forstand af f.eks. OECD, i forhold til hvordan vi på verdensplan bør bruge investeringer og offentlige hjaelpepakker klogt. Målet er at finde en god balance mellem at få gang i økonomien og skabe arbejdspladser her og nu – og samtidig skabe grobund for varige og langsigtede forbedringer af vores samfund. Det drejer sig isaer om at forebygge klimaforandringer og tab af biodiversitet, men også om at få taget livtag med store spørgsmål som global ulighed og inklusion.

En sådan kurs kraever et staerkt kompas og nye pejlemaerker at navigere efter.

Det gaelder for samfundet, men også for de private virksomheder, som strategisk skal have sig placeret rigtigt, så de bliver en del af løsningen. Samtidig skal de ramme rigtigt i forhold til de andre store tendenser, som vil forme verden i de kommende år. Her er nogle eksempler.

For det første er en større økonomisk usikkerhed blevet et nyt grundvilkår. Den seneste økonomiske prognose fra OECD forventer et dyk i verdensøkonomien på 7,6 pct. i år og betydelig nedgang naeste år. Den danske regering ser i sin nyeste prognose for dansk økonomi mere optimistisk på fremtiden, men ingen kender svaret, og virksomhederne må på den baggrund forholde sig bedst muligt til budgetter, medarbejderantal, investeringer og nye satsninger.

Dernaest er globaliseringen under pres. Kapløbet mellem USA og Kina betyder, at en ny global verdensorden måske er på vej. Derudover har coronakrisen vist sårbarheden i de globale vaerdikaeder og afhaengigheden af Kina. Det kan betyde nye regionale strukturer og en højere grad af decentralisering af den globale arbejdsdeling, så ikke alt saettes på et braet. Det samlede risikobillede vil uden tvivl aendres for mange industrier.

Digitalisering og nye adfaerdsmønstre blandt kunder og medarbejdere har laenge vaeret på dagsordenen, men efter forårets nedlukning oplever mange, at der er sket mere de seneste tre måneder end på de seneste tre år. Spørgsmålet er, hvilke aendrede adfaerdsmønstre vi ønsker at fastholde på den lange bane – f.eks. nye rejsevaner, mere distancearbejde, øget e-handel?

Vi står foran en ny tid, hvor det for virksomhederne gaelder om at skabe en forretningsmodel, der favner fremtidens krav.

Derudover er klimadagsordenen på vej tilbage på den globale agenda. Klimaforandringerne vil betyde både nye muligheder og nye forretningsmaessige risici for mange industrier. Det er dansk erhvervsliv og mange af de store institutionelle investorer helt klar over, og udviklingen af klimarigtige teknologier kan blive en af nøglerne til fremtidens erhvervseventyr.

Endelig vil virksomhedernes samfundsansvar og baeredygtighed i bred forstand blive endnu vigtigere. Nye baeredygtige forretningsmodeller vil blive standarden i de bedste virksomheder. Men efter coronaen vil det sociale aspekt få større strategisk vaegt end før. Det gaelder selvsagt sundhedsområdet, men også temaer som global ulighed, diversitet, inklusion og racisme.

Så samlet set kommer vi ikke tilbage til ”business as usual”. Vi står foran en ny tid, hvor det for virksomhederne gaelder om at skabe en forretningsmodel, der favner fremtidens krav – og som også er robust og fleksibel nok til, at man kan navigere og komme tilbage på kursen, hvis en ny bølge rammer.